Frelsens videnskab. – Nr. 1

TAM1897 D 46.2Prædiken holdt fredag aften den 12. februar 1897 Trykt i General Conference Daily Bulletins af 16. februar 1897, bind 1, nr. 3, s. 46-47, og af 17. februar 1897, bind 1, nr. 4, s. 49-53.

TAM1897 D 46.3ALLE ved, at dette er en meget videnskabelig tidsalder, i det mindste i navnet, i erklæringerne og i ambitionerne. Gud ønsker, at hans folk altid skal holde trit med tiden. Mere end det: han ønsker, at hans folk altid skal være foran sin tid. Især ønsker han, at hans folk altid skal være reformatorer, og for at en person kan være reformator, må vedkommende være foran sin tid. Da dette altså er en særdeles videnskabelig tidsalder, både i ord og i praksis, må Guds sag, hans folk, være videnskabelig for at imødekomme tidens krav. Det er udsagnet i den påstand, som jeg i aften inviterer jer til at studere. Herren ønsker, at I og jeg skal acceptere denne påstand, studere den og bygge videre på den, indtil det for verden bliver påvist i os, at denne påstand er videnskabeligt korrekt. Hvis I og jeg, hvis alle, der bekender sig til Kristi navn, gør det, så vil det blive udført af Herren. Verden vil se det, og verden vil se det, uanset om I og jeg har del i det eller ej. For hvis I og jeg ikke har del i det, vil de have del i det, som tillader Herren at føre dette bevis gennem dem; og hvis I og jeg ikke tillader ham at gøre det, går vi glip af det.

TAM1897 D 46.4Men I siger: Frelsen er Guds folks værk. Frelsen er Herrens eneste sag. Det er, hvad disse andre brødre har sagt. Det er, hvad vi har haft i lektionen i eftermiddags, og hvad vi har haft i alle lektionerne i Hebræerbrevet. Det er den lektion, vi har haft andre steder i Skriften. Og Skriften siger, at vi ikke skal kende til andet end Jesus Kristus og ham som korsfæstet. Det siger I; ja, og det siger jeg også. Jeg siger, at Guds folks værk – alt, hvad Guds sag er i verden, er frelsens værk. Og dette stemmer nøjagtigt overens med det, vi allerede har fastslået. Derfor er frelsen videnskab.

TAM1897 D 46.5Mere end det: Frelsen er ikke blot videnskab, den er ikke blot en videnskab; den er det vigtigste, nøglen, centrum for alle videnskaber. Den er den mest videnskabelige af alle de ting, som menneskers sind beskæftiger sig med i denne verden. Så når Guds folk tager Guds frelse, som den er i Gud; når hans frelses sag i verden kommer til at stå som en sand repræsentation af hans forestillinger om frelse, da vil den videnskab, der står over alle andre videnskaber, blive åbenbaret for verden. Da kan Guds folk stå foran selve videnskabens konger og ikke skamme sig i en videnskabelig tidsalder.

TAM1897 D 47.1Nu er jeg fuldt ud overbevist om denne sandhed. Og jeg ønsker, at I skal se, hvor fuldstændigt den er sandheden. I og jeg har viet os til Guds frelse. Og jeg ønsker, at I gennem Bibelen – bogen om al sandhed – skal se, at frelsen er videnskab. Så vil I sammen med mig være overbevist om denne sandhed.

TAM1897 D 47.2Først vil jeg derfor have jer til at tænke nøgternt og selv indse, ikke blot at frelsen er videnskab, men at den er den højeste af alle videnskaber.

TAM1897 D 47.3Ordet »videnskab« betyder bogstaveligt talt viden. Videnskaben om botanik er viden om botanik. Videnskaben om astronomi er viden om astronomi. En videnskabsmand har således defineret videnskab som »tænkningens produkt«. Al den viden – videnskaben – som verden har om astronomi, er resultatet af verdens tænkning om emnet astronomi.

TAM1897 D 47.4Frelse er nemlig kendskabet til Gud: »Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.« Det er derfor en videnskab. Men denne viden er ikke et produkt af menneskets tænkning: den er et produkt af Guds tænkning. For »“Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.” Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder.« Derfor er frelsen, som er et produkt af Guds tænkning, ikke blot videnskab, men den højeste af alle videnskaber.

TAM1897 D 47.5Igen: Det, som verden anerkender som videnskab – naturvidenskaberne – er et produkt af menneskers tænkning. Det er med sindet, at mennesker tænker. Det er altså med sindet, at mennesker beskæftiger sig med alle disse videnskaber. Men frelsen beskæftiger sig med selve forstanden. Hvilken er da den højere? Hvilken er den højere – den, der beskæftiger sig med alle andre ting, eller den, der beskæftiger sig med det, der beskæftiger sig med alle andre ting? — Det sidste, naturligvis. Da mennesket med sindet beskæftiger sig med alle andre videnskaber, og frelsen beskæftiger sig med selve sindet, er det helt klart, ikke blot at frelsen er videnskab lige så sikkert som enhver anden videnskab, men at den er en højere videnskab end alle andre videnskaber. Den er den højeste videnskab, som menneskets sind kan erkende.

TAM1897 D 47.6Endnu en gang: Frelsen beskæftiger sig med sindet. Men hvem er det, der i frelsen og ved frelsen beskæftiger sig med sindet? — Det er Gud selv. Da det altså er Gud selv, der udarbejder og åbenbarer denne videnskab, og da denne videnskab er et produkt af Guds tænkning, følger det, at frelsens videnskab er den højeste, den dybeste og den bredeste videnskab, der er kendt, ikke blot for menneskets sind, men for hele universet.

TAM1897 D 47.7Lad os læse et par skriftsteder. »skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse.« Romerbrevet 12:2. »Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov.« Romerbrevet 7:25. »vi vide, at Guds Søn er kommen, og han har givet os Forstand.« »vi have Kristi Sind.« Den eneste måde, Herren kan nå os på, er gennem sindet. Han virker kun på os gennem sindet. Han styrer os kun gennem vores sind. Se: »jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.« Og det første af alle budene er dette: »Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er én; og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind.« »efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.« Det kødelige sind, der ikke kan underordne sig Guds lov – det kan det ikke – må forandres, må udskiftes med et andet sind, som altid tjener Guds lov. Denne forandring af sindet er frelsen. Denne fornyelse af sindet udføres af Gud i hans frelsesværk, og den kan ikke udføres af nogen anden. Derfor er det den højeste af alle videnskaber – den højeste, som menneskets sind kender, den højeste, som universet kender.

TAM1897 D 47.8Begynder I ikke at se, hvorfor Vidnesbyrdene taler om »frelsens videnskab«?

TAM1897 D 49.1Nu vil jeg gerne have, at I ser, at andre også mener det samme. Jeg vil gerne have, at I ser, at jeg ikke står alene med dette. Jeg vil gerne have, at I ser, at vi har autoritet – videnskabelig autoritet – til denne holdning, det vil sige autoriteten fra personer, der forstår videnskab.

TAM1897 D 49.2Hvis jeg i aften kunne fremlægge bevis for jer på, at de, der forstår alle andre videnskaber bedre end nogen anden i denne verden, vidner om, at de er mere interesserede i denne videnskab end i alle de andre videnskaber tilsammen, at de ser mere i den, der er værd at tage i betragtning, end i alle de andre videnskaber tilsammen, ville I da ikke sige, at jeg med god grund taler, som jeg gør – ud fra et videnskabeligt synspunkt? Jo, jeg har netop sådan et selskab – et selskab, der forstår alle andre videnskaber, og jeg har det korrekt fremlagte bevis på, at de er mere interesserede i denne end i alle de andre tilsammen.

TAM1897 D 49.3I 1. Petersbrev 1:10-12 taler apostlen om frelse, og der læser jeg følgende:—

TAM1897 D 49.4Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som profeterede om den Nåde, der skulde blive eder til Del, idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi Ånd, som var i dem, henviste til, når den forud vidnede om Kristi Lidelser og den derpå følgende Herlighed. Og det blev dem åbenbaret, at det ikke var dem selv, men eder, de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Helligånd, som blev sendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle begære at skue ind i.

TAM1897 D 49.5Hvilke ting ønsker englene at undersøge? — Guds frelse, når den forkyndes med Helligånden, der er sendt ned fra himlen. Det græske ord for »ønsker« betyder her »at rette sit hjerte mod«. Og det græske ord for »skue ind i« betyder »at bøje sig ned mod en ting for at se på den; at se på med hovedet bøjet fremad; at se nærmere på med kroppen bøjet; at se nøje på, at undersøge nysgerrigt — som en, der ønsker at blive fortrolig med noget.« Sådan er englenes holdning til emnet frelse.

TAM1897 D 49.6Forstår englene nu andre videnskaber – biologi, geologi, iktyologi, astronomi – alle andre videnskaber? I ved, at de gør det. Alle ved, at englene forstår alle andre videnskaber til fulde. Alle ved, at man med fuld sikkerhed kan sige, at alle englene forstår alle andre videnskaber uendeligt meget bedre, end noget menneske forstår eller nogensinde har forstået en eneste videnskab. Men englene er mere interesserede i emnet frelse end i alle de andre videnskaber. De, der ved mest om alle de andre videnskaber, er mest interesserede i netop denne. Åh, ja, I var enige med mig for lidt siden i, at hvis jeg kunne citere en sådan autoritet som den, ville I sige, at vi trygt kunne indtage denne holdning. Kom nu, så er vi på den sikre side. Vi er i det bedste selskab – ja, det bedste videnskabelige selskab. Der findes en autoritet, der er afgørende på dette område, en videnskabelig autoritet.

TAM1897 D 49.7Nu laver jeg ikke noget ordspil med ordet »videnskab« her i aften. Jeg bruger ordene »videnskab« og »videnskabelig« i forbindelse med frelsen som et absolut sandfærdigt udtryk. Guds frelse er virkelig en videnskabelig sag, ikke falsk benævnt sådan, men ægte, i højeste grad videnskabelig. Så tro endelig ikke, at jeg laver et ordspil med ordet »videnskab« eller »videnskabelig«. Jeg bruger det sandfærdigt, fordi det er korrekt i denne sammenhæng.

TAM1897 D 49.8Men det er ikke alt: ikke alene ønsker englene at undersøge dette, som dem, der vil blive bekendt med noget; men de bliver faktisk bekendt med noget. De lærer ved at undersøge dette og studere det. Slå op i Efeserbrevet 3:8-11, og I vil se denne tanke udtrykt:—

TAM1897 D 50.1Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom og at få alle [jeg udelader ordet »mennesker«, fordi det er tilføjet] til at se, hvad fællesskabet i hemmeligheden er, som fra verdens begyndelse har været skjult i Gud, som skabte alle ting ved Jesus Kristus for at [Se, nu skal jeg forkynde Kristi uransagelige rigdom for at få alle til at se, hvad fællesskabet i hemmeligheden er, som har været skjult i Gud, og det er med det formål, med den hensigt] Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre.

TAM1897 D 50.2Hvad er »formålet« med at få mennesker til at indse dette? — For at Guds mangfoldige visdom kan blive kendt for myndighederne og magterne »i de himmelske steder« (»i himlen«, som andre oversættelser angiver; det er korrekt). Englene, myndighederne og magterne længes inderligt efter at skue ind i dette frelsesevangelium, når det forkyndes med Helligånden, der er udsendt fra himlen. De ser og studerer. Og mens de studerer, får de nye åbenbaringer om Guds visdom — Guds mangfoldige visdom — i overensstemmelse med hans evige hensigt, som han har fastsat i Kristus Jesus, vor Herre. I ved fra andre skriftsteder, at dette Guds mysterium, denne evige hensigt, er åbenbaret i evangeliet. I ved, at myndighederne og magterne i himlen ikke er evige på én måde – de er ikke fra evighed til evighed. De er fra et bestemt tidspunkt til evigheden, ligesom I og jeg er. Gabriel er kun til evigheden fra det tidspunkt, hvor han blev skabt. Han er ikke fra evighed til evighed.

TAM1897 D 50.3Men Gud er fra evighed til evighed. Nu var der, og er der, fra evighed til evighed en hensigt – hans evige hensigt, som er fastsat i Kristus Jesus, vor Herre. Hvor lang tid vil det tage englene at nå til bunds i denne evige hensigt og studere den til ende? – Til evigheden. Det er klart nok. Når denne hensigt så åbenbares i evangeliet og gøres kendt gennem Guds mysterium, nemlig »Kristus i eder, Herlighedens Håb«, er det klart nok, at englene studerer det. Og når de dykker ned i det, ser de Guds mangfoldige visdom åbenbaret der, i overensstemmelse med hans evige formål. De ønsker at dykke ned i det. Det gør de, og således lærer de.

TAM1897 D 50.4Nå, men da de forstår alle andre videnskaber bedre, end noget menneske forstår nogen af dem, når de er mere interesserede i dette end i alle de andre og lærer af dette; er det da ikke en kendsgerning, som I og jeg trygt kan stole på? Er dette da ikke også et emne, der er mere værdigt til vores tanke, vores højeste tænkning, end alle de andre tilsammen? Og kan vi ikke rette vores hjerter mod dette og vie hele vores sjæl til det uden at være uvidenskabelige? Åh, det kan vi, det kan vi! Lad os gøre det.

TAM1897 D 50.5Misforstå mig nu ikke. Jeg angriber ikke andre videnskaber. Jeg siger ikke, at alle andre videnskaber bør ignoreres og betragtes som vildlys og uværdige til nogen som helst opmærksomhed. Nej; jeg siger, at dette er større end dem alle; og at alt, hvad vi studerer i dem, må studeres underordnet dette, som er større end dem. Jeg siger blot, at alle andre må indtage en sekundær plads, i det mindste i forhold til denne ene, hvis vi vil være videnskabelige.

TAM1897 D 50.6Tænk over det! Tag vores egne naturlige sind, som vi bruger til at beskæftige os med andre videnskaber. Ville jeg, ville nogen som helst, være strengt videnskabelig, hvis jeg satte min bedste og højeste tænkning ind på en videnskab, når jeg havde den højeste mulige autoritets ord for, at der fandtes en højere videnskab lige ved hånden? Ville det være videnskabeligt? — Nej. Nå, så ser vi altså indtil videre, at dette er en videnskab; at det er den højeste videnskab. Så er enhver, der ikke først og fremmest retter sine højeste tanker, sine bedste tanker og alle sine kræfter mod denne videnskab og lader den lede alle andre videnskaber, i sagens natur ikke videnskabelig.

TAM1897 D 50.7Og han er heller ikke vis. For hvad er denne videnskab? — Frelse. Meget godt. Og det er evigt liv. Antag, at jeg bruger hele mit liv og alle mine kræfter på andre videnskaber, mens jeg forsømmer denne eller betragter den som underordnet – får jeg den da? — Nej. Hvor lang tid har jeg så til at studere de andre videnskaber? — Højst et par år. Så vil mit arbejde med disse videnskaber være afsluttet for altid, og jeg vil aldrig mere få mulighed for at studere dem.

TAM1897 D 50.8Men hvis jeg først tager fat på denne her og lader de andre komme i anden række, indtil jeg har fået denne her på plads, vil jeg så have mulighed for at studere de andre? — Ja. Hvor længe? — I al evighed. Åh, er det da ikke den kloge måde at gøre det på? Er det ikke den eneste kloge fremgangsmåde? Og er det ikke den eneste videnskabelige og fornuftige fremgangsmåde? — Det er det bestemt. Kom så, lad os være videnskabelige, helt igennem og i allerhøjeste grad.

TAM1897 D 50.9Lad os nu se lidt længere frem. I det første afsnit, vi så på om englene, begyndte det med profeterne, således: »Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som profeterede om den Nåde, der skulde blive eder til Del,« da de på forhånd vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge.

TAM1897 D 51.1Nu blev denne frelsens videnskab, dette produkt af Guds tanker om frelsen, bragt frem i skriftlig form af profeterne, som vi har det her. Denne videnskabsbog, denne frelsens videnskab, kom gennem profeterne. Vidste de noget om de andre videnskaber? — Ja.

TAM1897 D 51.2Det kan vi finde flere steder — flere, end vi har tid til at nævne i aften. Men vi vil se på to eller tre punkter, så vi kan få fastslået i vores bevidsthed, at de faktisk havde kendskab til disse.

TAM1897 D 51.3I det femtende kapitel af 1. Korintherbrev findes der en videnskabelig udtalelse, der blev fremsat omkring 1.700 år, før den blev opdaget af videnskaben. Den har været der i alle disse tidsaldre, men de videnskabsfolk, der arbejdede inden for det pågældende felt, kendte den ikke gennem deres egen tankegang. Det er en udtalelse om en sandhed inden for astronomien. Den, der troede på udsagnet i Bibelen, vidste det selvfølgelig hele tiden, selvom han aldrig havde hørt ordet astronomi; men menneskets videnskab kendte det ikke og opdagede det først efter så lang tid.

TAM1897 D 51.4En anden tanke: Da den bibelske forfatter fremsatte den videnskabelige udtalelse, som forskerne 1.700 år senere fandt var videnskabeligt korrekt, var den da ikke lige så sand en videnskabelig udtalelse hele tiden, som den var efter opdagelsen af den? — Bestemt. Var den det da ikke, da forfatteren skrev den? — Bestemt. Passagen er 1. Korintherbrev 15:41:—

TAM1897 D 51.5Én er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

TAM1897 D 51.6Det var ikke kendt for hundrede år siden, for for omtrent så længe siden kritiserede en mand, der betragtede sig selv som en betydelig astronom og blev anset som sådan blandt sine kolleger, denne udtalelse for at være forkert og for at være et bevis på bibelforfatternes uvidenhed; fordi han mente (det vil sige, bibelforfatteren mente), at den ene stjerne adskiller sig fra den anden i herlighed, i lysstyrke, i stedet for i afstand. Det er denne kritikers udtalelse om sagen. Hans opfattelse var – og han talte på vegne af astronomien som videnskab – at den eneste grund til, at en stjerne for os er lysere og smukkere end en anden, er, at den ene er tættere på os end den anden, således at vi modtager mere af dens lys. Men i dag er det inden for alle videnskabens områder anerkendt som sandhed, at der er lige så stor forskel på stjernerne, hvad angår deres storhed, skønhed og farvenuancer, som der er på blomsterne på jorden. Så hvis vi kunne se alle blomsterne på jorden udbredt foran os på en stor eng, i al deres pragt og farvevariation, og derefter kunne se himlens stjerner lige så tydeligt, som vi ser disse, ville vi se, at den ene er lige så broget og smuk som den anden. Dette vides nu, men det var ikke kendt, da dette afsnit blev skrevet til korinterne.

TAM1897 D 51.7Nu spørger jeg: Var det ikke en videnskabelig udtalelse, var det ikke en udtalelse om en videnskabelig sandhed den dag, Paulus skrev den og sendte den til Korinth, lige så sikkert som det er nu? Den opdagelse, som videnskaben gjorde, at det var sandheden, gjorde det ikke til sandheden, og den tilføjede heller ikke en partikel til dens vægt som sandhed. Deres opdagelse viste blot, at de havde fundet ud af noget, der var sandt, men som de ikke vidste før, fordi de ikke troede på Bibelen. Hvis de blot havde læst det i Bibelen og troet på det og accepteret det, ville de have kendt til det videnskabelige punkt længe før nogen videnskabsmænd havde opdaget det.

TAM1897 D 51.8Der er en anden videnskab: Sir Isaac Newton sad en dag under et æbletræ. Et æble faldt fra en gren tæt på ham. Mange gange før var der faldet æbler fra træer. Han havde før set æbler falde fra træer. Men den dag var han i en meditativ stemning, og han begyndte at tænke. Hvorfor faldt det æble? Det må være, fordi jorden havde en vis indflydelse på det, der trak det mod sig selv. Da jorden er større end æblet, ville den trække det mod sig, når det løsrev sig fra træet. Han sagde: »Hvis jeg tager det æble og kaster det så højt op, jeg kan, falder det tilbage til jorden.« Så hvis det var jordens tiltrækning, der bragte det denne korte afstand, så er det, når jeg kaster det så højt, jeg kan, og det kommer tilbage igen, bevis på, at jordens tiltrækning rækker så langt væk fra jorden, holder fast i den genstand og bringer den tilbage. Hvis jeg kunne kaste det en engelsk mil højt, og det skulle komme tilbage, så ville det være tydeligt, at den indflydelse nåede en engelsk mil væk for at bringe den genstand tilbage. Så sagde han: »Hvis det er sandheden, bør den indflydelse nå helt til månen. Jeg spekulerer på, om den når helt til månen? Det vil jeg gå ud og se efter.« Han gik hjem og satte sig ned, fandt de astronomiske beregninger over månens bane frem og regnede sig igennem en lang række tal. Men de passede ikke. Han prøvede igen og igen, men de passede ikke; han kunne ikke få den indflydelse til at række helt til månen.

TAM1897 D 52.1Han lagde sagen til side i omkring ti år, hvis jeg husker rigtigt, før han tog den op igen. En dag blev der offentliggjort en ny beregning af månens bane, der korrigerede nogle unøjagtigheder i de tidligere tal. Da den blev offentliggjort, sagde Newton: »Jeg spekulerer på, om det vil give mig det, jeg har brug for.« Han fik fat i tallene, gik i gang og regnede en lang række tal ud, som I og jeg naturligvis ville blive forbløffede over. Men til sidst manglede han kun to eller tre tal i beregningen, og han indså, at det ville passe. Han var så overvældet af den vidunderlige erkendelse, at han ikke kunne færdiggøre sine beregninger. Pennen faldt ud af hans hånd, og han måtte bede en ven om at fuldføre det for ham. Vennen gjorde det, og Sir Isaac Newton havde dermed påvist en videnskabelig kendsgerning – eller rettere sagt, en ny videnskab. Den kaldes tyngdekraften. Og han er blevet udødeliggjort lige siden.

TAM1897 D 52.2Det var sandelig en stor bedrift. Alligevel stod det i Bibelen 2.500 år før Sir Isaac Newton opdagede det i naturen. Gravitation er ganske enkelt universets balance. Det er det princip, den lov, som forskerne ville sige, hvorved balancen i universet opretholdes. Det vil sige, at hvert legeme i universet påvirker alle andre legemer og er i balance med dem. Ikke kun hvert legeme, men hver eneste partikel af stof i universet tiltrækker og påvirker alle andre partikler af stof i universet.

TAM1897 D 52.3I den fysiske verden er det ganske enkelt den tilsvarende kendsgerning til det, vi havde i bibelundervisningen i eftermiddags, hvad angår livet. Vi fandt ud af, at man ikke kan røre ved nogen eller noget, uden at det bliver kendt i hele universet. En spurv falder ikke uden jeres Fader, og den spurv falder ikke, uden at dens fald mærkes i hele universet. Dette er ganske enkelt en kendsgerning, der svarer til det.

TAM1897 D 52.4Der er også en åndelig kendsgerning, der svarer til disse to.

TAM1897 D 52.5Hvor skal jeg gå hen fra din Ånd? Hvor skal jeg flygte fra din nærhed? Stiger jeg op til himlen, er du der; lægger jeg mig i dødsriget, se, så er du der. Tager jeg morgengryets vinger og bosætter mig i havets yderste egne, så skal din hånd også der lede mig, og din højre hånd skal holde mig fast. Salme 139:7-10.

TAM1897 D 52.6Når I og jeg tænker en ret tanke, bliver den da opfattet andre steder? Vi tænker en forkert tanke. Hvad er en forkert tanke? — Synd. Hvor begynder synden så? — I tanken. Bliver min synd opfattet noget andet sted i universet end i mig selv? Hvem opfatter den? — Gud, ved sin Ånd. Åh, er der da en åndelig kendsgerning i vores univers, der ikke opfattes? Der ikke mærkes? Eller en tanke til godt eller ondt, der ikke mærkes? Ser I da ikke tyngdekraften som en videnskab? Sir Isaac Newton opdagede en sandhed i universet, som svarer til andre sandheder i universet.

TAM1897 D 52.7Den lov, som Newton opdagede, er, som jeg har sagt, den, der opretholder balancen i universet. Nu vil jeg læse det skriftsted, der viser, at dette var kendt 2.500 år før Newton opdagede det. Esajas 40:12:—

TAM1897 D 52.8Hvem har målt vandene i sin håndflade og afmålt himlen med en spanne og målt jordens støv med et rummål og vejet bjergene på en vægt og bakkerne på en vægtskål?

TAM1897 D 52.9Da bjergene og bakkerne blev sat på plads, var de i balance med hinanden. Har Gud indrettet det således, at deres balance skulle opretholdes? Hvad er det videnskabelige navn på den lov, hvorved balancen mellem tingene opretholdes? — Tyngdekraften. Hvad talte Esajas da om? — Om tyngdekraften. Det gjorde han bestemt.

TAM1897 D 52.10En videnskabsmand illustrerer dette faktum ved hjælp af den lille blomst, der kaldes vintergæk. Tænk på to slags blomster, der formerer sig fra frø. Den ene er en opretstående blomst, den anden er en hængende blomst. I blomster har I bemærket små spindler, der står omkring en central spindel. I en opretstående blomst, der formerer sig fra frø, er den midterste spindel altid kortere end de omgivende. Er det derimod en hængende blomst, er den midterste spindel længere end de omgivende. Årsagen hertil er, at blomsterstøvet — pollen —, der befinder sig på de omgivende spindler, skal falde ned på den midterste, ellers kan blomsten ikke formere sig.

TAM1897 D 52.11I en opretstående blomst, der formerer sig via frø, skal denne midterste spindel altså være kortere end de andre, så pollen fra de andre kan falde ned på den. Hvis den var længere, ville pollenet falde nedenfor og ramme forbi den, og der kunne derfor ikke dannes noget frø. Hvis det er en hængende blomst, og denne spindel er kortere end de andre, vil pollenet falde væk, og der kan heller ikke dannes noget frø. I enhver opretstående blomst, der formerer sig via frø, er den midterste spindel altså kortere end de omgivende. I enhver hængende blomst, der formerer sig via frø, er den midterste længere.

TAM1897 D 53.1Vintergækken formerer sig fra frøet. Og selvom den er en opretstående blomst, er den midterste spindel alligevel længere end de omgivende. Hvordan kan det være? Jeg vil gentage det, så I kan forstå pointen tydeligere: Vintergækken er egentlig en opretstående blomst og formerer sig fra frøet. Den midterste spindel burde altså være kortere end de andre. Men den er længere. Hvordan kan den så formere sig fra frøet? Herren har sørget for det. Han har indrettet det således, at selvom den er en opretstående blomst, skal den alligevel bøje sig og hænge. Derfor er den midterste spindel gjort længere end de andre i denne opretstående blomst. Den vokser op og står oprejst, indtil den blomstrer og er moden og klar til formering. Netop da bøjer den hovedet, og når pollenet er faldet på plads, rejser den lille blomst sig igen og står oprejst.

TAM1897 D 53.2Det er i sig selv smukt; men det er her, at illustrationen af tyngdeloven kommer ind i billedet. Denne videnskabsmand fortæller mig, at det, der får blomsten til at hænge og bøje hovedet, er jordens tiltrækning. Det er korrekt. Hvad får et æble til at falde? — Vægten. Men vægt er ganske enkelt tyngdekraften — fra det latinske ord »gravus«, der betyder vægt. Hvad får den stående blomst til at hænge med hovedet? — Jordens vægt. Men hvorfor får Jordens vægt ikke den blomst til at bøje hovedet før? — Åh, da Gud skabte den lille blomst, afbalancerede han Jorden, ja, han afbalancerede universet, efter dens behov. Da Gud skabte den beskedne lille vintergæk, holdt han universet i balance og tilpassede det til den lille blomsts behov! Og hvis Gud tager sig af den lille blomst, skal han da ikke i endnu højere grad tage sig af jer, I småtroende?

TAM1897 D 53.3Nu fortæller denne videnskabsmand mig, at hvis jorden – og selvfølgelig universet – var blevet skabt et enkelt pund eller en enkelt ounce tungere, end den er, ville det have fået vintergækken til at hænge med hovedet, før tiden var inde; for da den var tungere, ville den have haft større indflydelse på den. Og i så fald ville den første vintergæk have været den sidste. Men for at den lille vintergæk kunne leve og glæde menneskeheden indtil verdens ende, indstillede Gud universet nøjagtigt efter den blomsts behov, så når det nøjagtige tidspunkt for dens behov indtræffer, er tyngden præcis tilstrækkelig til at trække den ned. Mens den så hænger, så forplantningen kan finde sted, strømmer der ny styrke ind fra rødderne, og stilken bliver lidt stivere, og blomsten overvinder tyngdekraften og står som før.

TAM1897 D 53.4Hvem har målt vandene i sin håndflade og afmålt himlen med en spanne og fyldt jordens støv i et mål og vejet bjergene på en vægt og bakkerne på en vægtskål?

TAM1897 D 53.5Hvem har fastlagt universets balance? — Gud. Esajas udtalte det næsten 2.500 år før Sir Isaac Newton opdagede det. Var det ikke et videnskabeligt faktum, da Esajas skrev det? — Ja. Stod det ikke nedskrevet gennem alle disse tidsaldre? — Ja. Var det ikke en videnskabelig sandhed hele tiden? — Det var det. Var det en større videnskabelig sandhed, da Newton opdagede det? — Nej; videnskabsfolk lærte noget, de ikke vidste før, men der havde det stået i Bibelen hele tiden.

TAM1897 D 53.6Tænk over disse ting. Gud ønsker, at vi gør det. Han ønsker, at I og jeg skal indse, at frelsen, det Ord, han har givet os, og som han opfordrer os til at tænke dybt over, ikke er et eller andet lille, snævert sidespor, men det største, verden nogensinde kan kende. Det er det største, verdens videnskab nogensinde kan kende. Det er den vigtigste videnskab, verden nogensinde kan kende.

TAM1897 D 53.7Alligevel skal vi ikke studere det for at være videnskabelige. Vi skal studere det for at blive frelst; og at blive frelst er videnskabeligt.