Frelsens videnskab. – Nr. 2 · Den tredje engels budskab

TAM1897 D 59.2Prædiken holdt søndag aften den 14. februar 1897 Trykt i General Conference Daily Bulletins af 17. februar 1897, bind 1, nr. 4, s. 59-64, og af 18. februar 1897, bind 1, nr. 5, s. 65-66.

TAM1897 D 59.3Et par ord til som forklaring, inden vi begynder studiet i aften: Der er uden tvivl mange, der har spekuleret lidt på, om alt det, der blev sagt forleden aften, ville holde stik. Det vil det. Jeg talte ikke i blinde. Det er sandt, at jeg ikke gik i detaljer med det hele, men hvis I tænker over, hvad jeg sagde, når I får det på tryk, vil I se, at det er sandt. Da jeg sagde, at vintergækken er i balance med jorden, og jorden er i balance med vintergækken, så hvis en meteor på flere tons falder ned på jorden, er tyngdekraften da ikke større end før? Og ville det ikke ødelægge blomstens balance i forhold til jorden? — Nej; for det er ikke kun jorden, der er i balance med den blomst, men universet. Kan I huske, at den videnskabelige formulering ved studiet af tyngdeloven er: Hver eneste partikel af stof i universet tiltrækkes af alle andre partikler, således at ikke blot jorden, men hele universet er i balance med blomsternes behov; derfor ville meteorittens fald ikke øge universets tyngdekraft.

TAM1897 D 59.4Bare et par ord til forklaring indledningsvis: Hvis jeg i den forrige lektion havde talt om emnet »Videnskab i Bibelen« eller »Videnskab og Bibelen«, ville jeg have diskuteret mere udførligt, hvad tyngdekraften er, og hvad den ikke er, i henhold til den videnskabelige opfattelse af ordet. Men det var ikke det, jeg talte om; alt, hvad jeg havde til hensigt at gøre den anden aften, var at redegøre for opdagelsen af tyngdeloven og teorien om den som en lov. Der er sket ændringer i opfattelsen siden Newtons tid med hensyn til teorien om denne lov; men det påvirker ikke loven.

TAM1897 D 60.1Strengt taget er tyngdekraften slet ikke en lov, men ganske enkelt Guds kraft. Der findes egentlig ingen »naturlove«. Naturlovene er blot Guds vaner. Tyngdekraften er intet andet end en af Guds vaner; en manifestation af Guds kraft. Men da jeg ikke diskuterede, hvad den egentlig er, brugte jeg udtrykkene i den almindeligt accepterede betydning og udelukkende for at beskrive den som det, der opretholder balancen i universet.

TAM1897 D 60.2I aften vil jeg læse endnu en definition af videnskab. Også denne stammer fra en af verdens førende anerkendte videnskabsmænd: »Videnskab er den mest nøjagtige viden, vi besidder om et hvilket som helst emne.« Ordet »videnskab« betyder bogstaveligt talt viden. Den definition, vi havde forleden aften, er korrekt. Den er et produkt af tænkning. Det er også godt nok at definere den som den mest nøjagtige viden, vi har om emnet.

TAM1897 D 60.3Lad os nu vende tilbage til de to punkter, vi havde i den forrige lektion. Hvor fandtes den mest nøjagtige viden om forskellen i stjernernes lysstyrke i 1.700 år, før videnskaben opdagede den? — I Bibelen. Hvor fandtes så den sande videnskab om dette emne? — I Bibelen. — Hvor fandtes den mest nøjagtige viden om universets balance i 2.500 år, før den blev opdaget? — I Bibelen. Hvad var så den mest videnskabelige bog i verden om netop denne videnskab? — Bibelen. Husk stadig, at jeg ikke taler om videnskab og Bibelen. Jeg taler om frelsens videnskab. Og selvom der kan henvises til andre videnskaber, er det kun i uadskillelig sammenhæng med denne hovedvidenskab. Det er det, som I og jeg skal indse ud fra alle de beviser, vi kan samle i disse to timers studier, nemlig at frelsen er videnskab, at den er den højeste videnskab i universet, at den er den mest værdige til vores studier, og at vi handler videnskabeligt, når vi dedikerer vores primære og helhjertede studier til den.

TAM1897 D 60.4Nu er Bibelen ikke en afhandling om nogen anden videnskab end frelsens videnskab. Den er en afhandling, der udelukkende omhandler dette emne. Bibelen henviser til andre videnskaber; men der findes ingen afhandlinger i Bibelen om nogen anden videnskab. Der henvises til andre videnskaber, som dem vi har bemærket i Korintherbrevet og i Esajas; hvorfor henvises der til dem på disse steder – for at fremføre et videnskabeligt argument? — Nej; men for at blive brugt til bedre at belyse frelsens videnskab for vores forståelse. Hvorfor bringes den astronomiske sandhed ind i 1. Korintherbrev 15:41? Hvad er formålet med at sige: »den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans?« Det fortsætter straks med at sige: »Således er det også med de dødes Opstandelse … det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft.« Ligesom den ene stjerne adskiller sig fra den anden i herlighed, således er det også med opstandelsen. Således ser I, at formålet med at inddrage dette videnskabelige punkt er at illustrere et punkt i frelsens videnskab, for at hjælpe os til bedre at se en sandhed i frelsens videnskab.

TAM1897 D 60.5Hvorfor inddrog Esajas den beskrivelse af tyngdekraften i sin tale? Lad os se lidt længere ind i kapitlet, så får vi det at se. Jeg vil læse det vers og derefter et andet ved afslutningen af den tankegang, han følger. »Hvem har målt vandene i sin håndflade?« »Hvem vil I da sammenligne mig med, eller hvem skal jeg være lig?« siger den Hellige. »Løft jeres øjne op i det høje og se, hvem der har skabt disse ting, som fører deres hær frem efter antal; han kalder dem alle ved navn ved sin mægtige styrke, for han er stærk i kraft; ikke én mangler.« Esajas 40:25, 26.

TAM1897 D 60.6Ikke én undgår hans opmærksomhed, og de er alle afstemt efter behovene hos hver eneste lille blomst, der vokser på marken. Men hvorfor henleder han vores opmærksomhed på det og bringer det ind i sin tale netop her? — Ikke for at fremhæve det videnskabelige faktum, men for at henlede alle menneskers opmærksomhed på frelsens videnskab. Hvad udleder han af det? Vi skal overveje alt dette og overveje, hvad det er, der har udrettet alt dette? Og så læser jeg videre: »Hvorfor siger du, Jakob, og taler, Israel: Min vej er skjult for Herren, og min sag er forbigået af min Gud?« Esajas 40:27.

TAM1897 D 60.7Når Gud har så stor omsorg for den blomst, der vokser ved vores fødder, er den hverken skjult eller glemt; hvordan kan I da sige, at I er skjult for Herren, og at jeres sag bliver overset, og at han ikke længere bekymrer sig om jer? Således ser I, at i hvert eneste tilfælde inddrages den videnskabelige sandhed udelukkende for at illustrere frelsens videnskab for jer og mig.

TAM1897 D 61.1En anden tanke: Da disse forfattere forstod dette, skete det ved åbenbaring. Selvfølgelig fik de ikke disse ting fra nogen videnskabelig undersøgelse, som denne verden havde. Herren åbenbarede sin vigtigste videnskab, frelsens videnskab; og han anvendte de andre videnskaber til at illustrere den. Hvilken af alle videnskaberne er så den vigtigste for Herren? — Frelsen, uden tvivl. Når Herren kun brugte de andre videnskaber til at illustrere denne, er det helt klart, at han anser denne videnskab for vigtigere end de andre.

TAM1897 D 61.2Men det er ikke alt. En mand, der nævnes i Bibelen, var grundigt bevandret i den universelle videnskab — alle denne verdens naturvidenskaber. Jeg vil gerne have, at I ser, at der var en mand, der var grundigt bevandret i de videnskaber, som i dag tillægges så stor betydning i verden. Og jeg vil gerne have, at I ser, hvad han siger i lyset af det hele. Her er skriftstedet:—

TAM1897 D 61.3Og Gud gav Salomo visdom og forstand i overmåde stor mængde og et hjerte så stort som sandet ved havets bred. Og Salomos visdom overgik visdommen hos alle østens folk og al visdommen i Ægypten. For han var visere end alle mennesker; end Etan, ezraitten, Heman, Kalkol og Darda, Mahols sønner; og hans ry bredte sig til alle nationer i omegnen. Og han udtalte tre tusind ordsprog, og hans sange var tusind og fem. Og han talte om træer, fra cedertræet i Libanon til isop, der vokser ud af muren; han talte også om dyr, fugle, krybdyr og fisk. 1. Kongebog 4:29-33.

TAM1897 D 61.4Han talte om træer, fra cedertræet i Libanon til isop, der vokser ud af muren. Hvad kaldes det i videnskaben? — Botanik. Han forstod botanik bedre end nogen anden i verden.

TAM1897 D 61.5Han talte også om dyr. Hvad ville det videnskabelige udtryk være, hvis det blev brugt i dag? — Zoologi. Salomo forstod zoologi bedre end nogen mand, der lever i verden i dag. Han underviste i det; for der står, at han talte om alle disse ting. Han underviste i disse videnskaber.

TAM1897 D 61.6»Og om fuglene.« Hvad er den videnskab? — Ornitologi. Så underviste Salomo i videnskaberne botanik, zoologi og ornitologi.

TAM1897 D 61.7Hvad så? — »Og om krybdyr.« Hvilken videnskab er det? — Entomologi.

TAM1897 D 61.8»Og om fisk.« Hvilken videnskab er det? — Iktyologi.

TAM1897 D 61.9Folk, der læser dette skriftsted, tænker normalt ikke på Salomo som en universel videnskabsmand. Men hvis der var blevet sagt, at Salomo talte om botanik, zoologi, ornitologi, entomologi og iktyologi, ville de være parate til at sige: »Hvilken vidunderlig mand Salomo var.« Men det ville ikke være en smule mere vidunderligt, end det er; for det står jo alt sammen der.

TAM1897 D 61.10Jeg læser dette, for at I kan se, at Salomo vidste noget om videnskab, ikke blot noget om videnskab, men mere om alle disse videnskaber, end nogen anden mand nogensinde har vidst om nogen af dem.

TAM1897 D 61.11Men selvom han havde så grundig en forståelse af alle disse videnskaber og havde undervist i dem alle, siger han følgende: »Lad os høre konklusionen på hele sagen;« summen af alt, hvad der er blevet sagt, er: »Frygt Gud og hold hans bud, for dette er hele menneskets pligt; for Gud vil dømme hvert eneste værk sammen med alt det skjulte, hvad enten det er godt eller ondt.«

TAM1897 D 61.12Hvad havde efter hans opfattelse forrang for alle andre videnskaber tilsammen? — Guds frelse.

TAM1897 D 61.13Englene forstår alle videnskaberne, men de anser frelsen for mere værdig at studere end alle de andre videnskaber tilsammen. Også profeterne anså den for mere værdig og anvendte de andre som et middel til bedre at forstå frelsen. Og her er en mand, der forstod de andre videnskaber, og han siger, at frelsens videnskab overstiger dem alle. Nu vil jeg have jer til at se, at Gud selv, for sin egen del, adskilt fra alt dette, anser det netop således.

TAM1897 D 61.14Se her: Vi har netop læst, at Salomo underviste i alle disse videnskaber. Hvor mange af disse lærdomme har vi i skriftlig form til vores studier? — Ikke en eneste. Gud har ikke givet os nogen optegnelse eller beretning om Salomos undervisning i botanik. Han har ikke givet os eller nedskrevet en eneste lektion, som Salomo nogensinde har givet i zoologi eller nogen af de andre videnskaber. Men han har gang på gang givet os lektioner fra Salomo såvel som fra alle de andre om frelsens videnskab. Når vi så betragter englene som kun givende en engels mening; profeterne som kun givende en profets mening, og Salomo som kun givende en universel videnskabsmands mening; hvad er da Guds mening? — Den er, at frelsen er mere værd for jer og mig og er mere værd at studere end alle disse andre videnskaber, denne viden, som han selv gav os.

TAM1897 D 61.15Denne videnskab, som Salomo forstod og underviste i, var ikke en videnskab som Huxleys, Darwins og de andre videnskabsmænds i denne tidsalder. Med det naturlige sind kan mennesket fordybe sig i naturvidenskaberne og gøre mange opdagelser. Og selvom de ikke altid er korrekte, kan de alligevel opdage nogle punkter, der er sande. Men det var ikke Salomos måde. Gud gav Salomo visdom, så han kunne se ind i alt dette i Guds lys. Han talte om alt dette ved Guds visdom. Den videnskab, som Salomo underviste i, var således Guds videnskab. Den botanik, han underviste i, var ægte, guddommelig botanik. Den zoologi, han underviste i, var guddommelig zoologi. Det var Guds synspunkter, Guds sandhed, Guds videnskab i alle disse ting. Det var ikke den falskeligt såkaldte videnskab.

TAM1897 D 62.1Nå, men når det er Guds videnskab, og den i sig selv er guddommelig, hvorfor gav Herren så ikke det hele til os? Hvorfor gav han ikke verden Salomos afhandling om botanik og om alle disse andre emner? — Der er en grund til det; og den er, at det ikke er det, verden først og fremmest har brug for.

TAM1897 D 62.2Et menneske kunne have alt det, det kunne forstå alt det, ligesom Salomo gjorde. Men hvad nytte ville det gøre ham, hvis han ikke først og fremmest havde frelsens videnskab? Salomo havde det hele; men da han vendte sit hjerte bort fra Gud, fra frelsens videnskab og fra at studere den af hele sit hjerte, hvad nytte gjorde hans viden om de andre videnskaber ham da? Hvor meget kunne den holde ham tilbage fra synd? Hvor stor kraft var der i den til at holde ham tilbage fra hans naturlige jeg og fra det djævelske og den fordærvelse, der var i ham?

TAM1897 D 62.3I ved, at da han vendte sit hjerte bort fra Guds videnskab, fra frelsens videnskab, selvom han havde alle de andre, var han lige så dårlig, lige så ond, lige så fuldstændigt opslugt af afgudsdyrkelse og alt det vanhellige, som om han ikke kendte det mindste til noget som helst.

TAM1897 D 62.4Således kan vi se, hvorfor det er, at Herren ikke bevarede al videnskabelig viden, for mennesket. Antag, at de havde det hele, som Salomo havde, og kunne undervise i det, som Salomo underviste i det. Med et hjerte, der ikke var overgivet til Gud, med en sjæl, der ikke var frelst, hvad nytte ville videnskaben så gøre dem? Den kunne ikke holde dem tilbage fra nogen form for ondskab og fordærvelse, der findes i det menneskelige hjerte.

TAM1897 D 62.5Disse videnskaber er ikke det, verden først og fremmest har brug for i dag. Hjertet skal renses, sjælen skal frelses, hele karakteren skal genopbygges, sindet skal forvandles til selve Guds billede og herlighed, så livet kan afspejle hans retfærdighed og åbenbare kendskabet til Gud alene for hele verden. Selvom vi har alt, hvad videnskaberne kan give, vil det ikke gavne noget uden frelse; for der går kun kort tid, før vi slet ikke har noget af det. Det er værd at tænke over for os selv i dag, i alle vores studier, læsninger og undersøgelser.

TAM1897 D 62.6Der er endnu en ting: Gud ønsker, at I og jeg, alle mennesker, skal tænke rigtigt om ethvert emne, som han har noget at gøre med. Der er mennesker i dag, der tænker over alle disse videnskabelige emner, men de tænker ikke rigtigt. De kommer så langt, at de slet ikke finder plads til Gud. Og mennesket uden Gud, uden vejledning fra Guds tanke, Guds sind, er ikke i stand til at tænke rigtigt om disse andre emner. Men sindet er ikke rigtigt, før det er fornyet i billedet af Ham, der skabte det. Sindet skal forvandles, fornyes. Vi skal have et helt andet sind. Hver eneste tanke skal bringes i lydighed, i underkastelse, under Kristus.

TAM1897 D 62.7Det er frelsens værk. Det går ud på at genoprette Guds billede i sjælen; at bringe sindet til et punkt, hvor det blot er et spejlbillede, en udstråling, af den levende Guds retfærdighed og tanker. Når det er sket, og Guds værk er fuldført i denne verden, ved at gøre kendskabet til Gud kendt for alle andre mennesker, da vil Herren åbne universet og evigheden for os. Da vil alle disse andre emner stå åbne for vores studier, og Herren kan sige til os: »Gå, hvor I vil, jeg kan stole på jer. Det store univers står åbent for jer. Der er intet, der holdes tilbage fra jer. Det hele er jeres. Det tilhører jer. Gå, hvor I vil, bliv, hvor I vil, gør, hvad I vil; jeg kan stole på jer. Tænk på hvilket emne I vil, dyk ned i det så dybt, som I vil, I vil gøre det rigtigt.«

TAM1897 D 62.8Nu siger jeg ikke, at mennesker fuldstændigt skal ignorere alle andre videnskaber, indtil vi når den anden verden. Jeg siger blot, at frelsens videnskab skal være ledende i studiet af dem alle. Har Herren ikke givet os et eksempel på, hvilken opmærksomhed vi bør rette mod disse ting, og hvordan vi skal bruge dem? Hvad er formålet med at læse og studere disse andre lærebøger? — At de kan hjælpe os til bedre at forstå og undervise i emnerne inden for frelsens videnskab, end hvis vi ikke havde den viden. Det er den anvendelse, der gøres af dem i Bibelen. Han sender os ud for at forkynde det evangelium, som disse andre havde at gøre med, og ved sit eksempel har han vist os, hvordan vi skal bruge det. Hermed viser Herren os, at frelsens videnskab skal gå foran alle de andre videnskaber, der kendes i universet.

TAM1897 D 62.9Den skal gå foran alle andre i denne verden, og når vi kommer ind i den anden verden, vil den stadig gå foran. Når evigheden ligger åben foran os, og når vi kan gå, hvorhen vi vil, og tænke på ethvert emne, vi ønsker, skal vi da vende ryggen til frelsen og sige: »Det har jeg bestået«? — Nej. Vi ved, at der står skrevet, at »Kristi kors vil være de frelstes videnskab og sang gennem evighedens uendelige tidsaldre.« Så når vi har afsluttet vores forløb her, når vi er færdige, og tiden kommer til en storslået dimissionshøjtidelighed, og vi træder ind i en evighed af studier, vil vi da være bedre i stand til at forstå denne største af alle videnskaber end da vi var i denne verden.

TAM1897 D 63.1Vi sagde i den forrige lektion, at det ikke er et misbrug af ordene »videnskab« og »videnskabelig« at anvende dem på frelsen. Frelsen er videnskab, den er videnskabelig. Guds Ånds virke på sindet, der forvandler sindet og hele livet til Jesu Kristi billede, fra synd til retfærdighed — det er en videnskabelig sag. Når I derfor studerer det, skal I huske på, at vi på ingen måde er uvidenskabelige, når vi gør dette til det vigtigste og det altomfattende i ethvert emne, hele tiden. Disse såkaldte videnskabsfolk er uvidenskabelige, fordi de forsømmer dette, den vigtigste af alle videnskaber.

TAM1897 D 63.2Der er en anden ting, der er blevet påvist; og den er blevet påvist i de tre nationer, der er forbillederne inden for verdens lærdom. Beretningen om Bibelens folk, det jødiske folk, Guds folk som i Bibelen, er angiveligt forbillede og kilde til studier for alle, der har til hensigt at tjene Gud. Grækenland og Rom, med deres filosofi, deres litteratur og deres love, er forbillederne for mange af dem, der hævder at følge Bibelen, og for alle andre.

TAM1897 D 63.3Nu har vi set, at der blandt Guds folk var en mand, der var en universel ordsprogsmester såvel som en universel digter og en universel videnskabsmand. Hans sange var tusind og fem, og hans ordsprog tre tusind. Der ser I et mesterligt sind; og alligevel viste den, der havde en sådan forståelse, en sådan visdom i alle disse ting, i sit liv, at al sådan viden er fuldstændig magtesløs til noget godt i et menneske eller for et menneske, uden at frelsens videnskab er til stede for at styre det hele og bevare balancen i retfærdighed.

TAM1897 D 63.4Jeg henledte for et øjeblik siden jeres opmærksomhed på, at Gud ikke gav os noget af den videnskabelige lære. Nu henleder jeg jeres opmærksomhed på, at han gav os en beretning om den mands liv, da han vendte sig bort fra Gud. Han gav os en beretning om den enorme fiasko, som den mand begik på trods af al denne viden, da han glemte frelsens videnskab. Hvorfor anså Gud det da for vigtigere for jer og mig at nedskrive hele den mands liv, efter at han vendte sig bort fra Gud, end at give os en beretning om al den videnskabelige undervisning, han gav? Hvad er i menneskers øjne mest værdifuldt for menneskeheden? Beretningen om den fiasko, den enorme fiasko, som Salomo led, er af større værdi for menneskeheden, end al den videnskabelige undervisning, som Salomo nogensinde har forkyndt, ville have været, hvis den var samlet i en bog til nutidens menneskehed; for i den fiasko blev det påvist for hele verden, hvor fuldstændig forgæves og mindre end intet al viden om alle ting er uden kendskabet til Guds frelse.

TAM1897 D 63.5Et andet fremragende eksempel ses hos grækerne. Det naturlige sind kan aldrig nå frem til en højere, dybere og mere fuldkommen tænkning, end det græske sind gjorde. Heri afspejles den menneskelige tænknings fuldkommenhed uden Gud.

TAM1897 D 63.6Men hvad gav det dem? Det er spørgsmålet. Hvad gav deres litteratur dem? Hvad gav deres filosofi dem? Hvad gav deres kunst dem? Hvad gav deres religion dem? Filosofi, philo sophia – kærligheden til visdom. Hvad var den visdom? – Det var absolut tåbelighed. Det siger Gud. Hvad var deres religion? — Det var kun mytologi. Hvad var deres kunst? — Gud siger, at det var afgudsdyrkelse. Kan I huske beretningen?

TAM1897 D 63.7Guds ord siger ikke, at Paulus, da han gik blandt disse statuer og så deres kunst, beundrede deres kunst. Nej, der står: »Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.« Hvad var det så? — Afgudsdyrkelse.

TAM1897 D 63.8Alligevel tager mænd, kvinder og børn selv i dag resterne af det, der kun var afgudsdyrkelse, og tilbeder det, kalder det kunst og kopierer det. Deres tanker kredser om det, de udgiver bøger om det, og de underviser i og studerer det i landets skoler. Men hvad kan der komme ud af alt dette? Hvad blev resultatet blandt grækerne selv? I ved, hvad det gjorde ved dem. Jeg behøver ikke gentage det — litteratur, kunst, lovgivning, filosofi, alle disse ting. Rom kopierede sin filosofi fra Grækenland i højere grad, end den stammede fra Rom, men litteraturen er der. Og hvad gjorde det for romerne? — Det gjorde nogle af de ting ved dem, som det havde gjort ved de andre, blot gjorde det dem om muligt værre, end de andre var. I hele Grækenland, så vidt jeg kunne se, bemærkede jeg overalt, at grækerne havde tilstrækkelig respekt for kvinden til at drapere hver eneste figur af hende, de udskar, på behørig vis. En mand er naturligvis altid nøgen; men når vi kommer til Italien, er den respekt forsvundet, og alle er uden nogen form for drapering overhovedet. I de fleste tilfælde er draperingen helt forsvundet; og forresten er den kunstneriske perfektion i dag, som tilbedes af dem, der tager til Rom og studerer kunst der, udelukkende de nøgne kvindefigurer, og det er slet ikke kunst, når det udføres; og alligevel er det blevet betragtet som kunstens perfektion og kopieres overalt, og dens ufuldkommenheder kopieres hver gang.

TAM1897 D 64.1Jeg vil gerne stille et spørgsmål. Hvem af jer har nogensinde set et par menneskelige ben fra knæene og ned? Mens jeg står her, hviler min kropsvægt på min venstre fod. Det udligner min kropsvægt fuldstændigt. Den højre fod hviler med tæerne på gulvet. Vil musklerne i mit højre ben være nøjagtigt ens med dem i det venstre? — Nej. Men se så på det vidunderlige kunstværk. Der er netop den forskel. De to ben er nøjagtigt ens, og vi kan ikke opdage den mindste forskel. Og så ser vi, at det slet ikke er kunst. Der er meget at sige om det, men jeg holder ikke en forelæsning om kunst i aften. Jeg taler om, hvad frelsens værdi er, og hvad nytten er af alle ting uden den. Hvad havde Rom af gavn uden den? — Dens ugudelighed bragte den til fald. Hvad havde Grækenland af gavn uden den? — Dets ugudelighed bragte det til fald.

TAM1897 D 65.1Når altså dette faktum på denne måde er blevet påvist i tredobbelt omfang foran verden – nemlig den absolutte magtesløshed hos enhver indsats fra det menneskelige sind, uanset hvor perfekt det er, når det gælder om at opnå noget godt, når hjertet er vendt bort fra Gud – hvad kan Herren da gøre for verden, hvis disse tre verdenslekser ikke kan lære folket noget? Hvad kan han gøre for menneskene, hvis de vil fortsætte ad den vej på trods af disse tre eksempler på alvorlige advarsler? Gud har nedskrevet disse tre eksempler for at lære os, at selv den højeste indsats fra forstanden inden for alle grene af videnskab, kunst og litteratur er magtesløs til at gøre menneskene noget godt, til at holde dem tilbage fra synden, til at lede dem mod noget godt af nogen art overhovedet, når de glemmer Guds frelse og frelsens videnskab, som han har givet til menneskenes hjerter.

TAM1897 D 65.2Jeg spørger derfor: Skal vi efterligne grækernes og romernes dårskab? Skal vi lade os fortrylle af deres afgudsdyrkelse og tro, at det er kunst? Skal vi interessere os for deres religion, når den i sin helhed er en uhyrlighed? Det er ikke nok at sige, at det er mytologi; det er en uhyrlighed.

TAM1897 D 65.3Men nogen vil sige: Er deres litteratur ikke uvurderlig? Lad os se, hvad Gud mente, den var værd. På det tidspunkt, hvor han gennem det græske sprog indførte frelsens videnskab i hele verden, havde Herren hele den græske litteratur foran sig, og for den sags skyld også den romerske. Alligevel fandt han kun tre korte sætninger i hele dette område, som var værd at udvælge og indsætte i denne afhandling om frelsens videnskab. Jeg vil give jer dem. En af dem findes i det syttende kapitel af Apostlenes Gerninger. Den er citeret fra en græsk forfatter ved navn Aratus, og lyder således. Jeg læser fra det otteogtyvende vers. Paulus taler og siger:—

TAM1897 D 65.4»også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.« En græsk forfatter sagde, at mennesket er Guds afkom. Herren tog det op og sagde: »Det er sandt.«

TAM1897 D 65.5Et andet findes i det femtende kapitel i 1. Korintherbrev, vers 33. Den første del af verset lyder: »Farer ikke vild.« Det er Herrens ord. Resten af verset er et citat fra en græsk forfatter ved navn Menander: »slet Omgang fordærver gode Sæder!«

TAM1897 D 65.6Det tredje findes i Titusbrevet, kapitel 1, vers 12, og stammer fra Epimenides, som følger: »Kretere ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge.«

TAM1897 D 65.7Disse tre passager var alt, hvad Herren kunne finde i hele den græske litteratur, som var værd at tage op og give sin godkendelse.

TAM1897 D 65.8Nå, men jeg siger ikke, at dette er alt, hvad nogen kan bruge til gavn. Der findes historiske kendsgerninger på det græske sprog, som har værdi. Men Gud underviser i de ting, der er mest værdifulde for hele menneskeheden; han underviser i principperne om ret og sandhed; han præsenterer ikke blot verden for en række kendsgerninger. Og alt, hvad han kunne finde i hele den græske litteratur, der kunne bruges til fordel for sandhed eller retfærdighed som principper til at vejlede mennesket, var netop disse tre udsagn: »Vi ere jo også hans Slægt«; »slet Omgang fordærver gode Sæder«; og »kreterne er altid løgnere.« Hvem ellers kan finde mere end det, der vil gavne ham på vejen mod retfærdighed og sandhed, renhed og redelighed?

TAM1897 D 66.1Glem nu ikke: Grækerne og romerne var ikke lavtstående, forfaldne, lasede, uvidende hedninger; de var aristokratiske, kultiverede og yderst veluddannede. Hvordan kunne det være anderledes, når de ting, de vidste og underviste i, er det højdepunkt, som nutidens lærere stræber efter? Julius Cæsar var en af de mest fuldendte mænd, der nogensinde har levet – hvad angår høflighed, etikette, æstetik og manerer i almindelighed. Men hvordan var hans karakter? Selv den mest tilbageholdende beskrivelse af den, for at være bare nogenlunde fuldstændig eller retfærdig, ville være uegnet til tryk.

TAM1897 D 66.2Når Herren har vist, hvor fuldstændig forgæves al videnskab og al læring af enhver art er uden hans frelse, så siger jeg igen: Hvad kan han gøre for menneskene, hvis disse ting, som han har lagt frem for verden, ikke lærer dem, at det ikke er den vej, de skal følge? Hvis menneskene ikke lader sig belære af disse ting til at vælge den rette vej, til at indrømme, at Guds videnskab er den vigtigste, og at det, han ved, er det bedste, hvordan kan menneskeheden da håbe på at undslippe det onde, der er kommet over alle dem, der er gået forud?

TAM1897 D 66.3Videnskaben om Guds frelse er det, menneskene først og fremmest skal kende; og vi skal lade den lede os, vejlede os, skabe balance i os og holde os fast overalt, i alle ting og imod alt ondt. Og den vil gøre alt dette. Det er den velsignede sandhed. Jeg læste i går aftes og læser igen:—

TAM1897 D 66.4Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom og at få alle mennesker til at se, hvad fællesskabet i hemmeligheden er, som fra verdens begyndelse har været skjult i Gud, som skabte alle ting ved Jesus Kristus. Efeserbrevet 3:8, 9.

TAM1897 D 66.5Hvad er dette Guds mysterium? — »Kristus i eder, Herlighedens Håb.« Kristus, Guds kraft og Guds visdom, evangeliet, Guds kraft til frelse — det er Guds mysterium; det er frelsens videnskab. Det er den videnskabelige sandhed, som alle andre videnskaber drejer sig om. Den Guds kraft til frelse må ethvert menneske have for at holde det tilbage fra det onde, der er i det. Det onde, der er født i ethvert menneske, vil føre ham til fortabelse, på trods af al videnskab, al litteratur, al kunst, al religion, alt hvad verden kan tilbyde, eller nogensinde har kunnet tilbyde, medmindre han griber fat i Guds kraft til frelse, som kommer til et menneske ved Jesu Kristi tro.

TAM1897 D 66.6Uden denne kraft i hjertet er selv den videnskab, som Gud har undervist i – for ikke at tale om litteraturen, kunsten, religionen og alt det, som hedningerne har undervist i – magtesløs til at holde mennesket tilbage fra at synde. Uden den vil ethvert spor af det onde, der er i et menneske, vise sig, på trods af alle disse andre ting. Derfor er det Guds kraft til frelse: den frelser mennesket fra alt ondt.

TAM1897 D 66.7Guds mysterium, som er Kristus i jer, herlighedens håb; Kristus, Guds kraft og Guds visdom; Kristus og ham, den korsfæstede; det alene, det, som er alt i alt, som er over alt, i alt, gennem alt, nu og i al evighed – det er frelsens videnskab, den vigtigste af alle videnskaber; det, som leder alle videnskaber, har forrang for alt og vejleder i studiet af alt. Må det være således med alt for evigt.

TAM1897 D 66.8Lad da Herren ved sin Ånd således trække os til sig; lad hjertet blive så åbnet for den kraft, for fællesskabet med dette mysterium, for Guds Ånd, at han der kan indplante Jesus Kristus, sin nåde og sin kraft. Og når vi altid holder vores hjerter åbne for ham og for ingen anden end ham, som en blomst mod solen, opnår vi i fuldt mål hans retfærdighed, hans kraft, hans frelse, hans barmhjertighed, hans sandhed, hans glæde, hans fryd, hans fred – åh, og hans evige liv!