Kapitel 17 — Sandheden fremmes under vanskeligheder

GSAM 265.1»Ligesom en hyrde søger sin hjord på den dag, hvor han er blandt sine spredte får, så vil jeg søge mine får og frelse dem fra alle de steder, hvor de er blevet spredt på den overskyede og mørke dag.«¹

GSAM 265.2De, der indtil dette tidspunkt (1847) havde taget imod den tredje engels budskab, var fattige på denne verdens goder og kunne derfor kun gøre meget lidt økonomisk for at udbrede budskabet. Pastor White og hans hustru samt pastor Bates indså vigtigheden af personligt arbejde blandt de spredte brødre og også nødvendigheden af at udarbejde læsestof, der kunne uddeles til folket som en hjælp til at føre dem til kendskab til sandheden. Pastor Bates fik stor hjælp til at fremføre sabbatsspørgsmålet gennem sin traktat om emnet, når han rejste til forskellige steder, og ved udsendelsen af den via posten. Han arbejdede med den største udholdenhed.

GSAM 265En ung søsters offer for sandheden

GSAM 265.3På et tidspunkt, da han ikke havde penge til at betale sin rejse, var han ved at begive sig af sted til fods fra Massachusetts til New Hampshire. Netop da modtog han et brev fra en ung søster, der havde påtaget sig at udføre husarbejde for 1 dollar om ugen, så hun kunne bidrage til sagen. Efter at have arbejdet en uge var hun så rørt over tanken om, at pastor Bates havde brug for penge, at hun gik til sin arbejdsgiver og fik udbetalt løn på forskud, så hun straks kunne sende ham 5 dollar. Med disse penge betalte han sin rejse til New Hampshire med offentlig transport. Overalt havde han gode møder, og mange sjæle tog imod sandheden.

GSAM 266Husholdning med lånte møbler

GSAM 266.1For at vise den offervilje, der drev de tidlige pionerer i dette budskab, noterer vi følgende fra fru Whites beskrivelse af deres situation i vinteren 1847-48, da de boede i værelser i S. Howlands rummelige hjem i Topsham, Maine, hvor de med lånte møbler indrettede sig:—

GSAM 266.2»Vi var fattige og oplevede vanskelige tider. Min mand arbejdede med at slæbe sten til jernbanen, hvilket sled huden på hans fingre helt igennem, så blodet begyndte at løbe mange steder. Vi havde besluttet os til ikke at være afhængige, men at underholde os selv og have noget som vi kunne hjælpe andre med. Men vi havde ikke heldet med os. Min mand arbejdede meget hårdt, men kunne ikke få det, han havde ret til for sit arbejde.

GSAM 266Pastor White hugger brænde

GSAM 266.3»Min mand forlod jernbanen og med sin økse gik i skoven for at hugge brænde. Med en stadig smerte i hans side, arbejdede han fra tidlig morgen til mørke for at tjene omkring halvtreds cents om dagen. Han kunne ikke sove om natten af bar smerter. Vi modtog snart breve fra brødre i forskellige stater, der inviterede os til at komme og besøge dem; men da vi ikke havde midler til at rejse ud af staten, var vores svar, at vejen ikke stod åben for os.

GSAM 266.4»Medens vi var i Topsham modtog vi et brev fra bror Chamberlain i Connecticut, der bad os om at deltage i konferensen i den stat i april 1848. Vi besluttede at tage afsted hvis vi kunne få midler dertil. Min mand gjorde op med sin arbejdsgiver og fandt at der var ti dollars til ham. For fem af dem købte jeg klædningsstykker, hvilket vi behøvede meget. Og så lappede jeg min mands overfrakke, endda lappede på lapperne og det blev svært at se den egentlige klædning i ærmerne. Vi havde fem dollars til at komme til Dorchester, Massachusetts. Vor kuffert indeholdt næsten alt hvad vi havde på jorden; men vi nød fred i sindet og en klar samvittighed og dette værdsatte vi over alle jordiske behageligheder.

GSAM 267.1»I Dorchester besøgte vi bror Nichols hjem og idet vi gik, overrakte søster N min mand fem dollars, som betalte vores rejse til Middletown, Connecticut. Vi var fremmede i den by og havde aldrig set nogen af brødrene i den stat. Vi havde kun halvtreds cents tilbage. Min mand turde ikke at bruge dem til at leje en vogn, så han kastede kufferten op på en dynge brædder, og vi gik for at finde nogen af samme tro. Vi fandt snart bror C, som tog os til sit hjem.«

GSAM 267Konference i Rocky Hill, Connecticut

GSAM 267.2Denne konference blev afholdt i Rocky Hill, hvor mødelokalet var et stort, ufærdigt rum i bror Beldens hus. Følgende uddrag fra et brev, skrevet af pastor White til S. Howland, giver nogle interessante detaljer om mødet:—

GSAM 267.3»Den 20. april sendte bror Belden sin vogn til Middletown for at hente os og de spredte brødre i den by. Vi ankom til hans sted [Rocky Hill] omkring klokken fire om eftermiddagen, og få minutter senere kom brødrene Bates og Gurney. Vi holdt et møde den aften med omkring femten deltagere. Fredag morgen ankom brødrene, indtil vi var omkring halvtreds. Disse var ikke alle fuldt ud i sandheden. Vores møde den dag var meget interessant. Bror Bates fremstillede budene i et klart lys og deres betydning blev understreget af kraftfulde vidnesbyrd. Ordene havde påvirkning til at grundfæste dem, der allerede var i sandheden og til at vække dem som ikke var helt besluttede.«²

GSAM 267Inviteret til Oswego County, New York

GSAM 267.4Som følge af udbredelsen af pastor Bates’ traktat blandt adventisterne begyndte folk i andre stater at holde sabbatten. Hiram Edson fra Port Gibson, New York, skrev og inviterede pastor og fru White samt andre til at deltage i en konference for sabbatsholdere i Volney, Oswego County, i august 1848. Han sagde, at brødrene generelt var fattige, og at han ikke kunne love, at de ville bidrage meget til at dække udgifterne. Pastor White havde modtaget 40 dollars som betaling for arbejde udført på en hømark. En del af dette beløb blev brugt på at købe tøj, som der var stort behov for, og resten dækkede deres rejse til Volney og tilbage.

GSAM 268.1Denne konference i det vestlige New York blev afholdt i hr. Arnolds vognskur. Der var omkring femogtredive personer til stede – alle, der kunne samles i den del af staten – men knap to af disse var enige. Hver især forsvarede ihærdigt sine egne synspunkter og erklærede, at de var i overensstemmelse med Bibelen. Alle var ivrige efter at fremføre deres synspunkter og forkynde dem. De fik at vide, at pastor White og hans hustru ikke var kommet så langt for at lytte til dem, men for at undervise dem i sandheden. Hr. Arnold hævdede, at de tusind år i Åbenbaringen 20 lå i fortiden, og at de 144.000, der nævnes i Åbenbaringen, var dem, der var oprejst ved Kristi opstandelse.

GSAM 268Hr. Arnold gør indsigelse mod sakramenterne

GSAM 268.2Da symbolerne på vores døende Herre lå foran forsamlingen, og da de stod på tærsklen til at mindes hans lidelser, rejste hr. Arnold sig og sagde, at han ikke havde nogen tro på det, de var ved at gøre — at Herrens nadver var en fortsættelse af påsken, som kun skulle fejres én gang om året.

GSAM 268.3Disse mærkelige meningsforskelle lagde en tung byrde på fru White. Hun vidste udmærket, at hr. Arnold tog fejl, og stor sorg tyngede hendes sind, for det så ud til, at Gud blev vanæret. Nogle frygtede, at hun var ved at dø; men pastorerne Bates, White, Chamberlain, Gurney og Edson bad for hende, og Herren hørte barmhjertigt sine tjeneres bønner, og hun kom sig. Himlens lys hvilede over hende, og hun blev snart løsrevet fra jordiske ting. Mens hun befandt sig i denne tilstand, blev hun vist nogle af de tilstedeværendes vildfarelser samt sandheden i kontrast til disse vildfarelser, hvilket viste, at disse uenige synspunkter, som de hævdede var i overensstemmelse med Bibelen, kun var i overensstemmelse med deres egne opfattelser af Bibelen, og at de måtte give afkald på deres vildfarelser og forene sig om den tredje engels budskab. Mødet sluttede herligt; sandheden sejrede. De, der havde disse mærkelige meningsforskelle, tilstod deres fejl og forenede sig om den nuværende sandhed i den tredje engels budskab, og Gud gav dem en stor velsignelse.

GSAM 269Et syn med vidunderlig brug af Bibelen

GSAM 269.1Følgende beretning om dette møde blev givet af hr. Alexander Ross den 4. januar 1884, som var en af de femogtredive, der udgjorde den lille forsamling. Han sagde:—

GSAM 269.2»Søster White rejste sig, mens hun var i et syn, og tog familiebibelen i sin venstre hånd; bogen var af almindelig størrelse. Mens hun holdt den åben højt oppe uden at se på den, bladede hun med sin højre hånd fra tekst til tekst, og når hun satte fingeren på skriftstedet, gentog hun det. Jeg kiggede på mange af teksterne for at se, om hun gentog den, hun pegede på. Enten jeg selv eller nogle af de tilstedeværende kiggede på dem alle. I hvert eneste tilfælde gentog hun ikke blot den tekst, hun pegede på, men hun gjorde det, mens hendes øjne var rettet opad og i en retning væk fra Bibelen. Det var netop disse skriftsteder, hun gentog, som væltede de falske teorier hos de sabbatsholdere, der var samlet i Volney i august 1848, og fik os til at forene os om sandheden.«

GSAM 269.3Man må sandelig have været svær at overbevise, hvis man ikke afviste den læremæssige vildfarelse, der blev rettet under sådanne omstændigheder ved hjælp af klare tekster citeret fra Bibelen og på denne bemærkelsesværdige måde. Denne gruppe af sabbatsholdere i Oswego County gik, efter at deres vildfarelser således var blevet rettet, og de var blevet forenet om sandheden, ud fra det møde for at udbrede lyset til andre. Resultaterne bar utvivlsomt præg af at være Guds værk. Satan er altid parat til at splitte, distrahere og sprede, med alle de midler, han kan anvende. »Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud, ligesom i alle de helliges Menigheder.«³

GSAM 270Mirakuløse helbredelsestilfælde

GSAM 270.1Efter den førnævnte konference blev der afholdt møder i Madison County, Port Gibson, Port Byron og i New York City. Herefter fulgte et generelt møde i Connecticut. På nogle af disse steder kom Herren meget tæt på sine tjenere, og den Store Læges helbredende kraft kom over de syge som svar på hans folks inderlige bønner, idet de fulgte den regel, der er fastlagt i Jakobsbrevet.⁴ Selv personer, som lægerne havde erklæret for håbløse, blev helbredt for deres sygdomme. Begivenheder af denne art er ofte blevet oplevet på forskellige tidspunkter siden 1845.

GSAM 270Pionererne udholder trængsler

GSAM 270.2Pastor White sagde i Review and Herald den 5. februar 1880, da han talte om disse pionerdage:—

GSAM 270.3»I vores tidlige arbejde har vi lidt sult på grund af mangel på ordentlig mad og kulde på grund af mangel på ordentligt tøj. Vi afstod endda fra livets nødvendigheder for at spare penge til Guds sag. Samtidig udmattede vi os selv frygteligt for at udføre den store mængde arbejde, der syntes nødvendigt at udføre med at skrive, redigere, rejse og prædike fra stat til stat.«

GSAM 270.4Året 1848 var mindeværdigt, ikke kun i adventismens historie, men også politisk. Sandhederne i den tredje engels budskab var meget klart definerede, og vejen åbnede sig i forskellige retninger for arbejdets fremskridt. På dette tidspunkt antog begivenhederne i den moralske og politiske verden en form, der var beregnet til på ny at vække opmærksomheden hos profetistudenterne. Ikke alene herskede der stor forvirring blandt nationerne i den gamle verden, men i Hydesville, Wayne Co., New York, begyndte manifestationerne af den moderne spiritisme, som bibelstudenterne sagde måtte være »djævelens ånder, som skal samle jordens nationer til slaget på Herrens dag.«

GSAM 271Forvirring blandt nationerne i 1848

GSAM 271.1Den 21. februar 1848, da hoffolkene omkring Louis Philippe af Frankrig var samlet omkring ham, sagde han: »Aldrig har jeg siddet mere fast på imperiets trone end i aften.« I skumringen den følgende aften, iført en »matrosjakke« og forklædt som en hyrevognskusk, flygtede han uden for Paris’ bymure på jagt efter et tilflugtssted for sin personlige sikkerhed. Årsagen til denne store og pludselige forandring siges at have været et initiativ fra hans side til fordel for pavens magtovertagelse, hvilket fornærmede hans undersåtter og soldater. Han havde den dag i Paris afsluttet en stor militærparade med den franske hær; og da våbnene var lagt på stak, trak han sig tilbage til paladset, da en lille dreng pludselig sprang op på en kanon, viftede med et tricolor-flag og råbte: »Ned med paven! NED MED PAVEN!!« Soldaterne tog råbet op, og det bredte sig hurtigt op og ned ad rækkerne og blev stadig kraftigere, indtil det blev forenet med råbet: »OG NED MED KONGEN!« I løbet af få timer var hele Paris en scene af vild forvirring. Soldaterne, med geværer i hånden og ledsaget af en pøbel, stormede mod kongens palads. Da han blev underrettet om urolighederne, skyndte han sig at flygte i forklædning.

GSAM 271Nationer, der var involveret i kampen

GSAM 271.2Uroen og optøjerne i Frankrig spredte sig hurtigt til andre lande. Preussen, Hannover, Sardinien, Sicilien, Napoli, Venedig, Lombardiet, Toscana og Rom blev grebet af den samme pøbelånd. Inden for tre måneder var hele Europa i oprør, og over tredive imperier og kongeriger befandt sig i den største uorden. Troner blev brændt på gaderne, konger og kejsere flygtede og skjulte sig af frygt for at miste livet. Politikere forudsagde, at der ville komme en generel revolution blandt verdens regeringer.

GSAM 272.1Mange af de adventistiske prædikanter, der endnu ikke havde hørt om den tredje engels budskab, så denne forvirring og antog, at det måtte være nationernes samling til »Krigen på Guds, den almægtiges, store Dag«.⁵

GSAM 272Budskabet om beseglingen opdaget

GSAM 272.2Netop på dette tidspunkt lærte syvende-dags adventisterne fra Skriften, at sabbatten i det fjerde bud var tegnet eller seglet fra den levende Gud, og at tiden var kommet til at forkynde beseglingsbudskabet fra Åbenbaringen 7:1-4, og de udtænkte måder og midler til at bringe dette budskab ud til folket. Mens syvende-dags adventisterne forberedte sig på dette arbejde, sagde Førstedagsadventisterne: »I er for sent ude med jeres beseglingsbudskab, for slaget på den store dag og Herrens egentlige komme står lige for døren.«

GSAM 272Uroen stilnede pludselig af

GSAM 272.3Omkring tre måneder senere stilnede uroen blandt nationerne af; dog ikke ved, at deres klager blev løst, men på en måde, som journalisterne selv ikke kunne forklare. Om denne uro sagde Horace Greeley i New York Tribune: »Det var et stort under for os alle, hvad der så pludseligt udløste den forvirring blandt nationerne; men det er et endnu større under, hvad der standsede den.«

GSAM 272Senator Choate om situationen i den gamle verden

GSAM 272.4Vi kommer frem til 1851 og finder senator Choate, der i en tale foran den amerikanske kongres henviser til tilstanden i den gamle verden og siger:

GSAM 272.4»Hvad den tilstand og det billede præcist er, som skygger, skyer og mørke synes at hvile over, forstår De fuldt ud; hvor fuldstændig urolig den er. Det har forekommet mig, som om kronernes privilegier, menneskenes rettigheder og de opbevarede bitterheder fra tusind år var ved at trække sværdet for en konflikt, hvor blodet skal flyde, som i et apokalyptisk syn, ›til hestenes tøjler‹, og hvor en hel menneskeslægt skal udryddes; hvor tidens store klokke skal slå endnu en time; hvor samfundet selv vil blive sat på prøve med ild og stål, for at se, om det er af naturen og af naturens Gud eller ej.«

GSAM 273»Vidnesbyrd« fra den 18. november 1848

GSAM 273.1Mens de, der hævdede, at denne uro blandt nationerne i 1848 skulle indvarsle Herrens komme, blev ramt af en trist skuffelse, hvordan gik det så med syvende-dags adventisterne, der hævdede, at tiden nu var kommet, hvor »den levende Guds Segl« skulle præsenteres for folket? Som svar citerer vi fra en traktat, der blev udgivet af pastor Joseph Bates i januar 1849. Når han taler om en begivenhed, der fandt sted den 18. november 1848, siger han:—

GSAM 273.2»En lille gruppe brødre og søstre var samlet til et møde i Dorchester nær Boston, Massachusetts. Inden mødet begyndte, gennemgik nogle af os nogle af punkterne i beseglingsbudskabet; der var en vis uenighed om rigtigheden af fortolkningen af ordet ›opstigende‹ osv., og da vi kort forinden på konferencen i Topsham [Maine] havde gjort udbredelsen af budskabet til genstand for bøn, og vejen til udbredelsen ikke syntes tilstrækkeligt klar, besluttede vi derfor enstemmigt at overlade det hele til Gud. Efter at have brugt nogen tid på inderlig bøn om lys og vejledning gav Gud søster White følgende i et syn.«

GSAM 273.2Vi citerer de ord, som hun udtalte, mens hun var i synet:—

GSAM 274Ord udtalt i synet

GSAM 274.1»Hvor brød lyset frem? Lad din engel lære os, hvor lyset brød frem. Det begyndte i det små, da du gav det ene lys efter det andet. Vidnesbyrdet og budene hænger sammen, de kan ikke adskilles; det, der kommer først, er de ti bud fra Gud. Han var meget tilfreds, da hans lov begyndte at vinde styrke, og de øde steder begyndte at blive genopbygget. Ud af svaghed er det blevet stærkt ved at søge i hans ord. Prøven på det har kun varet en kort tid. Det er seglet! Det kommer frem! Det stiger op, begyndende ved solopgangen. Ligesom solen, der først er kold, bliver varmere og sender sine stråler ud. Da den sandhed opstod, var der kun lidt lys i den, men det er blevet stærkere. Åh, disse strålers kraft! Den vokser i styrke. Den største vægt og det største lys hviler på denne sandhed, for den varer evigt, når Bibelen ikke længere er nødvendig. Den opstod der i øst; den begyndte med et svagt lys, men dens stråler er helbredende. Åh, hvor mægtig er denne sandhed; den er den højeste, når de kommer ind i det gode land, men den vil vokse, indtil de bliver udødelige. Den begyndte ved solopgangen, fortsætter sin bane ligesom solen, men den går aldrig ned.

GSAM 274.2»Englene holder de fire vinde tilbage. Det er Gud, der holder kræfterne i skak. Englene har ikke givet slip, for de hellige er ikke alle beseglet. Når Mikael rejser sig, vil denne trængsel brede sig over hele jorden. Ja, de er jo lige ved at bryde ud. Der er sat en bremse på, fordi de hellige ikke er beseglet. Ja, forkynd det, du har set og hørt, og Guds velsignelse vil følge dig. Se! Den opgang er kraftfuld og bliver lysere og lysere.«⁶

GSAM 274.3Efter at være kommet ud af dette syn sagde fru White til sin mand:

GSAM 274.3»Jeg har et budskab til dig. Du må begynde at trykke et lille blad og sende det ud til folket. Lad det være lille i starten; men når folk læser det, vil de sende dig midler til at trykke det, og det vil blive en succes fra første øjeblik. Fra denne lille begyndelse blev det vist mig, at det ville være som lysstrømme, der strømmede helt rundt om jorden.«

GSAM 275Tvivlsomt set fra et menneskeligt synspunkt

GSAM 275.1Disse forudsigelser blev fremsat i 1848 vedrørende sabbatssandhedens fremkomst og udbredelse. Ser man på situationen ud fra et menneskeligt synspunkt på den tid, ville fornuften sige: »Den forudsigelse kan aldrig gå i opfyldelse.« En mand bemærkede over for en af vores medarbejdere kort efter, at forudsigelsen var fremsat: »Det vil tage jer 144.000 år at gøre det, I foreslår.« »Hvad!« ville de sige, »tre prædikanter – pastor White og hans hustru samt pastor Bates – alle uden en øre, med færre end hundrede tilhængere, som alle er uden midler, der drager ud med et par hundrede eksemplarer af en 80-siders traktat om sabbatsspørgsmålet for at bringe et advarselsbudskab til hele verden! En absurd antagelse!« Mens de, der resonerede således, sagde: »Umuligt!«, sagde troen på budskabet og vidnesbyrdet om sikker succes: »I Israels Guds navn skal det ske! Og i tillid til hans styrke skal det ske!«

GSAM 275Hvordan det første blad for syvende-dags adventister blev trykt

GSAM 275.2Fra det tidspunkt, hvor vidnesbyrdet om forlagsarbejdet blev afgivet, blev der fremsat mange bønner af dem, der holdt den syvende dag, om at Herren måtte åbne vejen for trykningen af et »lille blad«. Det store problem var manglen på penge til at sikre udgivelsen af det første nummer. I juni 1849 fik pastor White lejlighed til at slå fyrre acres timothygræs med en håndle for femoghalvfjerds cent pr. acre; og dermed blev han i stand til at udgive det første nummer af det lille tidsskrift. Det er måske ikke malplaceret at indsætte et faksimile af den første side af det lille blad her. Læseren vil i den første spalte bemærke pastor Whites ord, hvor han siger: »Vejen har først nu været banet for at påbegynde arbejdet.« Og man kan også se, at det var hans selvopofrelse, der »banede vejen.«

GSAM 276Fru Whites beretning om de første aviser

GSAM 276.1Fru White siger om begyndelsen på forlagsarbejdet:—

GSAM 276.2»Min mand begyndte at udgive et lille blad i Middletown, otte engelske mil fra Rocky Hill, Connecticut, og gik ofte denne afstand frem og tilbage, selvom han dengang haltede. Da han bragte det første nummer ud af trykkeriet, bøjede vi os omkring det, bad Herren, med ydmygt hjerte og mange tårer, at lade hans velsignelse hvile over hans tjeners svage anstrengelser. Derefter sendte han avisen til alle dem, han mente ville læse den, og bar den til posthuset i en rejsetaske. Hvert nummer blev bragt fra Middletown til Rocky Hill, og altid før de blev gjort klar til posthuset, blev de bredt ud foran Herren, og inderlige bønner, blandet med tårer, blev rettet til Gud om, at hans velsignelse måtte ledsage de tavse budbringere. Meget snart kom der breve, der bragte midler til at udgive avisen, og den gode nyhed om, at mange sjæle havde taget imod sandheden.«⁷

GSAM 276Forudsigelsen om støtte til avisen gik i opfyldelse

GSAM 276.3Det er med følelser, der rækker dybere end blot interesse, at vi her præsenterer den første side af det første blad, der blev udgivet af syvende-dags adventisterne. Hele bindet af The Present Truth bestod af elleve numre på otte sider, hver med to spalter. Teksten på siden målte fire og fem ottendedele gange otte tommer. Nummer 1 og 4 blev trykt i juli, august og september i Middletown, Connecticut. Nummer 5 til 9 blev trykt i Oswego, New York, og er dateret december 1849, marts, april og maj 1850. Nummer 11 er dateret november 1850 og blev trykt i Paris, Maine. I nummer 6 sagde pastor White: »Mens vi udgav de første fire numre, kom der mere end nok penge ind til at dække udgifterne til aviserne. De er blevet brugt til at dække vores udgifter i forbindelse med de møder, vi har deltaget i.« I løbet af året 1849, under indflydelse af disse aviser og pastor Bates’ pionerindsats, tog mange budskabet til sig i Vermont, Michigan og andre stater.

GSAM 278.1I modsætning til den lidet lovende situation for arbejdet i 1848 vil vi se på nogle få kendsgerninger, som de forelå i 1905, og dermed bedre kunne bedømme det endelige udfald af denne sag: om det var dem, der modsatte sig budskabets ydmyge begyndelse, der havde ret, eller himlens Gud, der gennem sin tjenestepige talte om den »voksende« styrke i »beseglingsarbejdet«.

GSAM 278Fremskridt i forlagsarbejdet

GSAM 278.2Denne sandhed forkyndes og trykkes nu på omkring fyrre af verdens førende sprog. I stedet for tre prædikanter er der – hvis man medregner de ordinerede og de autoriserede prædikanter – over 600, foruden hundredvis af andre, der arbejder som læger, bibelarbejdere, lærere og medicinske missionærer. Trossamfundets litteratur er repræsenteret i over halvtreds forskellige tidsskrifter, som trykkes på næsten tyve forlag beliggende i Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika, øerne i Stillehavet og Australien. På disse forlag trykkes der over 1.100 forskellige bøger, pjecer og traktater. At anskaffe et eksemplar af hver samt tidsskrifterne for et år ville koste omkring 340 dollars. I stedet for blot hundrede tilhængere er der ikke langt fra 100.000, der glæder sig over denne sandhed. Sandelig »stiger« dette budskab som solen, og vi kan sige med ordene fra vidnesbyrdet fra 1848: »O, disse strålers kraft!«

GSAM 278Nationernes tilstand

GSAM 278.3Mens budskabet således har bredt sig, hvordan har nationernes tilstand da været? Siden dengang har vi i de offentlige aviser ofte kunnet læse udtalelser om den generelle krig, der snart skal finde sted i Europa. Selvom der har været stridigheder her og et udbrud der, holdes den generelle »hvirvelvind« tilbage — de »fire vinde« får ikke lov til at blæse på én gang, »indtil Guds tjenere er beseglet«. At elementerne til strid og krig er til stede, men ikke bryder ud, fordi de holdes i skak, er indlysende for alle.

GSAM 279.1Henry Ward Beecher kaldte, kort før sin død, opretholdelsen af så store hære i Europa for »at tappe livsblodet på forhånd af frygt for, at det skulle blive udgydt«. Situationen blandt nationerne, med deres nag og fjendskab samt deres truende holdning over for hinanden, sammenlignede han med et »dødvande«, forårsaget af en gruppe mænd, der retter dolke mod hinandens bryst, hvor ingen af dem vover at slå til af frygt for selv at blive ramt. »Men,« sagde han, »en af dem vil snart se det gunstige tidspunkt til at slå til, og så vil det generelle håndgemæng bryde ud.«

GSAM 279Sammenligning af krigsvåben

GSAM 279.2Siden 1848 er der blevet fremstillet krigsvåben, i forhold til hvilke datidens bedste nu ville blive betragtet som rent legetøj. Den amerikanske »Peace Association« sagde i sin opfordring til fredstjeneste på Fredssøndag – den 15. december 1895 –: »Selvom der er sket en markant fremgang i civilisationen, er der på den anden side større forberedelser til krig blandt nationerne end nogensinde før.«

GSAM 279General Miles om krigsforberedelser

GSAM 279.3General Nelson A. Miles sagde i en tale ved et massemøde i Washington, D.C., den 12. januar 1904:—

GSAM 279.4»I denne oplyste tidsalder præget af fremskridt og en intelligent, raffineret civilisation ville vi gerne tro, at krigens byrder og farer er blevet mindsket; men mærkeligt nok har der aldrig i verdenshistorien været en tid, hvor så megen rigdom er blevet spildt på forberedelser til krig, eller hvor så mange millioner af trænede, dygtige og disciplinerede mænd, bevæbnet med de mest ødelæggende våben, er blevet trukket væk fra fredelige erhverv, som det er tilfældet i dag.«

GSAM 280.1Men krigens hvirvelvind lader stadig vente på sig, mens beseglingsarbejdet fortsætter.