Kapitel 5 — Budskabet om det andet komme

GSAM 93.1»Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete. Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.«¹

GSAM 93.2I dette skriftsted rettes vores opmærksomhed mod det tidspunkt, hvor det er muligt at indse, at Kristi genkomst er »for Døren«, med samme sikkerhed som vi ved, at sommeren er nær, når vi ser de første spæde, unge blade spire frem. Det kan også erkendes, at vi er nået til den generation, som ikke vil forlade scenen, før Kristus selv kommer. Når tiden kommer til at forstå lignelsen, er det helt klart sandt, at det er Herrens tid til at rejse lærere, der kan undervise i lignelsen. Apostelens spørgsmål ved en anden lejlighed gælder i lige så høj grad her: »hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker? og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte?«²

GSAM 93Tiden for tegnene

GSAM 93.3I det forrige kapitel så vi, hvordan man fik viden om afslutningen på den 2.300-dages periode, og at den strakte sig til »hans Doms Time«. I den lignelse, der her introduceres, føres vi til Herrens tid for denne lignelse og »dommens« budskab, der skal forkyndes for verden. Efter at have talt om den store »trængsel«, der skulle komme over hans folk, og som skulle »forkortes«, sagde Frelseren: »Straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes. Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen.«³

GSAM 94.1Bemærk, at der ikke står om det sidstnævnte tegn, at det er et tegn på hans genkomst, men et tegn på, at Menneskesønnen er der og ses komme. De begivenheder, der i denne tekst nævnes som tegn, som troen på hans nært forestående komme skal bygge på, er tegnene i solen, månen og stjernerne. De øvrige begivenheder, der følger, finder sted i forbindelse med hans egentlige komme i himlens skyer. Så umiddelbart efter det tredje af disse tegn – det i stjernerne – kommer Herrens tid til at rejse sine lærere op for at forkynde, at Kristi komme står for døren.

GSAM 94.2Hvad angår tidspunktet for disse tegnes fremkomst: Det skulle være umiddelbart efter trængslen, at solen skulle formørkes.⁴ Som Markus beretter, skulle det ske »i de Dage, efter den Trængsel«.⁵ Vores Frelser havde sagt, at dagene skulle forkortes. Ved Maria Theresias dekret og tolerancelovene fra 1773 til 1776 blev forfølgelsens raseri mod kirken forkortet. Selvom den forfølgende magt bevarede kontrollen over den verdslige magt indtil 1798, ophørte dens forfølgelser omkring 1773. En sammenligning af Frelserens udsagn vil placere det første af disse tegn mellem 1773 og 1798.

GSAM 94Den mørke dag og nat

GSAM 94.3Den 19. maj 1780 blev solen på overnaturlig vis formørket. Der var ikke tale om en solformørkelse, da månen havde været fuld dagen før. Ikke desto mindre herskede der mørke over hele den nordøstlige del af USA fra klokken elleve om formiddagen til klokken elleve om aftenen. Ved den lejlighed blev ikke blot solen formørket, men månen nægtede også at reflektere solens lys. Det var et mørke, der forhindrede solen i at skinne på måneskiven. Og som Noah Webster udtrykte det mange år senere: »Der er aldrig blevet givet nogen tilfredsstillende forklaring på dette mørke.«

GSAM 95.1Om denne mørke dag sagde astronomen Herschel: »Den mørke dag i Nordamerika var et af de vidunderlige naturfænomener, som man altid vil læse om med interesse, men som filosofien ikke kan forklare.«

GSAM 95.2De, der beskrev mørket natten den 19. maj 1780, sagde, at selv om der var fuldmåne, ville »mørket ikke kunne være tættere, hvis hvert lysende legeme i universet havde været helt udryddet.«

GSAM 95De faldende stjerner

GSAM 95.3Det tredje af disse tegn, stjernernes fald, blev opfyldt den 13. november 1833. Den nat, eller rettere sagt fra fem timer før daggry, var der en meteorregn, som nogle sammenlignede med ildstrømme, der faldt ned fra himlen; andre sammenlignede den med gnister, der fløj ud fra et stort fyrværkeri. Dette fænomen dækkede hele Nordamerika, fra Den Mexicanske Golf i syd til Hudson-bugten i nord, og fra Sandwichøerne i vest til få hundrede engelske mil fra Liverpool i øst. Uanset hvor det blev observeret, var det den samme uafbrudte stjerneregn, der faldt så tæt som snefnug i en snestorm.

GSAM 95.4Om denne stjerneregn i 1833 citerer vi yderligere fra Connecticut Observer af 25. november 1833:—

GSAM 95.5»Redaktøren af Old Countryman tager de ›faldende stjerner‹ meget alvorligt. Han siger: ›Vi betragter den ildregn, som vi så sidste onsdag morgen, som et frygteligt billede, en sikker forløber, et nådens tegn på den store og forfærdelige dag, som jordens indbyggere vil være vidne til, når det sjette segl åbnes. Tiden er lige om hjørnet, beskrevet ikke blot i Det Nye Testamente, men også i Det Gamle Testamente; og et mere korrekt billede end et figentræ, der kaster sine frugter, når stormen ryster det, kan man ikke forestille sig.‹«

GSAM 96Thomas Burnetts forudsigelse

GSAM 96.1Folket var blevet lært af tidligere generationer at se frem til en bogstavelig opfyldelse af dette tegn. Thomas Burnett sagde i sin Theory of the Earth, trykt i London år 1697 e.Kr., om Matthæus 24:29:—

GSAM 96.2»Der vil uden tvivl være alle mulige slags brændende meteorer på det tidspunkt; og blandt andre dem, der kaldes stjerneskud, som, selvom de hver for sig ikke er bemærkelsesværdige, alligevel, hvis de forekom i stort antal og faldt, som profeten siger, som blade fra vinstokken eller figner fra figentræet, ville udgøre et forbløffende syn.... Vi behøver ikke at betragte disse ting som overdrivelser og poetiske udtryk, men som direkte profetier og begivenheder, der bogstaveligt talt vil indtræffe.«

GSAM 96Olmsteads vidnesbyrd

GSAM 96.3Professor Olmstead fra Yale-højskolen i Massachusetts, der er blevet kaldt »Amerikas største meteorolog«, sagde om stjerneskuddene den 13. november 1833:—

GSAM 96.4»Omfanget af stjerneregnen i 1833 var så stort, at det dækkede en ikke ubetydelig del af jordens overflade, fra midten af Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest; og fra Sydamerikas nordkyst til udefinerede områder blandt de britiske besiddelser i nord. Stjerneskuddene var ikke blot synlige, men fremstod overalt på samme måde.«

GSAM 96.5Om dette skue, der begyndte omkring kl. 23 den 12. november og varede indtil omkring kl. 4 om morgenen den 13., siger professoren:—

GSAM 96.6»De, der var så heldige at være vidne til stjerneregnen om morgenen den 13. november 1833, så sandsynligvis det største himmelske fyrværkeri, der nogensinde er set siden verdens skabelse, eller i det mindste inden for de annaler, der er omfattet af historiens sider.«

GSAM 97Stjerneregn set også i Europa

GSAM 97.1I en bog udgivet af Leonard Heinrich Kelber i Stuttgart, Tyskland, i 1835, kan vi læse, at dette tegn gentog sig på den anden side af Atlanterhavet i samme måned, men nogle dage senere. Han skriver:—

GSAM 97.2»Den 25. november 1833 var der et smukt skue af stjerneskud på det europæiske kontinent,« og »i Minsterburg i Schlesien faldt stjernerne som en regn af ild. Sammen med dem faldt ildkugler, der gjorde natten så lys, at folk troede, at husene i nærheden måtte stå i brand.

GSAM 97.3»Samtidig var der i Prin i Østrig en stjerneregn, der dækkede et område på over 500 engelske kvadratmil. Nogle beskrev den som ildstrømme, der kom ned fra himlen. Nogle kaldte den en ildregn. Heste blev skræmte af den og faldt til jorden. Mange mennesker blev syge af frygt.«

GSAM 97Anvendelse af lignelsen

GSAM 97.4Når vi i denne profetiske rækkefølge kommer forbi opfyldelsen af det tredje tegn – stjernernes fald – siger vores Frelser: »Men lærer Lignelsen af Figentræet.« Denne formulering gælder ikke den generation, der levede, da vores Herre holdt denne tale, men den generation, der skulle se disse ting opfyldt – ikke under opfyldelse, men opfyldt. De ting, der skal opfyldes som tegn på, at Kristus står for døren, omfatter ikke himlens rystelse, når han faktisk vil blive set komme. Disse tegn på hans nært forestående komme omfatter dette tredje tegn, det i stjernerne. Den tid, Herren har fastsat for, at folket skal lære en lignelse om figentræet, ligger på denne side af 1833. Her er Herrens tid, hvor verden skal vækkes til den store sandhed, at hans komme står for døren, og at hans komme vil finde sted, før den generation, der hører denne lignelse, går bort. Således ser vi, hvordan tiden er afgrænset i denne profeti, hvor den store adventforkyndelse skal gives til verden.

GSAM 98En verdensomspændende forkyndelse

GSAM 98.1Som opfyldelse af denne forudsigelse ser vi, at netop dengang i 1833 rejste Herren sine budbringere eller prædikanter op i forskellige dele af verden, som fra 1833 til 1844 lod råbet lyde om, at Kristus var nær, »for Døren«; og disse underviste i lignelsen om figentræet og pegede på disse tegn på hans komme, ligesom han havde pålagt dem at gøre. Dette budskab nåede, enten gennem den levende lærer eller via trykte skrifter, ud til hver eneste missionsstation i verden og til hver eneste havneby på jorden.

GSAM 98.2Omfanget af budskabet er tydeligt fremlagt af redaktøren af Voice of Truth fra Rochester, New York, i et nummer fra januar 1845:—

GSAM 98.3»Det evige evangelium, som beskrevet i Åbenbaringen 14:6, 7, er blevet forkyndt for alle nationer, stammer, tungemål og folk; idet der med høj røst blev sagt: ›Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.‹ Intet kan med større tydelighed underbygges med fakta end, at dette budskab er blevet bragt til alle nationer og sprog under himlen inden for de seneste få år gennem forkyndelsen af Kristi genkomst i 1843 [1843 efter den jødiske tidsregning – vores tidsregning, 1844] eller i nær fremtid. Gennem foredrag og publikationer er budskabet nået ud over hele jorden, og ordene til verdens ende.«

GSAM 98.4Nogle mennesker, der ikke kender til fakta, har betragtet bevægelsen for det andet komme som begrænset til et bestemt område og antaget, at det var et værk forbundet med William Miller og et par hundrede prædikanter, der var tilknyttet ham i den nordlige del af USA. For sådanne kan det være en overraskelse at høre, at bevægelsen i Amerika, hvor pastorerne Miller og Himes var fremtrædende ledere, kun udgjorde en lille del af en stor bevægelse, der, som nævnt ovenfor, nåede »ud til jordens ender«.

GSAM 99HVORDAN BEVÆGELSEN OPSTOD I FORSKELLIGE LANDE

GSAM 99.1Herrens tid var kommet for, at denne forkyndelse skulle gå ud til verden, og i omkring tyve eller flere forskellige dele af jorden blev der på omtrent samme tid rejst mænd, som, uden kendskab til hinandens arbejde, drog ud for at forkynde dette budskab til alle verdensdele. De, der er nævnt i kapitel 4, og som modtog lyset vedrørende afslutningen af de 2.300 dage – med én undtagelse, nemlig A. Campbell – blev drevet til at engagere sig i forkyndelsen af den første engels budskab i Åbenbaringen 14; dette skete ligeledes ved Guds Ånds direkte indgriben og ikke ved, at de videregav lyset til hinanden.

GSAM 99Sammenlignet med reformationen

GSAM 99.2Hvis vi anvender den samme regel på denne bevægelse, som D’Aubigné anvendte på opkomsten af den store reformation i det 16. århundrede, må den helt sikkert regnes som Herrens budskab og i Herrens tid. Om reformationen som helhed sagde historikeren:—

GSAM 99.3»Tyskland videregav ikke sandheden til Schweiz, ej heller Schweiz til Frankrig, ej heller Frankrig til England. Alle disse lande modtog den fra Gud, ligesom den ene del af verden ikke overfører lyset til en anden del; men den samme strålende klode formidler det direkte til hele jorden. Kristus, daggryet fra det høje, uendeligt ophøjet over hele menneskeheden, var i reformationen, ligesom ved kristendommens indførelse, den guddommelige ild, der gav verden liv. I det sekstende århundrede blev én og samme lære på én gang etableret i hjemmene og kirkerne hos de mest fjerntliggende og forskelligartede nationer. Årsagen er, at den samme Ånd var på færde overalt og skabte den samme tro.

GSAM 99.4»Reformationen i Tyskland og den i Schweiz bekræfter denne sandhed. Zwingli havde ingen kontakt med Luther. Der var uden tvivl en forbindelse mellem disse to mænd; men vi må søge den hævet over jorden. Han, som fra himlen gav sandheden til Luther, gav den også til Zwingli. Gud var kommunikationsmidlet mellem dem. ›Jeg begyndte at forkynde evangeliet,‹ siger Zwingli, ›i nådens år 1516, med andre ord på et tidspunkt, hvor man i vores land aldrig havde hørt navnet Luther. Jeg lærte ikke Kristi lære fra Luther, men fra Guds ord. Hvis Luther forkynder Kristus, gør han det samme som jeg; det er alt.‹«⁶

GSAM 100.1Om Farel og Lefèvres virke i Frankrig siger historikeren:—

GSAM 100.2»Reformationen i Frankrig var derfor ikke en import fra udlandet. Den blev født på fransk jord; den spirede i Paris; den slog sine første rødder på selve universitetet, som udgjorde den anden magt i den romerske kristenhed. Gud lagde principperne for dette arbejde i de ærlige hjerter hos mænd fra Picardiet og Dauphiné, før det begyndte i noget andet land.

GSAM 100.3»Vi har set, at den schweiziske reformation var uafhængig af den tyske reformation. Den franske reformation var på sin side uafhængig af begge. Værket begyndte på én gang i disse forskellige lande uden nogen form for kommunikation indbyrdes; ligesom i en kamp, hvor alle de forskellige styrker, der udgør hæren, rykker frem på samme tidspunkt, selvom den ene ikke giver den anden besked om at marchere, fordi én og samme befaling, der udgår fra den samme øverstbefalende, høres af alle. Tiden var inde, folket var forberedt, og Gud indledte reformationen af sin kirke i alle lande på én gang. Sådanne kendsgerninger viser, at den store reformation i det 16. århundrede var et guddommeligt værk.«⁷

GSAM 100.4Om reformationen i England under Thos. Bilney, Fryth, Tyndale og andre siger D’Aubigné yderligere:—

GSAM 100.5»Reformationen i England begyndte derfor uafhængigt af Luther og Zwingli og udgik udelukkende fra Gud. I alle disse lande i den kristne verden var der en samtidig virkning af Guds ord. Oprindelsen til reformationen i Oxford, Cambridge og London var det græske Nye Testamente, udgivet af Erasmus. [Tyndale og Thomas Bilney forlod Cambridge i året 1519.] Der kom en dag, hvor England var stolt af denne høje oprindelse til reformationen.«⁸

GSAM 101.1Adventproklamationen opstod på en måde, der lignede den, der er beskrevet ovenfor i forbindelse med reformationen. Mennesker blev samtidig sat i bevægelse i mere end fire gange så mange dele af verden, uden at kende til hinanden eller have nogen udveksling af synspunkter med hinanden, og begyndte at forkynde de samme sandheder fra Skriften, ikke blot i fire nationer på jorden, men til hele den civiliserede verden.

GSAM 101Joseph Wolffs indsats

GSAM 101.2Det kan på dette tidspunkt være på sin plads at henlede opmærksomheden på fakta vedrørende omfanget af adventproklamationen:—

GSAM 101.3»I 1831 blev Joseph Wolff, D.D., udsendt som missionær fra Storbritannien for at udføre sit arbejde blandt jøderne i Palæstina. Ifølge hans dagbøger forkyndte han frem til år 1845 Herrens snarlige genkomst i Palæstina, Egypten, ved Røde Havets kyster, i Mesopotamien, på Krim, Persien, Georgien, i hele Det Osmanniske Rige, i Grækenland, Arabien, Tyrkiet, Bukhara, Afghanistan, Kasmir, Hindustan, Tibet, i Holland, Skotland, Irland, i Konstantinopel, Jerusalem, på St. Helena, ligeledes om bord på skibe i Middelhavet og i New York til alle trosretninger. Han erklærer, at han har prædiket blandt jøder, tyrkere, muslimer, parsere, hinduer, kaldæere, yeseder, syrere, sabeere, for pashaer, sheiker, shaher, kongerne af Organtsh og Bukhara, dronningen af Grækenland osv.«⁹

GSAM 101.4I Yemen, det område, der er beboet af efterkommerne af Hobab, Moses’ svigerfar, så Joseph Wolff en bog, som han omtaler således: »Araberne her har en bog ved navn ›Seera‹, der handler om ›Kristi genkomst og hans herredømme i herlighed!‹«¹⁰

GSAM 102.1I Yemen tilbragte han seks dage hos rekabitterne, om hvem han siger: »De drikker ingen vin, anlægger ingen vinmarker, sår ingen frø, bor i telte og holder fast ved Jonadabs, Rekabs søns, ord. Hos dem var der israelitter fra Dan-stammen, som bor nær Terim i Hatramawt, og som i lighed med Rekab-slægten forventer Messias’ snarlige ankomst i himmelens skyer.«

GSAM 102.2Af det ovenstående fremgår det, at Wolff i løbet af disse fjorten år selv havde forkyndt budskabet om, at Kristus stod for døren, i mere end tyve forskellige nationer. I samme periode blev læren udbredt i Tyskland, især i den sydlige del blandt herrnhuterne.

GSAM 102Budskabet i Tyskland og Rusland

GSAM 102.3En engelsk forfatter, Mourant Brock, oplyser os om, at »der i Württemberg fandtes en kristen koloni på flere hundrede mennesker, som så frem til Kristi snarlige genkomst.« Læren blev forkyndt i andre dele af Tyskland af Hengstenberg, der på det tidspunkt siges at have været den mest begavede teolog i Tyskland.

GSAM 102.4I Review and Herald den 13. december 1892 siger pastor L. R. Conradi fra Tyskland:—

GSAM 102.5»Bengel vækkede i Tyskland kærligheden til vor Herres genkomst i mange hjerter, hvilket fik tusinder til at studere det profetiske ord som aldrig før.... Lyset skinnede i Tyskland, og der blev udbredt skrifter, der forklarede betydningen af de 2.300 dage. Der fulgte en religiøs vækkelse, især i Württemberg, og da forfølgelsen satte ind, drog hundredvis af familier til det sydlige Rusland og udbredte budskabet der blandt deres egne landsmænd, som var flyttet dertil mange år forinden. Da pastorerne lukkede deres kirker, afholdt de – med meget få undtagelser – deres ›stunden‹ eller ›timemøder‹ i private hjem, og hundredvis blev omvendt. Selv på det tidspunkt blev sabbatten drøftet blandt dem, men da ingen tog initiativet, blev emnet kvalt. En russisk bonde blev omvendt under disse ›stunden‹, og derefter begyndte det samme arbejde blandt russerne. Dette førte til sidst til den store ›Stundist‹-bevægelse, som vi kender i dag, og hvis indflydelse strækker sig til det fjerneste hjørne af Sibirien og Transkaukasus.«

GSAM 103.1I Review and Herald fra 31. juli 1891 findes en udtalelse fra pastor Conradi vedrørende bror Schäche fra Australien, som på det tidspunkt, han omtaler, var bosiddende i Schlesien og en del af tiden arbejdede for hjemmemissionen under fader Gosner, en kendt tysk evangelist og teolog. Fra bror Schäche citerer han følgende vedrørende Kelbers bog:—

GSAM 103.2»Efter 1836, eller da Bengels beregning var udløbet, dukkede der i avisen for Schweidnitz-amtet en annonce op fra hr. Sommerfeldts boghandel dér vedrørende en bog af L. Henry Kelber om de store og glædelige begivenheder, der skulle finde sted i årene 1843 og 1844. Den nøjagtige titel på bogen kan jeg ikke huske. Vi anskaffede den nævnte bog og læste den sammen med en række interesserede personer bag lukkede døre i årene 1839–40. Bogen viste ud fra Daniel, Åbenbaringen og Matthæus 24, at enden var nær, og den indeholdt også en beregningstabel, der viste, hvordan man nåede frem til ovennævnte dato.«

GSAM 103Budskabet i Storbritannien

GSAM 103.3I en engelsk publikation med titlen The Millennium hedder det, at »syv hundrede prædikanter i Den Anglikanske Kirke forkyndte, at Forløseren ville vende tilbage.« Blandt nogle af datidens mest talentfulde prædikanter var der dem, der forkyndte adventlærens budskab i England fra 1840 til 1844. Af disse vil vi nævne navnene Bickersteth, Birks, Brooks, Brock, Habershon, Plyn, Fremantle, Nathan Lord, McNeil, Winters, Cummings, J. A. McCaul, D.D., dr. Nisbett, pastor A. Dallas, M.A. [i sin bog Look to Jerusalem, side 114, anvender han lignelsen i Matthæus 24 på denne generation], Burgess, Routon, Gunner, Barker, Bonham, Dealtry osv.

GSAM 104Budskabet i Holland

GSAM 104.1Læren om det andet komme blev forkyndt i Holland af Hentzepeter, der siges at have været den dygtigste prædikant i landet på det tidspunkt. Han var kurator for Det Kongelige Museum i Haag, udnævnt af kongen. I et brev skrevet til redaktøren af Midnight Cry i juni 1844 fortæller han om sig selv, at hans opmærksomhed først blev henledt på emnet gennem en meget indtryksfuld drøm. Han undersøgte Skriften om emnet og udgav i 1830 en pjece, der fremlagde læren. I 1841 udgav han endnu en pjece om verdens ende. I det samme brev fortæller han, at de første oplysninger, han modtog om William Miller og andre, der offentligt forkyndte læren om Kristi snarlige genkomst, var i 1842 gennem en samtale med en mand, der var kommet til Holland fra Amerika.

GSAM 104Budskabet i Tartarien

GSAM 104.2Allerede i 1821 blev læren om Herrens genkomst troet på og forkyndt i Tartarien. Omkring denne tid blev en irsk missionær sendt til landet, og en tatarisk præst stillede ham spørgsmålet: »Hvornår kommer Kristus for anden gang?« Han svarede, at han slet ikke vidste noget om det, hvorpå præsten udtrykte stor overraskelse over et sådant svar fra en missionær, der var kommet for at undervise dem i Bibelens læresætninger, og bemærkede, at han mente, »at alle, der havde en Bibel, burde vide det«. Præsten fremlagde derefter sine synspunkter og sagde, at han mente, at Kristus ville komme omkring år 1844 e.Kr. Denne oplysning findes i Irish Magazine fra 1821.

GSAM 104Budskabet i Amerika, Indien og på kontinentet

GSAM 104.3I Advent Tracts, bind 2, side 135, 1844, siger Mourant Brock fra England:—

GSAM 105.1»Det er ikke blot i Storbritannien, at man nærer forventning om Forløserens snarlige genkomst og lader advarslens røst høre, men også i Amerika, Indien og på det europæiske kontinent. I Amerika forkynder omkring tre hundrede prædikanter således ›dette Rigets Evangelium‹, mens omkring syv hundrede prædikanter i Den Engelske Kirke her i landet lader det samme råb høre.«

GSAM 105Til alle havnebyer på jorden

GSAM 105.2E. R. Pinney fra Seneca Falls, New York, en hengiven baptistprædikant, der viede sit liv til forkyndelsen af adventlærens budskab, sagde i sin Exposition of Matthew 24 (s. 8–9):—

GSAM 105.3»Allerede i 1842 var der blevet sendt publikationer om det andet komme til alle missionsstationer i Europa, Asien, Afrika og Amerika, på begge sider af Rocky Mountains.... Kaptajnerne på vores skibe og sømændene fortæller os, at de ikke anløber nogen havn, hvor denne forkyndelse ikke er nået frem før dem, og at de ofte bliver spurgt om den.«

GSAM 105Tre tusind, der forkynder budskabet

GSAM 105.4Pastor G. W. Mitchel fra Zanesville, Ohio, en anden prædikant, der selv forkyndte læren, sagde til forfatteren i en samtale i Newark, Ohio, den 8. august 1894, at pastor William Miller i en samtale i McConnellsville, Ohio, i september 1844 havde fortalt ham, at han havde »navnene og adresserne på tre tusind prædikanter i forskellige dele af verden, som forkyndte: ›Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen‹, hvoraf størstedelen befandt sig i Nordamerika og Storbritannien.«

GSAM 105.5William Miller sagde om den omfattende udbredelse af dette »råb«:—

GSAM 105.6»En eller to i hvert hjørne af kloden har forkyndt nyheden, og alle er enige om tidspunktet – Wolff i Asien; Irving, tidligere i England; Mason i Skotland; Davis i South Carolina; og et ganske stort antal i denne region er eller har været med til at udbrede dette råb.«¹¹

GSAM 106Hutchinsons Voice of Elijah sendt vidt omkring

GSAM 106.1Pastor R. Hutchinson blev i 1837 udsendt fra England som wesleyansk missionær til Canada. Han bosatte sig til sidst i Montreal. Han havde et meget omfattende netværk i udlandet. I årene 1843 og 1844 udgav han et tidsskrift ved navn Voice of Elijah, hvor han behandlede adventlæren. Da han havde let adgang til skibe til udlandet og havde det privilegium at kunne sende store partier af sine aviser uden portoomkostninger, sendte han dem i store mængder til alle verdensdele. Han sagde om sit eget arbejde, at han sendte dem gratis til Nova Scotia, New Brunswick, Newfoundland, England, Irland, Skotland, Wales, Frankrig, Tyskland, Konstantinopel, Rom og alle dele af Det Britiske Rige og dets kolonier.

GSAM 106På Sandwichøerne

GSAM 106.2I Midnight Cry fra den 12. oktober 1843 var der et brev fra en fru O. S. Burnham fra Kaloa på øen Kaui på Sandwichøerne. Hun og hendes mand var skolelærere på det sted. De havde taget adventlærens budskab til sig og forkyndte det der, og en gruppe troende holdt gudstjeneste sammen med dem på øerne.

GSAM 106Budskabet sammenlignet med Johannes Døberens

GSAM 106.3Således ser vi, at adventlærens forkyndelse fandt sted i et omfang, der var helt tilstrækkeligt til at opfylde Skriftens forudsigelser herom.

GSAM 106.4Det budskab, der skulle forkynde Kristi første komme, blev formuleret af profeten Esajas med disse ord: »En røst, der råber i ørkenen: Bered Herrens vej, gør en vej i ørkenen lige for vores Gud. Hver dal skal hæves, og hvert bjerg og hver bakke skal sænkes; det krogede skal gøres lige, og de ujævne steder skal gøres jævne; og Herrens herlighed skal åbenbares, og alt kød skal se det sammen; for Herrens mund har talt det.«¹² Denne profeti blev opfyldt gennem Johannes Døberens virke, da han prædikede i Judæas ørken og sagde: »Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.«¹³

GSAM 107.1Denne mand alene opfyldte i løbet af seks måneders virke i det ene land, Judæa, denne vidunderlige forudsigelse. Mens denne profeti begrænsede Johannes’ virke med hensyn til tid og sted, er det ikke tilfældet med de profetier, der vedrører forkyndelsen af det andet komme, for dette arbejde skulle foregå med et »højt råb«, der strakte sig over hele verden.

GSAM 107.2Således ses det i lyset af de fremlagte kendsgerninger, hvor nøjagtigt profetien om adventbudskabet blev opfyldt. Guds tid var kommet til, at lignelsen om figentræet skulle forkyndes, og at den første bekendtgørelse af den første engels budskab skulle gives, og han rejste sine budbringere for at forkynde råbet til alle nationer, folk og tungemål.