Kapitel 28 — En dør, som ingen kan lukke

GSAM 462.1»Jeg har givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn.«¹

GSAM 462.2Sådan lyder de ord, der er rettet til dem i Filadelfia-tilstanden i den evangeliske menighed. Denne menighed var den, der var vokset frem ved forkyndelsen af Kristi nært forestående genkomst, eller dem, der havde holdt fast ved det, de havde hørt om dette emne; for om Sardis-menigheden (den, der umiddelbart gik forud for Filadelfia) siger han: »Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hørte, og bevar det og omvend dig! Dersom du altså ikke våger, skal jeg komme som en Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.«²

GSAM 462.3Sardis-menigheden hørte altså læren om Herrens snarlige genkomst. De, der holdt fast ved det, de havde hørt, gik videre i sandheden, da »lysestagen« blev fjernet, og udgjorde Filadelfia-menigheden, til hvem han sagde: »Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil også jeg bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige for at friste dem, som bo på Jorden. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din Krone.«³ Det er altså til denne menighed i Filadelfia, at han siger: »Jeg har givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke.«

GSAM 462.4Her er altså den eftertrykkelige erklæring fra den Hellige Skrift om, at de, der i Guds forsyn er blevet sendt ud for at advare verden om Herrens komme og for at opfordre folket til at forberede sig på at møde Gud, har Guds særlige gunst i deres arbejde. Mennesker kan forsøge at hindre og modarbejde deres bestræbelser og lukke »Ordets Dør«, men alligevel lyder Guds røst højere end al larm: »Jeg har givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør.«

GSAM 46374 års fremskridt

GSAM 463.1På de foregående sider i denne bog har vi kort gennemgået en periode på 74 år, fra 1831 til 1905, hvor vi har sporet adventbudskabernes fremkomst og fremskridt, og især den tredje engels budskab. Vi har vist, hvordan dette budskab, fra ukendte kår og fattigdom, er rykket frem med tiltagende kraft og styrke år for år, indtil det nu har missioner, der omkranser hele jorden. Det er bestemt ikke, fordi budskabet er et, der behager kødelige hjerter, at det har haft sådan fremgang; for det bærer i forgrunden Herrens sabbat, hvis overholdelse medfører et tungt kors, der kræver en adskillelse fra verdens anliggender på ugens travleste verdslige dag. Det har heller ikke bredt sig på grund af manglende modstand; for den har det mødt fra første færd, og den af den voldsomste art udefra, såvel som forvirringer forårsaget af uindviede personer, der i en periode har fundet vej ind i rækkerne. Hvad angår den situation, der er opstået som følge af ydre fjenders planer og bestræbelser, kan vi med rette sige med salmisten Davids ord: »Havde det ikke været Herren, der var på vores side, så lad Israel nu sige: Havde det ikke været Herren, der var på vores side, da mennesker rejste sig imod os, da havde de fortæret os levende, da deres vrede blussede op imod os; da havde vandet oversvømmet os, strømmen var gået over vores sjæl; da var de stolt strømmende vande gået over vores sjæl. Velsignet være Herren, som ikke har givet os som bytte for deres tænder. Vores sjæl er undsluppet som en fugl ud af fuglefængernes snare; snaren er brudt, og vi er undsluppet. Vores hjælp er i Herrens navn, som skabte himmel og jord.«⁴

GSAM 464Hjælp i Herren

GSAM 464.1Herren erklærer, at han for sit folk har stillet »en åbnet Dør, som ingen kan lukke«. Det er derfor ikke underligt, at budskabet er gået støt fremad. Det er Guds budskab til folket, og det må lykkes. I Åbenbaringen 7:2 symboliseres arbejdet med at forberede et folk til at stå fast, når den store dag for Guds vrede kommer, ved en engel, der »stiger op fra øst« (ordret oversættelse af KJV), eller, som nogle oversætter det, »som solens opgang«. Se daggryet bryde frem – først vises lysstrålerne i øst; disse smelter sammen til større klarhed, indtil solens brede, tydelige skive ses. Når »Dagens Konge« stiger op til zenit, bliver dens lys, varme og kraft mere og mere levende.

GSAM 464.2Sådan har udviklingen af den tredje engels budskab faktisk været siden 1848, da dets grundlæggende sandheder blev formuleret klart, og fra dette tidspunkt har vi oplevet en markant og støt vækst, der er vidunderlig. Dette kan vi ikke forklare på andet grundlag end at Herren bekræfter sit ord over for dem, der i denne tid, hvor hans frelse er ved at komme, »holder sabbatten ren og ikke besmittet den«⁵ og afholder sig fra at gøre, hvad der behager dem, på Guds hellige dag, og dermed gennem »Troen på Jesus«, som forkyndt i den tredje engels budskab i Åbenbaringen 14, holder alle »Guds Bud«. Om sådanne sagde Herren gennem profeten Esajas: »Da skal dit lys bryde frem som morgenen, og din helbredelse skal skyde frem hurtigt; og din retfærdighed [›Herren, vor retfærdighed.‹ Jeremias 23:6] skal gå foran dig, og Herrens herlighed skal være din bagvagt.«⁶ Med sådanne forsikringer, hvordan kunne vi da forvente andet end, at arbejdet ville blive en succes? »Er Gud for os, hvem kan da være imod os?«

GSAM 464Hvordan kan disse lykkes?

GSAM 464.3Når man ser på situationen, da pastor Joseph Bates i 1846 begyndte at skrive den første bog – den første, der nogensinde blev udgivet om sabbatsspørgsmålet af syvende-dags adventisterne – med tolv og en halv cent som det eneste, han havde til rådighed i verden, og blev opfordret til at bruge det, inden hans første skrivedag var omme; og når man igen ser på, hvordan pastor James White trykte sit første lille blad, Present Truth, med penge, han havde tjent ved at slå hø på en hømark, og sendte bladet gratis ud til alle, der ville læse det, og talte om det som et budskab, der skulle nå ud til jordens ender — når man ser på disse beskedne begyndelser, kunne man, med ordene fra folket i Amos’ dage, spørge: »Hvem skal Jakob rejse sig ved? For han er ringe.«⁷ Når vi sammenligner det med situationen i 1905, hvor udbredelsen af budskabets sandheder foregår gennem tyve forlag, beliggende i forskellige dele af verden, som ofte presses til deres yderste kapacitet for at imødekomme efterspørgslen efter læsestof, kan vi sandelig sige: Se, »en åben dør«, som ingen endnu har lukket.

GSAM 465.1Om dem i tidligere tider, der mente, at arbejdet aldrig kunne lykkes, kan vi sige med de ord, hvormed profeten Zakarias irettesatte dem, der søgte at hindre Guds værk i genopbygningen af Jerusalem: »Hvem har foragtet den dag, hvor små ting sker?«⁸ Om ting, der forekom som bjerge af vanskeligheder på deres vej, sagde Herren gennem profeten:—

GSAM 465Bjerget blev til en slette

GSAM 465.2»Hvem er du, du store bjerg? Foran Zerubbabel skal du blive til en slette; og han skal frembringe dets hjørnesten med jubelråb og råbe: Nåde, nåde over det!«⁹ Sådan har det været i arbejdet med den tredje engels budskab, og sådan vil det være, indtil »hjørnestenen« bringes frem, eller med andre ord, indtil arbejdet er fuldført.

GSAM 465.3Se på de få i 1846, fattige på midler, fattige i enhver forstand bortset fra troen på Gud og på sandhedens forråd, og se, til hvilke dimensioner deres arbejde er vokset. Tænk på de midler, vi nu har til rådighed: bøger, der alle er forberedt, oversat og trykt på jordens forskellige sprog, og de hundredvis af kolportører, der bringer disse bøger ud i folks hjem til en værdi af 400.000 dollar om året. Med Guds velsignelse, der fortsat hviler over arbejdet, kan vi se frem til succes. Med disse midler og hjælpemidler, som øges fra måned til måned, og med tillid til Kristus, behøver vi ikke forvente andet end det, som Salomon sang om Guds menighed, da den trådte frem fra sin ørkenstilstand, »støttet på sin Elskedes arm«, når han skildrer hende som seende frem, »smuk som månen, klar som solen og frygtindgydende som en hær med banner«.¹⁰

GSAM 466Støttet af profetiens gave

GSAM 466.1Ikke alene har vi set, at Herrens forsyn har banet vejen for sandhedens udbredelse, og at hans tydelige velsignelse har ledsaget de bestræbelser, der er gjort for at følge hans forsyns veje, men i forbindelse med den tredje engels budskabs fremkomst og fremskridt har han kommunikeret med sit folk gennem profetiens gave. Dette har ikke været i form af en ny åbenbaring, der skal træde i stedet for Bibelen, og heller ikke på en måde, der forvrænger Skriftens lære, men for at vise, hvor der i denne tidsalder er fare for at vige fra enkelheden i Kristi evangelium, hvor folket er i fare for at falde for tidens tendenser og nøjes med en form for gudsfrygt uden kraft.

GSAM 466.2Når man betragter dette emne ud fra eksemplet¹¹ fra de gamle profeter, som Herren har givet os som en af de regler, hvormed sådanne manifestationer skal prøves, finder man de samme grunde til, hvorfor sådanne åbenbaringer er nødvendige nu som dengang; nemlig risikoen i hver tidsalder for at blive ledt væk fra sandhedens vej af tidens fremherskende og særegne læresætninger og praksis. Apostlen Paulus siger, når han taler om åbenbaringen af de gaver, som Herren har lagt i menigheden, at de er »til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst, for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind; men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.«¹²

GSAM 467.1De samme indvendinger, der rejses mod manifestationer af profetiens gave i vor tid, kunne være blevet fremført med samme styrke i oldtiden; dvs. at vi har Skrifterne og derfor ikke har brug for sådanne gaver. Disse samme Skrifter fortæller os imidlertid, at Kristus har givet disse gaver til menigheden, for at de skal udføre deres arbejde, indtil »det fuldkomne [den fuldkomne tilstand] kommer«, og at menigheden ikke skal »stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse«.¹³

GSAM 467Hvilket behov har vi for profeter?

GSAM 467.2Folket i oldtiden kunne have ræsonneret, at de havde Guds morallov, som var skrevet med hans egen finger på stentavler; at de havde love, domme og instrukser, som var blevet talt til Moses fra Guds mund og omhyggeligt nedskrevet; og hvad mere var der behov for? Men på trods af alle disse fremragende sandheder, som de havde i deres besiddelse, fandt Gud behag i at tale til dem »mange Gange og på mange Måder« gennem sine hellige profeter.

GSAM 467.3Vi ser, at de forskellige profeter – såsom Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel, Hosea og andre – afgav vidnesbyrd, hvor de i hvert tilfælde lærte det samme store princip om lydighed mod Gud; alligevel havde hver profet sine særlige irettesættelser til datidens folk for deres tendens til at lade sig aflede fra de hellige og retfærdige principper af de fremherskende skikke i den tidsalder, hvor profetien blev givet.

GSAM 468Behovet for gaver

GSAM 468.1Selvom man kan hævde, at vi ikke blot har den fremragende vejledning fra Det Gamle Testamentes skrifter, men derudover også vores Frelsers egne ord og apostlenes ord, hvilket behov har vi da for yderligere lys? Faktum er, at netop disse hellige apostle har peget frem mod de sidste dage, hvor »vanskelige Tider indtræde«, og hvor mennesker skal »have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft«, og de har også fortalt os, at nogle skal »falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners Lærdomme«.

GSAM 468.2I lyset af alt dette opfordres de mennesker, som Paulus omtaler i sit brev til tessalonikerne – nemlig dem, der ikke vil være i mørket, så Kristi dag ikke skal overraske dem som en tyv, men som vil være lysets børn – til at prøve »alt« med hensyn til »Profetier« og til at beholde »det gode«.¹⁴ Dette svarer til at fortælle dem, at de mennesker, der vil se frem til Herrens Jesu Kristi genkomst, og som til sidst vil vise sig at være rede til den dag, vil have »gode«, sande manifestationer af profetiens gave iblandt sig.

GSAM 468Tegn på endetiden

GSAM 468.3Vi befinder os i en tid, hvor der overalt er rigelige tegn på, at Herrens dag er nær. Vi befinder os netop i den periode, hvor der skulle opstå et folk, som ville holde alle budene, og som også ville »have Jesu Vidnesbyrd«¹⁵ — »Profetiens Ånd«.¹⁶ Hvad ser vi? At der i løbet af de sidste tres år er opstået et sådant folk, der bærer netop et sådant budskab, og blandt hvilket profetiens gave har åbenbaret sig. Når vi prøver den gave, der er åbenbaret gennem fru E. G. White, ved hjælp af Bibelens regler, har vi set, at den består prøven i alle henseender. Der er ikke fundet, fra første til sidste, i alle fru Whites skrifter, en eneste linje, der giver den mindste tilladelse til at synde, eller som i den mindste grad tolererer nogen afvigelse fra Guds ord. Disse skrifter har aldrig sat sig selv over Bibelen, men de opfordrer konstant til den mest omhyggelige studering af Guds ord og peger på det som den store målestok, hvormed vores sager vil blive bedømt ved den endelige dom. I hendes skrifter ophøjes Kristus for os som det eneste forbillede, vi skal følge. Han erklæres på den mest levende måde for at være vores eneste håb om sejr her, vores eneste tilflugtssted fra den kommende vrede, det eneste navn og middel, gennem hvilket vi kan blive frelst.

GSAM 469En personlig hyldest

GSAM 469.1Hvad angår fru White og karakteren af hendes arbejde, bringes følgende, som blev nedskrevet i 1877 af en, der havde kendt hende og havde studeret hendes arbejde i mange år; og efter omkring treoghalvtreds års prøvelse, år med omhyggelig iagttagelse, giver jeg min uforbeholdne tilslutning til hver eneste holdning, der udtrykkes deri:—

GSAM 469.2»Hvad angår søster Whites kristne karakter, tillader jeg mig at sige, at jeg mener at vide noget om den. Jeg har kendt hende i atten år – mere end halvdelen af vores folks historie. Jeg har været i deres familie gang på gang, nogle gange i flere uger ad gangen. De har været i vores hus og familie mange gange. Jeg har rejst med dem næsten overalt; har været sammen med dem privat og offentligt, i møder og uden for møder, og har haft de allerbedste muligheder for at lære noget om bror og søster Whites liv, karakter og ånd. Som prædikant har jeg haft at gøre med alle slags mennesker og alle slags karaktertræk, så jeg mener, jeg kan bedømme noget om, hvordan et menneske er, i det mindste efter mange års tæt bekendtskab.

GSAM 470.1»Jeg ved, at søster White er en beskeden, ydmyg, godhjertet og ædel kvinde. Disse træk i hendes karakter er ikke blot påtaget og opdyrket, men de springer yndefuldt og naturligt frem af hendes naturlige sindelag. Hun er ikke indbildsk, selvretfærdig eller selvhøjtidelig, som fanatikere altid er. Jeg har ofte været i kontakt med fanatiske mennesker, og jeg har altid fundet dem fulde af prætentiøsitet, fulde af stolthed, parate til at give deres mening til kende, pralende af deres hellighed osv., men jeg har altid fundet søster White at være det modsatte af alt dette.

GSAM 470En ven af de fattige

GSAM 470.2»Enhver, selv den fattigste og ydmygeste, kan frit henvende sig til hende for at få råd og trøst uden at blive afvist. Hun sørger altid for de trængende, de nødlidende og de lidende, forsørger dem og taler deres sag.

GSAM 470.3»Jeg har aldrig lært nogen at kende, der så konstant har Guds frygt for øje. Intet påbegyndes uden inderlig bøn til Gud. Hun studerer Guds ord omhyggeligt og vedvarende. Jeg har hørt søster White tale hundredvis af gange, har læst alle hendes vidnesbyrd fra ende til anden – de fleste af dem mange gange – og jeg har aldrig været i stand til at finde en eneste umoralsk sætning i dem alle eller noget, der ikke er strengt rent og kristent; intet, der fører væk fra Bibelen og fra Kristus; men der finder jeg de mest inderlige opfordringer til at adlyde Gud, til at elske Jesus, til at tro på Skrifterne og til konstant at udforske dem. Jeg har utallige gange fået stor åndelig gavn af vidnesbyrdene. Faktisk har jeg aldrig læst dem uden at føle mig irettesat for min manglende tro på Gud, manglende hengivenhed og manglende inderlighed i arbejdet med at frelse sjæle. Hvis jeg har nogen dømmekraft, nogen åndelig skelneevne, erklærer jeg, at vidnesbyrdene er af samme ånd og af samme indhold som Skriften.

GSAM 470.4»I tredive år [vi kan nu sige tres år] er disse vidnesbyrd blevet troet og læst blandt vores folk. Hvordan har det påvirket dem? Har det ført dem væk fra Guds lov? Har det fået dem til at opgive troen på Kristus? Har det fået dem til at lægge Bibelen til side? Har det gjort dem til et fordærvet, umoralsk folk? Jeg ved, at de vil stå sig godt i sammenligning med enhver anden kristen trosretning.

GSAM 471.1»Én ting har jeg bemærket, og det er, at selv de mest bitre modstandere af søster Whites syner indrømmer, at hun er kristen. Hvordan de kan indrømme dette, ved jeg ikke. De forsøger at bortforklare det ved at sige, at hun er vildledt. De er ikke i stand til at pege på en eneste plet i hele hendes liv eller en umoralsk sætning i alle hendes skrifter. De må indrømme, at meget af hendes forfatterskab er fremragende, og at enhver, der ville leve efter alt, hvad hun siger, ville være en god kristen, sikker på himlen. Dette er yderst mærkeligt, hvis hun er djævelens redskab, inspireret af Satan, eller hvis hendes skrifter er umoralske eller udtryk for hendes egne fantasier.«

GSAM 471Fremmede vidner om skrifterne

GSAM 471.2Når vores tidsskrifter med fru Whites skrifter udsendes, efterspørges de af de mest ydmyge, gudfrygtige og hengivne. Når de beretter om det, de læser, siger de: »Vi er især interesserede i fru Whites skrifter. De er så praktiske, så fulde af vejledning, der er beregnet til at føre én nærmere Herren og gøre én mere ydmyg, gudfrygtig og hengiven. Disse skrifter er så meget i tråd med Skriften, at det, når vi læser dem, forekommer os, at fru White må være inspireret til at skrive på den måde, hun gør.« Sådan lyder vidnesbyrdet i utallige tilfælde fra dem, der korresponderer med vores missionærer, også fra dem, der ikke har den mindste anelse om, at fru Whites tanker er modtaget i hellige syner.

GSAM 471Kilden til modstanden

GSAM 471.3Når vi ser det indtryk, som denne gave har gjort, opstår spørgsmålet: Hvorfra og hvorfor er der opstået modstand mod denne gaves manifestation? Og hvad har resultatet været for dem, der har modsat sig den? Efter at have fulgt denne sag nøje siden 1852 har jeg konstateret, at modstanden mod denne manifestation for det meste er opstået fra dem, der er blevet irettesat for karakterfejl, for forkerte vaner eller for en eller anden forkert retning i deres livsførsel. Mange af de irettesatte ville protestere og hævde, at de ikke var så dårlige, som vidnesbyrdet fremstillede dem, og de ville vise, at de kunne holde fast ved sandheden, selv om de gik imod den irettesættelse, de havde fået. Tiden har vist, at langt størstedelen af disse har afsværget deres tro og helt forladt rækkerne. Nogle har indset deres fejl og har grebet sandheden endnu fastere. Spørgsmålet melder sig: Hvis de, der modsætter sig denne gave, ledes af Herren, hvorfor skulle de da miste deres åndelighed og falde fra Gud? Vores Frelsers regel er, at et træ skal kendes på sin frugt. Han fastslår meget eftertrykkeligt, at »et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.«

GSAM 472Modstandernes fiasko

GSAM 472.1Vi husker tilfælde, hvor der er blevet rejst organiseret modstand mod fru Whites vidnesbyrd med den erklæring, at deres arbejde ville blive ledsaget af stor succes, så snart de havde fjernet vidnesbyrdene. Der har imidlertid været en fuldstændig fiasko med hensyn til at realisere deres håb. Efter mange års kamp har de ikke givet flere tegn på at udbrede sabbatssandheden for verden end deres ligesindede gjorde for niogfyrre år siden. Hvis deres arbejde var Herrens særlige værk, hvorfor har deres budskab så ikke været ledsaget af større fremgang?

GSAM 472Hvor er succesen?

GSAM 472.2På den anden side, når vi ser på det budskab, hvorved Guds bud og troen på Jesus forkyndes for verden — et budskab, der er forbundet med denne åbenbaring af profetiens gave med dens råd, vejledninger og irettesættelser — ser vi, at det har gjort sikre og stadige fremskridt lige fra begyndelsen og frem til i dag. Ved at lytte til Herrens råd gennem denne gave og gå fremad i Herrens styrke har budskabet, som vi har vist, omringet jorden og er hurtigt på vej til »alle Folkeslag og Stammer og Tungemål og Folk«.

GSAM 473.1Om dets fremskridt i fortiden kan vi sige, at Guds ord er blevet bekræftet, idet han sagde: »Intet våben, der smedes mod dig, skal lykkes.« Sandelig har Guds hånd været åbenbar i den succes, der har ledsaget denne store adventbevægelses fremkomst og fremskridt indtil nu, og for fremtiden stoler vi på den sikre opfyldelse af hans ord: »Jeg har givet dig, at der foran dig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke.« I denne tillid kan vi med fuld overbevisning synge:—