Kapitel 24 — Andre opfyldte forudsigelser
GSAM 376.1»TÆNK nu fra denne dag og fremover, fra den fireogtyvende dag i den niende måned, ja, fra den dag, hvor grundstenen til Herrens tempel blev lagt, tænk derpå. Er frøet endnu i laden? Ja, endnu har vinstokken, fikentræet, granatæbletræet og oliventræet ikke båret frugt; fra denne dag vil jeg give jer en velsignelse.«1
GSAM 376.2Den sikre og stadige fremgang for den tredje engels budskab lige fra dets første begyndelse kan meget vel sammenlignes med den velstand, der fulgte Zerubbabel fra den dag, han lagde grundstenen til templet.
GSAM 376Dystre udsigter
GSAM 376.3Da det jødiske folk, med tomme lommer og kornmagasiner, blev opfordret til at opføre Herrens tempel, så det ud som et uoverkommeligt forehavende set ud fra et menneskeligt synspunkt. Da de i tro adlød opfordringen og villigt påtog sig arbejdet, åbenbarede Guds velsignende hånd sig for dem. Når vi følger oplevelserne i forbindelse med fremkomsten af dette tredje budskab, kan vi skimte den ledende hånd hos dem, der vælger hans vej. Selvom lidelse måtte være deres lod, bliver Guds omsorg for sit folk og sit værk altid tydelig for dem, der stoler på ham.
GSAM 376Vidnesbyrd, der skildrer karakter
GSAM 376.4Den 24. november 1862 blev der afholdt to møder på samme tidspunkt i William Wilsons hus i Greenville, Michigan, med det formål at oprette to menigheder for dem, der havde taget sabbat-sandheden til sig i det område. Mødet for Greenville-menigheden blev ledet af pastor White og hans hustru i det ene rum, mens pastor Byington og jeg selv stod for et møde i et andet rum for West Plains-menigheden. Mens vi var i gang med det indledende arbejde i det ene rum, kunne vi høre fru Whites stemme, da hun afgav sit vidnesbyrd i det andet rum. Vi stødte på nogle vanskeligheder i vores arbejde, da fru White netop på det rette tidspunkt åbnede døren og sagde: »Bror Loughborough, når jeg ser mig omkring i denne forsamling, kan jeg se, at jeg har vidnesbyrd til nogle af de tilstedeværende. Når I er klar, kommer jeg ind og taler.« Da det netop var det tidspunkt, hvor vi havde brug for hjælp, kom hun ind. Bortset fra pastor Byington og mig selv kendte hun kun navnene på tre personer i rummet. De øvrige var fremmede, som hun aldrig havde set, men kun som de var blevet præsenteret for hende i et syn.
GSAM 377Beskrivelse af hr. Pratts liv
GSAM 377.1Da hun rejste sig for at tale, sagde hun: »I må undskylde mig, når jeg fortæller det, jeg har at sige, hvis jeg beskriver jer, da jeg ikke kender jeres navne. Når jeg ser jeres ansigter, kommer det frem for mig, hvad Herren har fundet for godt at vise mig om jer. Den mand i hjørnet med det ene øje [nogen sagde: ›Han hedder Pratt‹] fremsætter store bekendelser og store påstande om religion, men han er endnu aldrig blevet omvendt. Tag ham ikke ind i menigheden i hans nuværende tilstand, for han er ikke kristen. Han bruger meget af sin tid på at drive rundt i butikkerne og forretningerne og diskutere teorier om sandheden, mens hans kone derhjemme må hugge brænde, passe haven osv. Han afgiver løfter i sine forretninger, som han ikke overholder. Hans naboer har ingen tillid til hans religiøse bekendelse. Det ville være bedre for religionens sag, at han i sin nuværende tilstand ikke sagde noget om det.«
GSAM 378Bror Barr blev glad
GSAM 378.1Hun fortsatte og sagde: »Denne ældre bror [da hun pegede på ham, sagde nogen: ›Bror Barr‹] blev vist mig som en direkte kontrast til den anden mand. Han lever et meget eksemplarisk liv, er omhyggelig med at holde alle sine løfter og sørger godt for sin familie. Han vover næppe at tale om sandheden til sine naboer af frygt for at ødelægge arbejdet og gøre skade. Han kan ikke se, hvordan Herren kan være så barmhjertig, at han tilgiver hans synder, og han anser sig selv for uegnet til endog at være medlem af menigheden.« Hun sagde derefter til ham: »Bror Barr, Herren bad mig sige til dig, at du har bekendt alle de synder, du kendte til, og at han tilgav dine synder for længe siden, hvis du blot vil tro på det.« Det triste udtryk i broderens ansigt forsvandt hurtigt. Han så op med et smil og sagde i al sin enkelhed: »Har han det?« »Ja,« svarede fru White, »og jeg fik besked på at sige til dig: ›Kom nu og slut dig til menigheden; og når du får lejlighed til det, så sig et ord til fordel for sandheden; det vil have en god virkning, da dine naboer har tillid til dig.‹« Han svarede: »Det vil jeg.«
GSAM 378.2Så sagde hun: »Hvis hr. Pratt i en periode kunne indtage en stilling svarende til den, som bror Barr har haft, ville det gøre ham godt.«
GSAM 378.3Således blev en af årsagerne til vores vanskeligheder med at organisere os fjernet. Før hendes vidnesbyrd blev aflagt, kunne vi ikke få hr. Barr til at indvilge i at slutte sig til menigheden; mens vi på den anden side opdagede, at stort set alle var imod at optage hr. Pratt; alligevel følte ingen sig fri til at sige, hvorfor de var imod det.
GSAM 378En familiejalousi helbredt
GSAM 378.4Derefter henvendte hun sig til en mand med en lys hudfarve, der sad på den ene side af rummet; og så pegede hun på en kvinde med spinkle træk på den modsatte side og henvendte sig til dem som mand og kone. Hun skildrede nogle ting, der var sket i deres tidligere liv, før nogen af dem havde bekendt sig til sandheden. Hun sagde, at disse ting var blevet forstørret af Satan i kvindens sind, indtil hun blev drevet til vanvid. »Jeg så,« sagde fru White, »at denne kvinde havde tilbragt et år på sindssygeanstalten; men siden hun genvandt sin forstand, har hun ladet de samme jalousifølelser plage hendes sind, til stor sorg for hendes mand, som har gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at vise sin kone, at han var hende tro, og at hun ikke havde nogen grund til at holde ham på afstand på den måde, som hun gør.«
GSAM 379.1I det samme skyndte hustruen sig tværs gennem rummet og bad på knæ sin mand om tilgivelse. Parret var næsten fremmede i den del af landet, og deres tidligere historie var ukendt. De, der kendte dem bedst, var dog klar over, at der herskede en fremmedgørelse mellem dem, men årsagen kendte de ikke.
GSAM 379Ligesom Elisa og Hazael
GSAM 379.2Efter at fru White havde aflagt sit vidnesbyrd, blev arbejdet med at organisere menigheden snart afsluttet. Hr. Barr sluttede sig helhjertet til organisationen, mens hr. Pratt blev holdt udenfor. I det øjeblik mødet sluttede, sagde sidstnævnte med betydelig heftighed: »Hør her, det nytter ikke at forsøge at følge med disse mennesker og spille hykler; det kan man ikke.«
GSAM 379.3Denne karakterbeskrivelse, som i ovenstående eksempel, minder os på en slående måde om et lignende tilfælde, der er nedskrevet i profeten Elisas tid:2 Benhadad, kongen af Syrien, havde sendt sin tjener Hazael til Elisa for at spørge, om han ville komme sig over sin sygdom. Elisa havde haft et indblik i Hazaels tilfælde, og da manden trådte frem foran ham, og han så på hans ansigt, kom det hele levende tilbage i hans sind.
GSAM 379Pastor White ramt af lammelse
GSAM 379.4Onsdag den 16. august 1865 fik pastor White et lammende slagtilfælde som følge af overanstrengelse og søvnmangel. Da der endnu ikke var oprettet sundhedsinstitutioner blandt vores folk, blev han kørt til Dansville, New York, til en sundhedsinstitution ved navn »Vort hjem på bakkeskråningen«. Hans kone og undertegnede var sammen med ham der fra den 14. september til den 7. december. Da han kun oplevede ringe lindring af de behandlinger, han modtog på institutionen, tog vi til det gæstfrie hjem hos Bradley Lamson i Lake View, Rochester, New York, hvor vi opholdt os i omkring tre uger. Her var vi glade for at møde pastor J. N. Andrews, som netop var vendt tilbage til byen efter at have tilbragt flere måneder i Maine.
GSAM 380Bøn for pastor White
GSAM 380.1Pastor Andrews’ og hr. Ortons familier sluttede sig hver eftermiddag til os i en bønnetid sammen med og for pastor White. Dette fortsatte indtil den 25. december. Mens omverdenen var fuld af festlighed og festmåltider den juledag, blev den af menigheden i Rochester markeret som en dag med faste og bøn for pastor White. Vi holdt møder både om formiddagen og om eftermiddagen i pastor Andrews’ hjem på New Main St., og om aftenen mødtes de, der tidligere havde bedt sammen med pastor White, igen med ham i hr. Lamsons hjem.
GSAM 380Synet, der blev givet juledag om aftenen
GSAM 380.2Mødet den aften var meget kraftfuldt. Pastor White blev givet en stor velsignelse, og fru White fik et vidunderligt syn, hvor hun blev vist mange ting. Blandt disse var instruktioner til pastor White om, hvordan han skulle forholde sig, for at han kunne udleve sin tro på Gud, som så tydeligt havde rakt sin hånd ud for at virke for ham, så han kunne genvinde sit helbred.
GSAM 380Satans angreb forudsagt
GSAM 380.3Til dem, der havde bedt for pastor White, sagde fru White:
GSAM 380.3»Satans hensigt var at ødelægge min mand og føre ham i graven. Gennem disse inderlige bønner er hans magt blevet brudt. Det er blevet vist mig, at Satan er vred på denne forsamling, der i tre uger har fortsat med at bede inderligt på vegne af denne Guds tjener, og han er nu fast besluttet på at udføre et kraftigt angreb mod dem. Jeg blev bedt om at sige til jer: ›Lev meget tæt på Gud, så I kan være forberedte på det, der måtte komme over jer.‹«
GSAM 381J. T. Ortons forudanelser
GSAM 381.1Den første dag i januar 1866 tog pastor White og hans familie med tog til Battle Creek, Michigan. Jeg blev i det vestlige New York resten af vinteren. Allerede samme aften, som synet blev givet, fik hr. J. T. Orton en fornemmelse af, at hans liv var i fare, og dog vidste han ikke, hvorfra. Denne fornemmelse gav han udtryk for over for flere. Søndag aften den 4. marts vendte han tilbage til Rochester fra Parma, hvor han havde deltaget i et to-dages møde sammen med hr. E. B. Sanders (der nu, i 1905, bor i San Jose, Californien), som han bad om at holde sig på den mest oplyste gade, mens de gik gennem byen, »for,« sagde han, »jeg har hele tiden en fornemmelse af, at nogen vil forsøge at dræbe mig.« Og alligevel syntes han ikke at have nogen anelse om, hvem det var, der ønskede at tage hans liv.
GSAM 381.2Jeg vendte tilbage til Rochester fra Parma den 7. marts og boede hos hr. Lamson, svigersøn til hr. Orton. Den 8. var han og fru Orton på besøg hos os, og vi aftalte at tage toget næste morgen til Lancaster i Erie County, hvor jeg skulle forestå vielsen af hans eneste søn. Vi tilbragte en hyggelig dag sammen, men det var alligevel en højtidelig dag.
GSAM 381Mordet på J. T. Orton
GSAM 381.3De forlod hr. Lamsons kl. 17, og kl. 19.30 ankom en budbringer, der underrettede os om et brutalt overfald på hr. Orton begået af en ukendt person i hans egen lade, mens han passede sine heste. Vi skyndte os til stedet og fandt, at han var blevet grusomt slået i hovedet med en jernbeslået vognpæl og lå bevidstløs. Han døde kl. 00.35 samme nat. Den dag i dag vides det ikke, hvem der begik den grusomme handling. Det skete bestemt ikke for pengenes skyld, da hans ur i lommen var urørt, ligesom hans pung, der indeholdt 45 dollars. Dette var et stort chok for fru Orton, og hun kom sig aldrig over følgerne heraf. Hendes helbred forværredes hurtigt, og hun overlevede ikke sin mand ret længe.
GSAM 382Forudsigelse fremsat den jul blev opfyldt
GSAM 382.1Få måneder efter den mindeværdige juledagsaften lå seks ud af de ni, der havde deltaget i de tre ugers bøn, i deres grave. Og således blev endnu en forudsigelse på mest slående vis opfyldt.
GSAM 382Trøst til de fortvivlede
GSAM 382.2Tidligt om morgenen den 12. december 1866 kom Elias Stiles fra North Liberty, Indiana, til mit hjem og bad mig om at tage med ham derhen for om muligt at yde hjælp til James Harvey, som var fortvivlet og følte, at der ikke var noget håb i hans tilfælde. Da jeg vidste, at fru White havde fået et meget omfattende indblik i det sidste syn, hun havde modtaget, og at mange tilfælde var blevet vist hende profetisk, sagde jeg til ham: »Det kan være, at søster White har set noget om hans sag, og hvis det er tilfældet, og hvis hun vil skrive det ned, vil det have større gennemslagskraft end noget, jeg kunne sige til ham.«
GSAM 382.3Vi opsøgte hende straks, og uden at der blev sagt et ord til hende om hr. Harveys tilstand, spurgte jeg: »Søster White, har De fået noget lys i nogen af de syner, De har modtaget, vedrørende bror James Harveys sag?« »Ja,« sagde hun, »det har jeg, og jeg har i et par dage følt, at jeg burde skrive det ned og sende det til ham.« Hun begyndte derefter at fortælle os, hvad hun havde set. Jeg sagde: »Jeg skal besøge ham i morgen tidlig, og hvis De vil skrive det ned, der er blevet vist Dem, vil jeg tage det med til ham.« Med denne aftale forlod vi hende, og om aftenen besøgte vi hende igen. Hun havde færdiggjort teksten og gjorde os den ære at læse den højt.
GSAM 383Vidnesbyrd om James Harvey i fortvivlelse
GSAM 383.1Vidnesbyrdet fastslog klart, at hr. Harvey ville blive bragt i en svag helbredstilstand, og at Satan ville søge at drive ham ud i fortvivlelse og forsøge at få ham til at tro, at der ikke var nogen nåde for ham og intet håb i hans sag; men hun så, at han havde gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at rette op på fejlene i sit tidligere liv, og at Gud havde tilgivet ham; og desuden, når han skulle blive fristet til at tage sit eget liv, blev det vist hende, at Guds engle svævede omkring ham og pegede ham mod håb i Gud og himlen. Der var mange lignende ord om trøst og opmuntring i vidnesbyrdet.
GSAM 383.2Med dette dokument i min besiddelse tog vi næste morgen til North Liberty. Undervejs fortalte hr. Stiles mig, at hr. Harvey ønskede at se mig, men han sagde, at jeg ikke ville have noget håb at give ham; at når jeg mødte ham, ville jeg være enig med ham i, at hans sag var håbløs, at han var en fortabt mand; og at han så, ligesom Eli i gamle dage, da han fik at vide, at Guds ark var blevet bortført, ville falde bagover og dø.
GSAM 383.3Vi ankom til hr. Harveys omkring kl. 15. Da jeg mødte ham, sagde jeg: »Bror Harvey, hvordan har du det?« I en yderst klagende tone svarede han: »Fortabt! Fortabt!! FORTABT!!!« »Nej! Du er ikke fortabt. Der er håb i dit tilfælde!« sagde jeg. Da han så, at jeg svarede ham således, sagde han med behersket stemme: »I tre uger har jeg troet, at der ikke var noget håb for mig, og at jeg var fortabt; og i dag, da jeg kom ind til byen fra gården og passerede broen ved mølledammen, syntes noget at sige til mig: ›Du er fortabt! Der er intet håb for dig! Spring ned i mølledammen og drukn dig!‹ Jeg tænkte, at hvis jeg gjorde sådan noget, ville det bringe vanære over Kristi sag, og derfor blev jeg holdt tilbage fra at tage mit eget liv.«
GSAM 384Befrielsen kom hurtigt
GSAM 384.1»Nå, bror Harvey, du er ikke fortabt!« sagde jeg. »Jeg har her et vidnesbyrd direkte fra himlen, der siger, at du ikke er fortabt!« Han svarede: »Så vil jeg gerne høre det.« Jeg læste derefter vidnesbyrdet op for ham, efter først at have forklaret, at ikke et eneste ord var blevet lagt i mine hænder. Da jeg var færdig med at læse, lyste hans ansigt op i et smil, mens han sagde: »Så er der håb i mit tilfælde. Jeg tror virkelig på Herren.«
GSAM 384.2Efter oplæsningen holdt vi en bønestund, hvorfra han rejste sig som en forandret og lykkelig mand. Han fortalte os, at den tekst beskrev hans tankegang de sidste tre uger mere præcist, end han selv nogensinde kunne have gjort det. Således blev Guds kærlighed vist ved på denne måde at løfte denne bror ud af fortvivlelsen.
GSAM 384Arbejdsområdet udvidet
GSAM 384.3Indtil år 1868 havde syvende-dags adventisternes arbejdsfelt været begrænset til USA og til den del af landet, der lå nord for Missouris sydlige grænse og øst for Missouri-floden. På et møde, hvor man drøftede arbejdsfelterne og fordelingen af arbejdet, under en samling i Generalkonferensen, der blev afholdt i Battle Creek, Michigan, den 28. maj, blev det besluttet at sende to arbejdere og et 60 fods telt til Californien. Pastor D. T. Bourdeau og undertegnede ankom til San Francisco den 18. juli samme år.
GSAM 384Åbningen af missionen i Californien
GSAM 384.4Der er én ting, jeg gerne vil fremhæve i forbindelse med åbningen af missionen i Californien, som på fin vis illustrerer den praktiske nytte af profetiens gave. Paulus siger, når han taler om de åndelige gaver, herunder profetiens gave, at de er »til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse«.3 Den mest hensigtsmæssige måde at fuldkomme de hellige på er uden tvivl at påpege deres fejl for dem, så de kan fjerne dem og blive renset for deres synder i vor Herre Jesu Kristi dyrebare blod. Med dette formål for øje har hjælp gennem profetiens gave i tjenestens arbejde hele tiden manifesteret sig i forbindelse med den nuværende sandheds sag, idet den har påpeget for Herrens tjenere manglerne i deres arbejdsmåde og hvordan de ved en anden fremgangsmåde kunne være mere effektive i omvendelsen af sjæle.
GSAM 385Vidnesbyrd om, hvordan man skal arbejde i Californien
GSAM 385.1Kort efter vores ankomst til Californien modtog vi et brev fra fru White, hvori hun berettede om et syn, hun havde fået i Battle Creek fredag aften den 12. juni – en dag, vi havde tilbragt i Lancaster, New York, inden vi tog afsted mod Californien. Hun havde aldrig været i Californien og havde intet personligt kendskab til folks vaner. Faktisk havde hun på det tidspunkt aldrig været vest for Missouri-floden. Alt, hvad hun vidste om forholdene der, stammede fra det, som Herren havde valgt at åbenbare for hende.
GSAM 385.2I vejledningen i sit brev skildrede hun den gavmilde livsstil hos befolkningen i Californien og hvilken virkning arbejdet blandt dem ville få, hvis det blev udført efter en snæver, »smålig« plan. Når man prædiker for befolkningen i Californien, skal man nærme sig dem i en ånd, der afspejler den gavmilde holdning, de arbejder ud fra, men dog ikke på en ødsel måde.
GSAM 385Den forudsagte succes indtraf
GSAM 385.3Når jeg nu ser tilbage på de sidste syvogtredive år, siden arbejdet først blev påbegyndt i Californien, og tager højde for situationen dengang, med befolkningens tilstand og den måde, hvorpå vi ville have udført vores arbejde, hvis ikke det havde været for det modtagne vidnesbyrd, og når jeg ser resultaterne af at have fulgt de givne anvisninger, kan jeg sige, at vores sag kom længere på tre måneder, end den ville være kommet på et år, hvis vi ikke var blevet hjulpet »til en Tjenestegerning« af de anvisninger, vi modtog gennem profetiens gave. Frem til foråret 1871 var der som følge af indsatsen i Sonoma County blevet oprettet fem menigheder af sabbatsholdere.
GSAM 386Det første teltmøde i San Francisco
GSAM 386.1I juni samme år rejste vi for første gang vores telt i San Francisco. Da pastor Bourdeau var vendt tilbage til Østkysten, blev der sendt en anden medarbejder fra Michigan for at overtage hans plads. Han ankom den 17. juni og sluttede sig straks til mig i arbejdet i byen. Efter et par ugers indsats i teltet fortsatte vi vores møder frem til den 1. december 1871 i lejede lokaler. Som resultat af dette arbejde tog over halvtreds imod budskabet i San Francisco.
GSAM 386Interne prøvelser i Californien
GSAM 386.2Indtil denne dato havde vores prøvelser i Californien hovedsageligt bestået af modstand udefra, men nu opstod der en uventet trosprøve for vores folk af en anden karakter. En medarbejder holdt fast ved en fremgangsmåde, som jeg var overbevist om ville udsætte både ham selv og sagen for kritik. Vi havde nogle bitre fjender i byen, som fulgte nøje med i alt, hvad vi gjorde, og som var parate til at udnytte enhver uklog handling til vores skade. Det blev derfor yderst nødvendigt at følge apostelens formaning om at »undgå alt, hvad der kan give indtryk af ondt«.
GSAM 386Farlig uafhængighed
GSAM 386.3Jeg hævdede ikke, at broren havde begået en egentlig synd i sin fremgangsmåde, men jeg ræsonnerede, at vores fjender ville udnytte det, han hævdede var uskyldigt. Han indtog den holdning, at han havde ret til at »gøre, som han ville« i sagen, især når det blev indrømmet, at der ikke var nogen synd i det, han gjorde. Således fortsatte tingene indtil den 23. januar 1872, da jeg tog fra Sonoma County til San Francisco for at se, hvad der kunne gøres for at få styr på forholdene der.
GSAM 387.1På dette tidspunkt udnyttede vores fjender hans fremgangsmåde, som jeg havde frygtet, og han indtog den holdning, at det »ikke angik dem«, at han ville vise dem, at han havde sin egen vilje og kunne gå på gaden, som han ville, og med hvem han ville, uden at være underlagt deres bemærkninger. Jeg forsøgte gennem private bestræbelser at vise ham, at en sådan fremgangsmåde ikke ville fungere, og at en sådan uafhængig ånd ville ende i ulykke. Han havde sine venner, der sympatiserede stærkt med ham, og nogle af dem begyndte at indtage en holdning, der ville udsætte ham for endnu større kritik. En stor del af menigheden indså det onde i hans egenrådighed og var rede til at støtte de bestræbelser, jeg gjorde for at redde sagen fra vanære.
GSAM 387Møde om undersøgelse indkaldt
GSAM 387.2Således stod sagen på sabbatten den 27. januar, da det blev besluttet, at der måtte foretages en undersøgelse af sagen, og at menigheden måtte træffe nogle afgørende foranstaltninger for at redde sig fra det stigma, som denne trodsige holdning sandsynligvis ville medføre. Der blev indkaldt til et møde, der skulle begynde søndag den 28. januar kl. 9 om morgenen, for at drøfte situationen og vores pligt som menighed i den forbindelse. Alt tydede på, at en splittelse af menigheden var uundgåelig. Jeg tilbragte en stor del af den nat i bøn til Gud om, at han ville virke til vores fordel.
GSAM 387En skriftlig tilståelse
GSAM 387.3Om morgenen den 28., da jeg var på vej til mødet, mødte jeg min medarbejder på fortovet tæt ved mit logi, hvor han stod og græd. Han sagde: »Bror Loughborough, jeg tager ikke med til mødet i dag.«
GSAM 387.4»Tager du ikke til mødet?« sagde jeg; »mødet handler jo om din sag.«
GSAM 388.1»Det ved jeg godt,« sagde han, »men jeg har helt forkert. Du har ret i den holdning, du har indtaget over for mig. Her er et tilståelsesbrev, jeg har skrevet til menigheden; tag det og læs det op for dem. Det vil være bedre for dig og bedre for dem, der måske er tilbøjelige til at sympatisere med mig, hvis jeg ikke er til stede.«
GSAM 388.2»Hvad har forårsaget denne store forandring i dig siden i går?« spurgte jeg.
GSAM 388Et vidunderligt syn modtaget
GSAM 388.3Han svarede: »Jeg gik på posthuset i går aftes, efter sabbatten, og modtog et brev fra søster White fra Battle Creek, Michigan. Det er et vidnesbyrd, hun har skrevet til mig.« Han rakte det til mig og sagde: »Læs det, så vil du se, hvordan Herren ser på min sag.«
GSAM 388.4Han bad mig sige til menigheden, at han havde modtaget et vidnesbyrd fra søster White, der irettesatte ham for hans opførsel, og at han accepterede det, da det var sandheden.
GSAM 388Synets overbevisende karakter
GSAM 388.5Dette var en del af et syn, som fru White modtog i Bordoville, Vermont, den 10. december 1871. Hun begyndte at skrive den del, der vedrørte denne brors sag, den 27. december 1871, men af en eller anden grund blev færdiggørelsen af dokumentet udsat indtil den 18. januar 1872, hvor det blev færdiggjort og sendt fra Battle Creek. Det tog dengang omkring ni dage for breve at nå frem over land fra Michigan til Californien.
GSAM 388.6I et syn blev mange ting vist hende profetisk. Sådan var det også i dette tilfælde. På tidspunktet for synet var der kun en skygge af det, der faktisk udviklede sig, da vidnesbyrdet ankom til San Francisco. Det vil fremgå af en sammenligning af datoerne, at sagens kulmination i San Francisco fandt sted, efter at det skriftlige vidnesbyrd havde forladt det førstnævnte sted. Vores brødre i San Francisco indså straks, at ingen kunne have skrevet til Battle Creek og videregivet oplysningerne til fru White i tide til, at hun kunne skrive dette brev, for den pågældende situation eksisterede ikke på det tidspunkt.
GSAM 389.1Dette faktum vejede tungt hos brødrene der og overbeviste dem om, at der var guddommelig kraft forbundet med dette syn. Jeg havde ikke skrevet en eneste linje til pastor White eller hans hustru om situationen i San Francisco, og medarbejderen erklærede, at han ikke havde skrevet noget; og brødrene sagde: »Hvis han havde skrevet, ville han ikke have fortalt de ting, der blev bragt frem om ham selv.«
GSAM 389Hvordan synet blev nedskrevet
GSAM 389.2Da vi senere fra den anden ende af linjen fik at vide om nedskrivningen og afsendelsen af vidnesbyrdet, blev det endnu tydeligere, at Herren, som gav synet, havde sørget for, hvornår det blev skrevet ned og sendt af sted til sin destination, så det ville nå frem netop på det rette tidspunkt.
GSAM 389.3Meget tidligt om morgenen den 18. januar 1872 blev fru White vækket med ovenstående vidnesbyrd levende indprentet i hendes sind. Indtrykket var lige så tydeligt for hende, som om det var blevet sagt højt: »Skriv straks det vidnesbyrd til Californien, og få det med den allerførste post; der er brug for det.« Da dette blev gentaget for anden gang, rejste hun sig, klædte sig hastigt på og færdiggjorde brevet. Lige før morgenmaden rakte hun det til sin søn Willie og sagde: »Tag dette brev med til posthuset, men læg det ikke i postkassen. Giv det til postmesteren, og sørg for, at han lægger det i posttasken, der sendes af sted her til morgen.« Han sagde senere, at han syntes, hendes instrukser var lidt mærkelige, men han stillede ingen spørgsmål og gjorde, som han fik besked på, og »så brevet blive lagt i postsækken.«
GSAM 389Bevis på guddommelig vejledning
GSAM 389.4Når man kender vores situation i San Francisco på det tidspunkt, vil man let forstå, hvor vigtigt det var at få det brev med netop den postforsendelse. Dengang havde vi kun én postforsendelse over land om dagen. Var brevet ankommet søndag aften den 28. i stedet for lørdag aften den 27., ville der utvivlsomt have været et trist brud i menigheden. Var det ankommet flere uger tidligere, selv lige efter at synet var blevet givet, ville menigheden ikke så let have indset dets betydning.
GSAM 390.1Her var et vidnesbyrd, der bar tydelige tegn på Herrens hånd, ikke blot fordi det ankom på det rette tidspunkt til effektivt at rette op på de eksisterende fejl, men også fordi det, da det ydmygt blev modtaget og fulgt af broren, udøvede en mægtig indflydelse til at skabe enhed og stabilitet i den unge menighed.
GSAM 390Måden at nedskrive synerne på
GSAM 390.2Dette eksempel tjener også som en illustration af hendes egen udtalelse om den måde, hvorpå hun nedskriver det, hun har set. Om dette siger hun: »Jeg er blevet vækket fra min søvn med en levende fornemmelse af emner, der tidligere var blevet præsenteret for mit sind; og jeg har ved midnat skrevet breve, der er rejst tværs over kontinentet, og som, da de ankom i en krisesituation, har reddet sagen fra en stor katastrofe.«4