Kapitel 27 — Andre vidnesbyrd bekræftet

GSAM 442.1»Jehoshafat stod op og sagde: Hør mig, o Juda, og I indbyggere i Jerusalem; tro på Herren, jeres Gud, så skal I blive befæstet; tro på hans profeter, så skal I få fremgang.«¹

GSAM 442.2For mange år siden blev der gennem profetiens gave givet et vidnesbyrd om, at de trykte sider med denne sandhed inden tidens ende ville blive »spredt som efterårsblade.« Hvordan dette kunne ske, medmindre de mennesker, der troede på sandheden, på en eller anden måde var organiseret eller mobiliseret til at udføre arbejdet, var det spørgsmål, der opstod i manges sind. I Guds forsyn opnås der ofte store resultater ud fra de mest ydmyge begyndelser; således var det også med udviklingen af et arbejdssystem, der opstod blandt os.

GSAM 442Traktat- og missionsforeningen

GSAM 442.3Omkring år 1870 blev ideen om en traktat- og missionsforening først fremsat af en gruppe hengivne søstre i South Lancaster, Massachusetts. Disse søstre afprøvede i en periode planen om at sende vores kirkes tidsskrifter og traktater med posten til forskellige personer uden for vores tro og derefter skrive breve til dem. Dette resulterede i, at flere personer tog imod sandheden, hvilket fik pastor S. N. Haskell til at stille spørgsmålet: »Hvorfor kan ikke alle vores medlemmer engagere sig i det, som nogle få søstre har gjort?« Især i løbet af året 1871 blev dette emne mere eller mindre drøftet i spalterne i tidsskriftet Review. På det ekstraordinære møde i Generalkonferensen, der blev afholdt den 29. december 1871, hvor pastor Haskell var til stede og fremlagde bevægelsens praktiske nytte, blev der vedtaget en resolution, der anbefalede oprettelsen af traktatforeninger. Pastorerne S. N. Haskell, W. H. Littlejohn, J. N. Andrews, J. H. Waggoner og I. D. Van Horn blev udpeget til et udvalg, der skulle udarbejde planer for oprettelsen af sådanne foreninger.

GSAM 443.1Denne bevægelse indledte en ny æra i udbredelsen af budskabet. Indtil da havde forkyndelsen af sandheden næsten udelukkende været begrænset til den levende prædikants indsats. I flere år arbejdede pastor Haskell meget ihærdigt med at undersøge og indføre planer for at gøre traktat- og missionsforeningerne til en succes. Det er kun retfærdigt at sige, at han virkelig var pioneren på dette område. Dette gælder ikke kun for traktat- og missionsforeningerne på delstatsplan, men det var også ham, der i 1878 forelagde den i Battle Creek forsamlede Generalkonferens planen for en generel traktatforening (siden kaldet International Tract Society), hvis arbejdsområde er området uden for vores konferencer, ikke kun i Amerika, men også i udlandet.

GSAM 443Dygtige sekretærer – Maria Huntley

GSAM 443.2Herren rejste i sit forsyn effektive sekretærer, som var en stor hjælp for pastor Haskell i denne bevægelse. Søster Maria Huntley var en af dem, der arbejdede ufortrødent, selv under (i de senere år) stor fysisk lidelse, og hun gik bort på sin post for omkring fjorten år siden. Gennem hendes indsats blev mange af de nuværende muligheder i udlandsområderne først opdaget. Andre sekretærer har sluttet sig til det samme arbejde, og i takt med at arbejdsområdet er blevet udvidet, er der opstået et behov for sekretærer, der behersker forskellige sprog.

GSAM 444Indvirkningen på de lokale menigheder

GSAM 444.1Men det vigtigste resultat af etableringen af traktatforeningens arbejde blandt os har været den indflydelse, det har udøvet med henblik på at skabe og styrke en missionærånd blandt de lokale menighedsorganisationer. Det har givet hver enkelt mulighed for at gøre en indsats gennem korrespondance og uddeling af læsestof og for at mærke inspirationen fra det direkte arbejde for sjælenes frelse.

GSAM 444Vidnesbyrd om traktatarbejdet

GSAM 444.2For at vise karakteren af den vejledning, der er givet gennem profetiens ånd om traktat- og missionsarbejdet, citerer vi fra Testimonies Nos. 29 og 30:—

GSAM 444.3»Hvis man kan sige, at et arbejde er vigtigere end et andet, så er det udbredelsen af vore skrifter blandt folk, således at de ledes til at ransage Skriften. Det missionsarbejde at bringe vor litteratur ind i hjemmene, samtale med familiens medlemmer og bede med og for dem er en god gerning og en gerning, der vil uddanne mænd og kvinder til at udføre en sjælesørgers arbejde.

GSAM 444.4»Ikke enhver egner sig til denne gerning. De, som besidder de bedste evner og den største dygtighed, og som vil optage arbejdet på en fornuftig og systematisk måde og udføre det med udholdenhed og energi, er de rette mennesker at vælge. Der bør lægges en meget grundig og vel gennemtænkt plan, og denne bør trofast gennemføres. Hver eneste menighed bør nære den dybeste interesse for traktatog missionsarbejdet.«

GSAM 444.5»Traktat- og missionsarbejdet er et godt arbejde. Det er Guds arbejde. Det bør på ingen måde nedvurderes; men der er en vedvarende fare for, at det forvanskes fra sit sande formål. Der er brug for kolportører til at arbejde på missionsmarken. Personer med uhøflige manerer er ikke egnede til dette arbejde. De, der vil kunne gøre fremgang, er mænd og kvinder, som er i besiddelse af takt, en god optræden, omtanke og sund dømmekraft, og som forstår sjæles værdi.«

GSAM 445.1At vores menigheder og kolportører i løbet af tolv år har solgt bøger, pjecer og traktater til en værdi af over 8.000.000 dollar, er i sig selv et bevis på den praktiske værdi af Traktat- og missionsforeningens arbejde.

GSAM 445Profeti kontra verdslig visdom

GSAM 445.2Der blev givet et profetisk ord i forbindelse med arbejdet i det europæiske område, som bliver opfyldt så bogstaveligt, at det fortjener at blive nævnt her. Arbejdere og menigheden hævdede, at arbejdet ikke kunne udføres der, især ikke i Skandinavien, på samme måde som i Amerika. Til deres overraskelse sagde fru White, at det ikke blot kunne udføres med succes, men også opretholdes på samme måde som i Amerika, og at Herren havde vist hende, at hvis de holdt fast i at betale deres tiende, selv af de små indtægter, de modtog, ville Gud velsigne dem langt ud over deres forventninger. Hun fortalte dem også, at kolportører kunne sælge bøger ved subskription i Skandinavien, og at det ville blive en succes. Ledere af forlag i disse lande sagde: »Det kan ikke lade sig gøre;« de »havde aldrig solgt bøger på den måde.« Efterfølgende har det vist sig, at det, Herrens engel havde åbenbaret for hende i denne sag, var langt overlegen i forhold til de verdslige boghandleres og forlags visdom. Succesen har ledsaget kolportørarbejdet der lige fra begyndelsen. Nogle af dem, der gik i gang med at betale en tiendedel af deres beskedne indkomst til sagen, er blevet kolportører og kan ikke blot forsørge sig selv, men tjener også flere midler end nogensinde før og er derfor i stand til at betale en langt større tiende.

GSAM 445.3I året 1895 solgte kolportørerne bøger til en værdi af mere end 40.000 dollars, værker trykt på vores forlag i Kristiania, Norge. Betragt dette som endnu en opfyldt profeti, og det til trods for protester fra alle sider, både i kirken og uden for, om at det ikke kunne lade sig gøre.

GSAM 445.4Med hensyn til arbejdet i de traktatforeninger, der blev oprettet fra 1871 og frem, kan man med sikkerhed sige, at næsten lige så mange mennesker er blevet ført til sandheden gennem disse medarbejderes indsats som gennem prædikanternes personlige indsats. Gennem dette middel bliver budskabet udbredt til alle nationer og sprog på jorden.

GSAM 446Smykker og traktatarbejdet

GSAM 446.1Traktat- og missionsforeningen i Californien rapporterede i april 1873 om en interessant begivenhed. Det drejede sig om, at de smykker, som indtil da var blevet doneret til foreningen af dem, der havde taget imod sandheden i den pågældende stat, var blevet smeltet om, prøvet og solgt til deres faktiske guld- og sølvværdi for et beløb på 200 dollars; at disse midler alle var blevet investeret i traktater, pjecer og tidsskrifter, som var blevet uddelt, og at foreningen allerede havde konkret kendskab til tyve personer, der var blevet ført til at acceptere sandheden ved hjælp af litteratur købt for provenuet fra smykkerne. Blandt dem, der var blevet ført til kendskab til sandheden gennem læsning, var John I. Tay fra Oakland, Californien.

GSAM 446San Francisco – et missionssted

GSAM 446.2I 1875 blev der afgivet et vigtigt vidnesbyrd til menigheden i San Francisco, som vi nu henleder opmærksomheden på, fordi det er blevet opfyldt på så slående vis. Denne menighed havde fra begyndelsen været nødsaget til at leje lokaler til gudstjenester, og det til en betydelig udgift og med en del ulemper, da der ikke kunne afholdes en række møder i dem, fordi de det meste af tiden var optaget til andre formål.

GSAM 446.3Om aftenen den 14. og 20. april 1875 blev de ledende medlemmer af menigheden i San Francisco indkaldt til et møde i fru J. L. James’ hjem på Fifth Street, tæt på Market Street, og fru White fortalte os der, hvad der var blevet vist hende i et syn vedrørende situationen, nemlig at San Francisco altid ville være et missionssted, hvor arbejdet kunne fortsætte; og at sjæle, hvis sagen blev håndteret klogt, fortsat ville tage imod sandheden. Hvis der blev opført et forsamlingshus, hvor folk kunne inviteres, og hvor der kunne udføres arbejde, ville der komme flere sjæle til deres rækker, som til gengæld ville hjælpe med at dække udgifterne og afvikle den gæld, der uundgåeligt måtte pådrages ved opførelsen af et forsamlingshus.

GSAM 447.1Fru White fortsatte med at sige, at hun havde set, at når hun skulle indtrængende påpege over for menigheden i San Francisco, hvor vigtigt det var at opføre et forsamlingshus, ville det for den fattige menighed virke som et skridt i blinde; men hun blev bedt om at sige, at når de gik i gang, ville de se Guds forsyn åbne vejen foran dem, skridt for skridt, og at der ville dukke venner op undervejs, indtil gælden til sidst ville være fuldstændig afviklet.

GSAM 447.2Da jeg var en af de få, der deltog i de allerede nævnte møder, kan jeg sige, at tanken om, at denne forsamling – hvor næsten alle tilhørte de fattige i denne verden – skulle påtage sig at opføre et forsamlingshus på 35 x 80 fod, og det endda i en by, hvor selv den billigste grund syntes at kræve en udgift på mindst 6.000 dollars, virkede sandelig som »et skridt i blinde«. De blev kun tilskyndet til at tage skridtet af den fulde tillid, de havde til, at det vidnesbyrd, som fru White havde givet dem, stammede fra Herren og helt sikkert ville gå i opfyldelse.

GSAM 447.3Da jeg har været tilknyttet dette projekt i større eller mindre grad fra dets begyndelse og frem til i dag, ønsker jeg her at fastslå, at ovenstående vidnesbyrd er blevet opfyldt i alle detaljer. Da vi begyndte at lede efter grunde, lykkedes det os at erhverve en grund til 6.000 dollar for 4.000 dollar. En søster sagde, at hun ville give 1.000 dollar, hvis hun kunne sælge sin ejendom. Hun overgav straks ejendommen til en ejendomsmægler, som fortalte hende, at prisen var for lav. Inden for to uger blev hendes ejendom solgt for 1.000 dollar mere, end hun oprindeligt havde vurderet den til, og hendes løfte blev indfriet. En anden, en fattig bror, der ikke kunne se, hvordan kirken kunne bygges, men sagde: »Hvis Herren siger, at det skal ske, vil han på en eller anden måde bane vejen«, opdagede til sin store forbløffelse, at en af hans slægtninges bo var blevet afviklet, og at han derved var i besiddelse af 20.000 dollar. Han gav 1.000 dollar til byggeriet og købte en tredjedel af kirkegrunden, hvor han kunne opføre en bolig til sig selv, og dermed hjalp han menigheden på to måder.

GSAM 448En betydelig tjeneste for San Francisco

GSAM 448.1Således kunne vi nævne mange donationer og tjenester, som udvalget modtog, mens de fortsatte med opførelsen af bygningen. Det er tilstrækkeligt at sige, at kirkebygningen blev opført til en udgift, inklusive grunden, på omkring 14.000 dollar, hvoraf over halvdelen blev dækket af donationer, før bygningen stod færdig. Da Laguna Street, hvor bygningen blev opført, var et område i byen, hvor der manglede bygninger til skoleformål, indgik skolebestyrelsen en lejeaftale om de nederste lokaler, hvor der kunne afholdes undervisning, allerede før taget var lagt på bygningen. En leje på 75 dollars om måneden, som blev modtaget i næsten to år, dækkede renterne og driftsudgifterne, hvilket gav foreningen mulighed for at anvende de midler, den kunne skaffe, til at afdrage på den resterende gæld.

GSAM 448En hydriatisk klinik

GSAM 448.2I dag er der kun en lille del af den daværende gæld tilbage, og i kirkens kælder findes en fuldt udstyret hydriatisk klinik, alt sammen uden økonomiske vanskeligheder, af langt større værdi end den resterende gæld, som snart vil være fortid.

GSAM 448.3Den del af vidnesbyrdet, der handler om sjæle, der tager imod sandheden, er blevet opfyldt på den mest vidunderlige måde. Ikke blot snesevis, men hundreder har modtaget sandhedens lys i den by og er nu spredt ud over forskellige dele af jorden. Fra tid til anden, når jeg besøger San Francisco, møder jeg alt fra to til ti personer, der har taget imod sandheden, siden jeg sidst mødte dem; og det er endnu ikke slut.

GSAM 449Pastor Whites død

GSAM 449.1Omkring år 1880 blev fru White gennem profetiens ånd instrueret om at sige til sin mand, pastor James White, at han skulle lægge mange af de byrder og ansvarsområder, han havde båret, fra sig og overlade dem til andre og yngre hænder, mens han skulle »forberede sig på sin sidste forandring« – hvilket betød, at hans jordiske liv snart ville finde sin afslutning. Denne instruks begyndte han at følge, og det var ikke for tidligt, for i år 1881 ophørte hans arbejde, og han faldt i søvn i Jesus. Den 31. juli blev han ramt af malariafeber. Den 3. august blev han overført fra sit hjem til Sanatoriet i Battle Creek, hvor han modtog al den pleje og omsorg, det var muligt at give, men uden resultat. Hans tilstand blev ved med at forværres. Helt fra sygdommens begyndelse havde han en forudanelse om, at hans »sidste forandring« var kommet.

GSAM 449Pastor Smiths udtalelse

GSAM 449.2Om denne begivenhed siger pastor Uriah Smith: »Omstændighederne omkring hans død kunne næppe have været mere gunstige. Så længe han var ved bevidsthed i de sidste tre dage af sin sygdom, vidnede han om, at han ikke led nogen smerter. En stor skare af oprigtige og grædende venner stod i og omkring bygningen, mens hans liv langsomt ebbede ud på den behagelige sabbateftermiddag. Som om han faldt i en rolig søvn, så gik han ind i døden; og da alt var forbi, syntes en sød fred at hvile som balsam på hvert eneste træk i hans ansigt. Det var, som om denne bøn var blevet besvaret:

GSAM 449.4Da han døde, var han tres år og to dage gammel. Den agtelse, han nød i Battle Creek, kom til udtryk ved, at mindst 2.500 mennesker var til stede ved hans begravelse den 13. august, og han blev fulgt til sit sidste hvilested på Oak Hill Cemetery af en procession bestående af 95 hestevogne og en skare af mennesker til fods.

GSAM 450.1Blandt de mange vidnesbyrd, der blev afgivet efter hans død og offentliggjort i Review, citerer vi følgende fra pastor S. N. Haskells pen:—

GSAM 450.2»Når jeg tænker på hans sunde dømmekraft i næsten enhver krisesituation, hans hjertes ømhed og sjæls ædelhed, som han viste over for de vildfarne og endda over for dem, der havde mishandlet ham, når han så tegn på deres omvendelse, samt hans kærlighed til det, han troede var rigtigt, kan jeg sandelig sige: En fader i Israel er faldet. Og mens han hviler, vil både sagen og mange enkeltpersoner mærke savnet efter hans fremsyn og faderlige omsorg.«

GSAM 450.3Da han døde, hævdede vores fjender, at budskabet nu måtte ophøre. Sådan var det ikke; de institutioner, som under Guds hånd var blevet grundlagt af ham, var bestemt til at vokse sig endnu større, til at blive som »træer, som Herren har plantet«, hvorfra der skulle udbrede sig talrige og frugtbare grene.

GSAM 450Forudsagt religiøs lovgivning

GSAM 450.4Der er gået 58 år, siden de, der forkyndte den tredje engels budskab, sagde, at der ifølge profetien i Åbenbaringen 13 ville komme en tid, hvor mennesker i USA og andre steder ville blive forfulgt for at holde Guds bud. I en bog skrevet af fru White med titlen Early Writings læser vi følgende om denne lære:—

GSAM 450.5»Engelen sagde: ›Se!‹ Min opmærksomhed blev henledt på de ugudelige, eller de vantro. De var alle i bevægelse. Guds folks nidkærhed og kraft havde vækket og forbitret dem. Forvirring herskede overalt. Jeg så, at der blev taget forholdsregler imod denne skare, som havde Guds kraft og Guds lys. Mørket blev tættere omkring dem og dog stod de der under Guds velbehag og i tillid til ham. Jeg så dem i vanskelighed. Dernæst hørte jeg dem råbe alvorligt til Gud. Dagen og natten igennem ophørte deres råb ikke. ›Ske din vilje, oh Gud! Kan det tjene dit navn til ære, så bered en udvej til redning for dit folk. Udfri os fra hedningene omkring os. De har bestemt os til døden; men din arm kan bringe frelse.‹«²

GSAM 451.1»Derefter så jeg jordens ledende mænd rådføre sig med hinanden, og Satan og hans engle travlt optaget omkring dem. Jeg så et skrift, hvoraf der var spredt kopier i forskellige dele af landet, der gav ordre om, at medmindre de hellige ville give afkald på deres særlige tro, opgive sabbatten og holde den første dag i ugen, havde folket ret til efter en vis tid at dræbe dem.«³

GSAM 451Forfølgelse i Amerika

GSAM 451.2Vores modstandere har sagt, at forfølgelse aldrig kan finde sted i dette land, fordi De Forenede Staters forfatning fastslår, at »kongressen ikke skal vedtage nogen lov om indførelse af en religion eller forbyde fri religionsudøvelse.« Og derudover forbyder »Bill of Rights« i de fleste stater religiøs lovgivning. På trods af disse forsikringer har vores folk fortsat med at forkynde advarselsbudskabet og den nødvendige forberedelse til at møde konflikten.

GSAM 451.3I 1863 blev der dannet en organisation, hvis formål var at ændre De Forenede Staters forfatning og landets love, så de kunne gøres effektive til håndhævelse af religion. Disse idéer har så hurtigt vundet tilhængere, og princippet om at tvinge mennesker til at gøre det rette, især med hensyn til søndagshelligholdelse, har vundet indpas, at forfølgelsen for alvor allerede er begyndt i mange stater, selv i dem, hvis søndagslove indeholder bestemmelser for dem, der af samvittighedsgrunde holder en anden dag hellig, og personer er blevet fængslet for ikke at holde søndag hellig.

GSAM 452116 anholdelser

GSAM 452.1Foran mig ligger en liste over 116 anholdelser af syvende-dags adventister i Amerika fra året 1878 til marts 1896. Af disse blev 109 dømt. Mange af disse har været fængslet i mellem tyve og tres dage, og omkring et dusin af dem blev tvunget til at arbejde i »lænkebanden« sammen med mordere, tyve og de værste slags forbrydere. I alle tilfælde blev de af dem, der afsagde dommen over dem, anerkendt som de bedste borgere.

GSAM 452Religious Liberty Association

GSAM 452.2Den 21. juli 1889 blev der i Battle Creek, Michigan, oprettet en forening kaldet National Religious Liberty Association, hvis formål var at modsætte sig religiøs lovgivning, at formidle information til masserne om det sande forhold mellem religion og det civile styre samt at yde hjælp til dem, der forfølges på grund af deres samvittighed. Denne forening udførte et omfattende arbejde med at udbrede litteratur og oplyse befolkningen om pligterne og farerne i den tid, vores eget land befandt sig i. Faktisk udførte den et stort arbejde med at udbrede de advarsler, der er indeholdt i budskabet i Åbenbaringen 14:9-12.

GSAM 452Hjælp fra verdslige aviser

GSAM 452.3De forfølgelser, der dengang rasede mod syvende-dags adventisterne, blev taget op i lederartiklerne i aviser som New York Sun, New York World, Chicago Inter Ocean osv. Der blev bragt artikler, der frit talte imod den uretfærdige fremgangsmåde over for en borger i USA, fordi han fulgte sin egen samvittighed og holdt netop den dag, der er angivet i budet. Gennem avisartikler af den karakter blev dette emne bragt for millioner af læsere. Inden for en måned blev den centrale sandhed i den tredje engels budskab bragt til flere menneskers opmærksomhed, end vi havde været i stand til at nå ud til på mere end tyve år.

GSAM 453Menneskets vrede blev vendt til Herrens pris

GSAM 453.1Således ses det, at menneskers bestræbelser på at standse Guds værk og på at få vedtaget love til støtte for en sabbat, der konkurrerer med den, der er påbudt i det fjerde bud, har tjent til at bane vejen for en hurtigere fremme af sandheden.

GSAM 453.2Når man overvejer, hvad der er opnået på få måneder ved hjælp af disse midler, kommer to skriftsteder kraftigt i tankerne. Det ene lyder: »Vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden«⁴, og det andet: »Menneskets vrede skal prise dig; den resterende vrede skal du holde i skak.«⁵

GSAM 453Forudsigelse vedrørende søndagslove

GSAM 453.3I Testimony No. 32, trykt i 1885, findes en udtalelse om, hvordan søndagslove ville blive vedtaget i USA. Der står: »For at sikre sig popularitet og støtte vil lovgivere give efter for kravet om en søndagslov.«⁶ Vi vil et øjeblik overveje, hvordan dette allerede er blevet gennemført.

GSAM 453Lovgivning om verdensudstillingen

GSAM 453.4I 1892 blev der fremsat et krav til Kongressen om at forbyde, at Verdensudstillingen, der skulle afholdes i Chicago, Illinois, fra maj til oktober samme år, åbnede om søndagen. En sådan lov blev vedtaget den 19. juli 1892, under netop det pres, som ovenfor forudsagt. Og man skal huske, at dette er første gang, at Kongressen i De Forenede Stater i Nordamerika nogensinde har lovgivet om sabbatsspørgsmålet.

GSAM 453.5Kirkerne indsendte utallige navnelister og andragender, og telegrammer, hvor de ikke blot fremsatte anmodninger til Kongressen, men også venligt (?) informerede kongresmedlemmerne om, »at vi hermed forpligter os selv og hinanden til, at vi fra nu af vil nægte at stemme på eller støtte ethvert medlem af Kongressen, hvad enten det er en senator eller en repræsentant, til et embede eller en tillidspost, hvis vedkommende stemmer for yderligere støtte af nogen art til Verdensudstillingen, undtagen på de betingelser, der er angivet i disse resolutioner.« Betingelserne var, at udstillingen skulle være lukket om søndagen.

GSAM 454Forhandlinger i Kongressen, 1892

GSAM 454.1Som et eksempel på debatten i Kongressen, da lovforslaget blev vedtaget, kan man læse følgende:

GSAM 454.1»Jeg vil gerne se ansvarsfraskrivelsen nedfældet sort på hvidt og fremsat af De Forenede Staters Kongres. Skriv den. Hvordan ville De formulere den? ... Formuler den, hvis De tør; forfægt den, hvis De tør; hvor mange af dem, der stemte for den, ville nogensinde vende tilbage hertil? Ingen, håber jeg. De bringer Dem selv i fare ved at modsætte Dem den.«

GSAM 454Kirkens pral

GSAM 454.2At de, der har krævet og sikret sig, at Kongressen vedtog dette lovforslag, betragtede det som en vigtig sejr i deres plan for religiøs lovgivning, fremgår klart af, at en af disse fremtrædende prædikanter i en prædiken i Pittsburgh, Pennsylvania, umiddelbart efter sagde:—

GSAM 454.3»At kirken har indflydelse hos store politiske eller styrende organer, er blevet demonstreret særdeles effektivt i den nylige sag om Verdensudstillingen, da det amerikanske senat, landets højeste organ, lyttede til religionens stemme og vedtog bevillingslovforslaget på 5.000.000 dollars til Verdensudstillingen med det af kirken indførte forbehold, at portene til den store udstilling ikke måtte åbnes om søndagen. Denne storslåede og positive kendsgerning giver den kristne anledning til at tænke, at hvis dette kan gøres, så kan andre lige så nødvendige foranstaltninger også gennemføres. Kirken vinder stadigt mere indflydelse, og dens stemme vil i fremtiden blive hørt langt oftere end tidligere.«

GSAM 454.3Således ser vi, hvordan det vidnesbyrd, der blev afgivet i 1885, er blevet og bliver opfyldt.

GSAM 455Enhed mellem katolikker og protestanter

GSAM 455.1I denne sammenhæng vil vi henvise til en anden forudsigelse fra 1885, som også findes i Testimony No. 32:—

GSAM 455.2»Når protestantismen engang rækker sin hånd over svælget for at gribe romermagtens hånd; når den strækker sig ud over afgrunden for at gribe spiritismens hånd; når vort land under indflydelsen af dette trefoldige forbund fornægter ethvert princip i sin grundlov som en protestantisk og republikansk stat og vil træffe foranstaltninger til udbredelse af pavens løgne og vildfarelser, da kan vi vide, at tiden er inde for Satans underfulde virken, og at enden er nær.«⁷

GSAM 455.3For at vise, hvordan den første del af denne forudsigelse allerede er ved at gå i opfyldelse, behøver vi blot at henlede opmærksomheden på, hvad der foregår omkring os. Se, hvordan protestanter, både prædikanter og menighedsmedlemmer, søger at vinde katolikkernes gunst og inviterer dem til at deltage i deres foreninger osv. Man skal huske, at der næppe var et spor af det, vi nu ser på dette område, i 1885, da ovenstående vidnesbyrd blev afgivet.

GSAM 455.4For at illustrere, hvordan protestanterne rækker ud efter papisternes hånd og hjælp, citerer jeg fra Kansas City (Mo.) Star fra den 18. marts 1896.

GSAM 455Metodisterne og St. Patricks dag

GSAM 455.5På St. Patrick’s Day, den 17. marts 1896, holdt dr. Mitchell, pastor ved den førende metodistkirke i Kansas City, en tale i Coates Opera House i Kansas City, Missouri. Avisen Star omtaler en del af talen som en »dramatisk lille scene«. Dr. Mitchell blev mødt med kraftig applaus, da han sagde følgende:—

GSAM 455.6»Fanatisme er uvidenhedens barn. Vi er fanatiske, fordi vi ikke kender vores naboer godt nok. Vi protestanter er blevet lært at tro utænkelige ting om katolikkerne. Katolikkerne er blevet lært at tro utænkelige ting om protestanterne. Nu opdager vi vores forkerte forestillinger om hinanden, når vi kommer tæt nok på til at se hinanden i øjnene og række hinanden hånden; hvis vi blot kendte hinanden bedre, ville vi elske hinanden mere. Vi har holdt os på afstand og kritiseret hinanden. Skam over den velsignede Kristi tilhængere. Alle kristne er blevet forløst af det samme dyrebare blod; vi opretholdes af den samme guddommelige nåde og forventer at nå den samme himmel. Sig mig, brødre, vi må hellere lære hinanden at kende hernede.«

GSAM 456.1The Star fortsætter:—

GSAM 456.2»Dr. Mitchell vendte sig derefter mod fader Dalton [katolsk præst], der sad lige bag ham, og rakte hånden frem og sagde: ›Her, bror Dalton, er min hånd.‹ Fader Dalton rejste sig og tog imod den udstrakte hånd, og mens dr. Mitchell rystede den, sagde han: ›Det ville være en frygtelig skam, hvis vi, efter at have boet så længe i samme by her på jorden, skulle have brug for en engel til at præsentere os for hinanden i himlen. Lad os lære hinanden at kende her på jorden.‹ Publikum klappede, og efter at fader Dalton havde sat sig ned, fortsatte dr. Mitchell sin tale.«

GSAM 456Noget stort og afgørende

GSAM 456.3Vi citerer fra en anden meddelelse, dateret Melbourne, Australien, den 18. februar 1892:

GSAM 456.3»Hele himlen fremstår for mig som om den følger begivenhedernes forløb. En krise skal afsløres i den store og langvarige strid i Guds regering på jorden. Noget stort og afgørende skal finde sted, og det skal ske ganske snart.«

GSAM 456Dommer Brewers »kristne nation«

GSAM 456.4Elleve dage efter, at dette dokument blev skrevet, og inden det nåede frem til USA, indtraf en begivenhed, som både protestanter og katolikker betegner som afgørende for denne nations skæbne. Jeg henviser til afgørelsen fra USA’s Højesteret om, at »Dette er en kristen nation«, der blev afsagt den 29. februar af højesteretsdommer Brewer. Som allerede vist blev lovforslaget om søndagslukning i forbindelse med verdensudstillingen vedtaget den 19. juli samme år. De prædikanter, der så kraftigt argumenterede for lovens vedtagelse, fremførte indtrængende argumenter med den begrundelse, at da Højesteret havde erklæret, at dette var en kristen nation, burde den kristne sabbat naturligvis beskyttes mod vanhelligelse. Og således ræsonnerede National Reform-partiet. Da dette er en kristen nation, bør den anerkende Gud og hans love som grundlaget for regeringen osv. Der skete sandelig noget stort og afgørende i denne afsluttende kontrovers, »og det skal ske ganske snart«.

GSAM 457De gamle profeter

GSAM 457.1Af de syner, der blev givet til Guds tjenere, profeterne, syntes der at være to slags – den ene kaldet »åbne syner«, eller dem, hvor den enkelte kunne ses, mens han befandt sig i synet; og den anden kaldet »nattesyner«. Der henvises til de førstnævnte syner i 1. Samuelsbog 3:1, hvor man finder beretningen om drengen Samuel med disse ord: »Herrens ord var sjældent i de dage; der var intet åbent syn.«

GSAM 457Åbne syner

GSAM 457.2Det var et syn af denne art (et åbent syn), hvor Herrens hånd hvilede over profeten Ezekiel. Da Judas ældste sad foran ham, så de ham i et åbent syn.⁸ Ved en anden lejlighed blev profeten Daniel ført bort i et syn midt blandt de kaldæiske herskere. Var de blevet, ville de måske have set ham i et syn, men i stedet »kom der en stor rystelse over dem, så de flygtede for at skjule sig.«⁹

GSAM 457Fru Whites natlige syner

GSAM 457.3Fru Whites tidligere syner var alle åbne syner. Siden 1884 har synernes karakter ændret sig i denne henseende, da de nu er det, der i Skriften kaldes »nattesyner« – ikke blot drømme, men den samme strålende engel vises og giver hende vejledning, ligesom i de tidligere år i de åbne syner. Der er mange eksempler på »nattesyner« i Bibelen, hvilket let kan ses ved at læse 1. Mosebog 46:2; Daniel 2:19; 7:13; Apostlenes Gerninger 16:9; 18:9; 23:11; 27:23-25.

GSAM 458.1I disse nattesyner hos fru White er der fremsat mange vigtige forudsigelser, som er gået i opfyldelse med stor nøjagtighed, som tidligere nævnt. Nogle af de senere syner vil jeg nu komme ind på.

GSAM 458Flytningen til Washington

GSAM 458.2I 1893 sagde fru White:

GSAM 458.2»Der hober sig nu alt for mange interesser op i Battle Creek. Hvis disse interesser blev fordelt og placeret i andre byer, hvor lyset og viden kunne bringe velsignelse til andre lokaliteter, ville det være i overensstemmelse med Guds orden. Herren ønsker ikke et andet Jerusalem i Battle Creek. Der må ske gennemgribende reformationer og forandringer samt en flytning af faciliteter og institutioner, hvis Guds vilje skal ske.«

GSAM 458.3På Generalkonferensen i Oakland, Californien, i marts 1903 sagde hun:

GSAM 458.3»I årevis er der blevet givet advarsler til vores folk: Forlad Battle Creek. Men på grund af de mange interesser, der er etableret der, var det praktisk at blive, og folk kunne ikke se, hvorfor de skulle flytte.«

GSAM 458.4»Som svar på det spørgsmål, der er blevet stillet om at slå sig ned et andet sted, svarer jeg: Ja. Lad Generalkonferensens kontorer og forlagsarbejdet flyttes fra Battle Creek. Jeg ved ikke, hvor det sted vil være, om det er ved Atlanterhavskysten eller et andet sted. Men dette vil jeg sige: Læg aldrig en sten eller en mursten i Battle Creek for at genopbygge Review-kontoret der. Gud har et bedre sted til det.«

GSAM 458.5Efter at have hørt denne instruks vedtog de troendes konference, »at Generalkonferensens kontorer skal flyttes fra Battle Creek, Michigan, til et sted ved Atlanterhavskysten.«

GSAM 459.1På Generalkonferensens råd, der blev afholdt i Battle Creek efter Generalkonferensens session, blev det vedtaget, »at vi går ind for at placere hovedkvarteret for Generalkonferensens kontor i nærheden af New York City.« Der blev derfor nedsat et stort udvalg, der skulle søge efter en egnet placering. Udvalget meddelte deres plan til fru White og spurgte, om hun havde yderligere indsigt til dem. Som svar sagde hun:—

GSAM 459.2»Må Herren hjælpe os til at handle med omtanke og i bøn. Jeg er sikker på, at han ønsker, at vi skal vide – og det så tidligt som muligt – hvor vi skal placere vores forlag. Jeg er overbevist om, at vores eneste sikre vej er at være parate til at flytte, lige så snart skyen bevæger sig. Lad os bede om, at han vil lede os. Han har gennem sit forsyn tilkendegivet, at han ønsker, at vi forlader Battle Creek....

GSAM 459.3»Der er brug for at arbejde i New York, men om vores forlag skal etableres der, kan jeg ikke sige. Jeg anser ikke den indsigt, jeg har modtaget, for at være tilstrækkeligt entydig til at tale for en flytning.«

GSAM 459.4Efter at have brugt næsten to uger på at lede i New York City og de omkringliggende byer lykkedes det ikke udvalget at finde et egnet sted til forlaget. På dette tidspunkt ankom der et brev, dateret den 30. maj, hvori fru White skrev:—

GSAM 459.5»Mens vores brødre søger efter en placering til Review and Herald-forlaget, skal de inderligt søge Herren. De skal handle med stor forsigtighed, årvågenhed og bøn og med en konstant bevidsthed om deres egen svaghed. Vi må ikke stole på menneskelig dømmekraft. Vi må søge den visdom, som Gud giver...

GSAM 459.6»Hvad angår etableringen af institutionen i New York, må jeg sige: Vær på vagt. Jeg går ikke ind for, at den ligger tæt på New York. Jeg kan ikke nu give alle mine grunde, men jeg er sikker på, at ethvert sted inden for tredive engelske mil fra den by ville være for tæt på. Undersøg omgivelserne ved andre steder. Jeg er sikker på, at fordelene ved Washington, D.C., bør undersøges nøje.

GSAM 460.1»Vi bør ikke oprette denne institution i en by eller i forstæderne til en by. Den bør oprettes i et landligt område, hvor den kan være omgivet af jord.«

GSAM 460Forudsigelse om et gunstigt tilbud

GSAM 460.2Med denne information begyndte udvalget under bøn at se sig om omkring Washington, da der kom et tredje brev med følgende instruks:

GSAM 460.2»Vi har bedt om vejledning vedrørende placeringen af vores arbejde i Øst, og vejledningen er kommet til os på en meget entydig måde. Jeg har fået klart lys om, at der vil blive tilbudt os steder til salg, hvor der er blevet brugt mange penge af mænd, der havde penge at bruge frit. Ejerne af disse paladser dør, eller deres opmærksomhed henledes på noget andet, og ejendommen udbydes til salg til en meget lav pris....

GSAM 460.3»Ud fra den indsigt, jeg har fået, ved jeg, at hovedkvarteret for Review and Herald foreløbig bør ligge i nærheden af Washington.«

GSAM 460Den forudsagte placering fundet

GSAM 460.4Med denne meddelelse i hånden begyndte udvalget at lede efter en grund i District of Columbia, men der kunne ikke findes nogen grund til under tusind dollars pr. acre. Til sidst blev deres opmærksomhed henledt på Takoma Park. Følgende er udvalgets rapport:—

GSAM 460.5»Vi fandt et areal på omkring halvtreds acres lige uden for District of Columbia, men inden for Takoma Parks bygrænser, som vi kunne købe for seks tusind dollars, eller til en pris på hundrede og tyve dollars pr. acre. Vi undersøgte dette sted grundigt. Vi fandt ud af, at det for nogle år siden blev udvalgt af en læge fra Boston som placering for et sanatorium. Han siges at have brugt omkring tres tusind dollars på købsprisen og på at rydde området for al underskov, træstammer og affald. Økonomiske vanskeligheder forhindrede ham i at gennemføre sine planer, og området overgik til en herre, der havde et pant i det, hvilket kostede ham femten tusind dollars.

GSAM 461.1»Indbyggerne i Takoma Park, repræsenteret af borgmesteren og nogle af de fremtrædende mænd, bød os meget hjerteligt velkommen til stedet og forsikrede os om venligt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af vores planer.

GSAM 461.2»På alle vores rejser og i vores søgen fandt vi intet andet sted, der så fuldt ud opfyldte betingelserne i vidnesbyrdene som netop dette. Vi tror, at Guds forsyn har ført os til det sted, han ønsker, at vi skal bosætte os.«

GSAM 461.3I lyset af de mange opfyldelser af vidnesbyrdene, der er fremlagt i dette og de foregående kapitler, lad os »tro på Herren, vores Gud, og således blive styrket; og tro på hans profet og således trives«, så vi må være forberedte på de begivenheder, der endnu ligger i fremtiden, og ikke blive taget på sengen af dem.