Kapitel 19 — »Af deres Frugter skulle I kende dem«

GSAM 299.1»Han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst.«¹

GSAM 299.2Da Frelseren lagde sin Ånds gaver i menigheden for at fuldføre Herrens værk, »efter som han vilde«, indtil den fuldkomne dag skulle komme, overlod han ikke sit folk til at gætte på, om en åbenbaring kom fra himlen eller fra onde ånder, men han gav regler, hvormed vi kan vide, om ånden var fra Gud eller ej. Selv i disse sidste dage, hvor Herren, som profeten Joel forudsagde, skulle udgyde sin Ånd over alt kød, og både sønner og døtre skulle profetere,² siger Paulus, at folket ikke skal ringeagte profetier, men skal prøve »alt« og beholde »det gode«.³

GSAM 299.3Hvordan kan sådanne åbenbaringer ellers prøves, hvis ikke ved at sammenligne dem med Skriftens regler for at skelne Guds Ånds virke? Alt, hvad der ligger uden for det begrænsede menneskes forståelse, stammer ikke nødvendigvis fra Gud, for Bibelen erklærer, at Satan i de sidste dage vil udføre mirakler for at vildlede verden, så han kan samle dem til Krigen på Guds, den almægtiges, store Dag.⁴ Det er altså ved en omhyggelig sammenligning af åbenbaringen med Bibelens regler, at en sand åndelig gave kan genkendes. Der kræves den samme omhu i dette, som verdens mennesker udviser, når de afslører falske penge.

GSAM 300Afsløring af falske penge

GSAM 300.1I Detroit Bank Note Reporter fra april 1863 gav hr. Preston fem regler for at afsløre forfalskninger og erklærede, at enhver, der foretog en grundig inspektion af hver eneste seddel, der kom i hans besiddelse, i henhold til disse regler, aldrig behøvede at frygte at blive bedraget.

GSAM 300.2Der findes ingen sikrere måde at bevise en profetisk gave på end ved at sammenligne den med beskrivelsen af sådanne gaver, som kom til udtryk i Skriftens tid, og ved at afprøve den efter de regler, der er angivet deri. Skriften ruster os fuldt ud til alle gode gerninger (2. Timoteusbrev 3:16, 17) og giver en korrekt beretning om åbenbaringerne af profetiens gave, og hvordan Guds Ånds sande virke kan skelnes fra Satans virke med hans falske gaver.

GSAM 300REGLER FOR AT SKELNE ÆGTE GAVER

GSAM 300.3Herren har i sit ord givet mindst syv forskellige regler, ved hjælp af hvilke ægte manifestationer af Guds Ånd kan skelnes fra Satans virke.

GSAM 300Regel ét – Særlig instruks

GSAM 300.4Profeten Esajas siger, når han taler om forholdene i de sidste dage: »Bind vidnesbyrdet sammen, forseg loven blandt mine disciple. Og jeg vil vente på Herren, som skjuler sit ansigt for Jakobs hus, og jeg vil se efter ham.... Og når de siger til jer: Spørg de åndemanere og de spåmænd, der hvisker og mumler, bør et folk da ikke spørge sin Gud? De levende til de døde? Til loven og til vidnesbyrdet; hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det, fordi der ikke er noget lys i dem.«⁵

GSAM 301.1I dette skriftsted henledes opmærksomheden på et folk, der er i færd med at genoprette Guds segl på Guds lov – et folk, der venter på Herren og er engageret i hans tjeneste. De ser ud efter ham; det vil sige, de ser ud efter hans komme – og dette i en tid, hvor ånder, der udgiver sig for at være de dødes ånder, opfordrer folket til at søge hos dem. Nogle lytter til deres opfordring og søger viden hos de døde; men Herren opfordrer sit folk til at søge ham. Det er i praksis det samme som at sige, at hvis de søger ham, vil han give dem særlig vejledning. De behøver ikke at søge hos de døde, som ikke kan give dem nogen oplysninger; for »de har heller ikke længere nogen del for evigt i noget, der sker under solen«; og »de døde ved intet.«⁶

GSAM 301.2I ovenstående skriftsted gives der en regel, hvorefter al kommunikation skal prøves: »Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det, fordi der ikke er noget lys i dem.« Al kommunikation fra Herren vil være i harmoni med hans ord og hans lov.

GSAM 301.3Når jeg anvender denne regel på fru Whites skrifter, vil jeg sige, at jeg i løbet af de sidste 52 år omhyggeligt har læst hendes vidnesbyrd og sammenlignet dem med Guds lov og Bibelens vidnesbyrd, og jeg finder den mest fuldkomne harmoni mellem de to. Hendes vejledninger kommer ikke for at give nogen ny åbenbaring, der skal træde i stedet for Skriften, men snarere for at vise os, hvor og hvordan mennesker i disse tider er tilbøjelige til at blive vildledt og ført væk fra ordet. Den plads, som fru Whites vidnesbyrd indtager, kan bedst beskrives med hendes egne ord om dem:—

GSAM 301.4»Guds ord er tilstrækkeligt til at oplyse det mest omtågede sind og kan forstås af dem, der nærer ønske om at forstå det. Men trods alt dette er der nogle, som foregiver, at de gør Guds ord til deres studium, men som forefindes at leve i åbenbar strid med dets tydeligste lærdomme. For at menneskene skal være uden undskyldning, giver Gud dem derfor tydelige og skarpe vidnesbyrd og leder dem således tilbage til ordet, som de har undladt at følge.

GSAM 302.1»Guds ord indeholder en overflod af almindelige principper for dannelsen af rigtige livsvaner og Vidnesbyrdene, både de almindelige og de private, har til hensigt mere særskilt at gøre dem opmærksomme på disse principper.... I er ikke fortrolige med Skrifterne. Hvis I havde gjort Guds ord til jeres studium med et ønske om at nå op til Bibelens standard og opnå kristen fuldkommenhed, ville I ikke have haft brug for vidnesbyrdene....

GSAM 302.2»Gennem de vidnesbyrd, som gives, har Herren til hensigt at advare, tilrettevise og råde jer og at indprente betydningen af hans ords sandhed på jeres sind. De skrevne vidnesbyrd skal ikke give nyt lys, men bibringe hjertet et levende indtryk af de inspirerede sandheder, som allerede er åbenbaret.... Der tilføjes intet til sandheden; men Gud har gennem Vidnesbyrdene forenklet de store sandheder, som allerede var givet og på den måde, han selv har valgt, fremlagt dem for folket for derved at vække og påvirke deres sind, for at alle skal være uden undskyldning....

GSAM 302.3»Vidnesbyrdene skal ikke forringe Guds ord, men ophøje det og tiltrække sindene til det, så sandhedens smukke enkelhed kan gøre indtryk på alle.... Hvis de mennesker, der nu bekender sig til at være Guds særlige skat, ville adlyde hans krav, som de er angivet i hans ord, ville der ikke blive givet særlige vidnesbyrd for at vække dem til deres pligt og indprente dem deres syndighed og den frygtelige fare, der ligger i at forsømme at adlyde Guds ord.«⁷

GSAM 302Regel to – Sande profeter

GSAM 302.4Vi har allerede lært, at alle sande profeter vil tale i overensstemmelse med Guds lov og vidnesbyrdet i hans ord. Apostlen Johannes giver en anden regel, der beskriver de sande profeters lære. Han siger: »I elskede! tror ikke enhver Ånd, men prøver Ånderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgåede i Verden. Derpå kende I Guds Ånd: Enhver Ånd, der bekender, at Jesus Kristus er kommet i Kødet, er af Gud; og enhver Ånd, der ikke bekender, at Jesus Kristus er kommet i Kødet, er ikke af Gud; og dette er Antikrists Ånd, om hvilken I have hørt, at den skulde komme; og allerede nu er den i Verden« (ordret oversættelse af KJV).⁸

GSAM 303.1Læg nøje mærke til det foregående skriftsted. Der står ikke, at enhver, der bekender, at Jesus Kristus »kom i Kødet«, men »er kommet i Kødet« (ordret oversættelse af KJV); det vil sige, at han kommer ved sin Ånd og bor i os som svar på vores tro. Dette er faktisk evangeliets centrale sandhed: »Kristus i eder, Herlighedens Håb.«⁹

GSAM 303.2Det praktiske tema, der går igen i alle fru Whites skrifter, er nødvendigheden af Kristus som en iboende Frelser, hvis vi skal gøre fremskridt på den himmelske vej. Hendes skrifter lærer os, at Kristus er nødvendig først, sidst og hele tiden. Som en illustration af dette faktum henledes opmærksomheden på hendes bog Vejen til Kristus, hvoraf der er solgt mere end hundrede tusinde eksemplarer på engelsk, for ikke at tale om de tusinder af eksemplarer på de atten fremmedsprog, som den nu er trykt på. En presbyteriansk prædikant, der havde læst bogen, bestilte over tre hundrede eksemplarer til sine menighedsmedlemmer og venner og sagde: »Denne bog er skrevet af en person, der kender Herren Jesus Kristus godt.«

GSAM 303Regel tre – Falske profeter

GSAM 303.3Johannes giver en regel til at afsløre falske profeter: »De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.«¹⁰ De falske profeters lære vil imødekomme det kødelige hjerte i stedet for at ophøje den selvfornægtende og korsbærende vej. Falske profeter vil lære »glatte ting« i stedet for at ophøje »Israels Hellige«.¹¹ Enhver, der læser blot et par sider af fru Whites skrifter, kan se, at de ligger i tråd med selvfornægtelse og korsbæring og ikke er af en sådan art, at de behager et verdsligt, kødeligt hjerte.

GSAM 304Regel fire – Lidelse og tålmodighed

GSAM 304.1Når vi uddyber dette emne yderligere, vil vi som fjerde regel tage apostlen Jakobs ord: »Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.«¹² Når vi læser om de gamle profeters oplevelser, lærer vi, at en af deres største prøvelser var at se Israel afvise eller handle i strid med de klare vidnesbyrd, der blev frembåret for dem. En kort undersøgelse af disse tider vil straks afsløre både de sande og de falske profeter. »Så siger Hærskarers Herre: Lyt ikke til de ord, som profeterne profeterer for jer; de gør jer forfængelige; de taler et syn fra deres eget hjerte og ikke fra Herrens mund« (ordret oversættelse af KJV).¹³

GSAM 304.2Der er intet i fru Whites skrifter, der kan gøre læseren forfængelig; men som en anden har udtrykt det: »Jeg har utallige gange fået stor åndelig gavn af vidnesbyrdene. Faktisk læser jeg dem aldrig uden at føle mig irettesat for min manglende tro på Gud, manglende hengivenhed og manglende iver efter at frelse sjæle.« Det er altså helt klart, at virkningen af fru Whites vidnesbyrd er vidt forskellig fra virkningen af de falske profeter, som beskrevet af Jeremias.

GSAM 304.3Profeten fortæller os også, hvordan falske profeter vil undervise: »De siger stadig til dem, der foragter mig: Herren har sagt: I skal have fred; og de siger til enhver, der vandrer efter sit hjertes indfald: Intet ondt skal ramme jer.«¹⁴

GSAM 304.4Hvad angår karakteren af fru Whites lære i hendes vidnesbyrd, vil jeg citere følgende ord fra en opmærksom læser:

GSAM 304.4»Jeg har læst alle hendes vidnesbyrd grundigt igennem, de fleste af dem mange gange, og jeg har aldrig kunnet finde en eneste umoralsk sætning i dem alle sammen, eller noget, der ikke er strengt rent og kristent; intet, der leder nogen væk fra Bibelen eller fra Kristus; men der finder jeg de mest inderlige opfordringer til at adlyde Gud, til at elske Jesus, til at tro på Skrifterne og til konstant at granske dem. En sådan nærhed til Gud, en sådan inderlig hengivenhed, sådanne højtidelige opfordringer til at leve et helligt liv kan kun være inspireret af Guds Ånd.«

GSAM 305.1En opmærksom iagttager af hendes vidnesbyrd fra begyndelsen skriver:

GSAM 305.1»Hvad angår ærlig og trofast omgang, uden frygt eller favorisering, ønsker jeg at vidne om, at der ikke har været nogen mangel herpå. Hvis lave og onde motiver var den styrende kraft i dette arbejde, ville smigrende ord træde i stedet for gennemtrængende vidnesbyrd og trofaste irettesættelser. Klarhed i talen, trofaste irettesættelser for uret, ord af medfølelse og opmuntring til skælvende sjæle, der føler deres behov for Frelseren, og til de vildfarne, der i ydmyghed søger at lægge deres fejl bag sig — det er de ting, der i høj grad har præget hendes arbejde. Fru Whites vidnesbyrd, hvor hun irettesætter uretfærdigheder i forbindelse med mange personer, som hun havde set i et syn, er blevet afgivet med stor trofasthed og med den mest fremragende virkning.«¹⁵

GSAM 305Regel fem – Sande profetier opfyldes

GSAM 305.2Der findes en udtalelse fra Moses om sande og falske profeter i det attende kapitel af Femte Mosebog. Han siger: »Hvordan skal vi kende det ord, som Herren ikke har talt? Når en profet taler i Herrens navn, og det, han siger, ikke sker og ikke går i opfyldelse, så er det et ord, som Herren ikke har talt, men som profeten har talt i egen magt; du skal ikke frygte ham.«¹⁶

GSAM 305.3Det samme findes også i følgende skriftsteder: »Hvem er den, der taler, og det sker, når Herren ikke har befalet det?«¹⁷ Om profeten Samuel blev det sagt: »Alt, hvad han siger, sker sikkert.«¹⁸ »Når profetens ord går i opfyldelse, da skal profeten kendes, at Herren virkelig har sendt ham.«¹⁹

GSAM 306.1Det er nu over treoghalvtreds år siden, at forfatteren første gang så fru E. G. White i et profetisk syn. I løbet af disse år har hun fremsat mange profetiske udsagn om ting, der ville finde sted. Nogle af disse forudsigelser vedrører begivenheder, der allerede er gået i opfyldelse, og nogle er i færd med at gå i opfyldelse, mens andre stadig ligger i fremtiden. Hvad angår dem, der vedrører fortidige eller nuværende begivenheder, kender jeg ikke til et eneste tilfælde, hvor de ikke er gået i opfyldelse. Nogle af hendes forudsigelser er allerede blevet nævnt. Andre vil dukke op i de følgende kapitler, efterhånden som vi fortsætter vores beretning.

GSAM 306Regel seks – Mirakler er ikke en prøve på en sand profet

GSAM 306.2Mange teologiske forfattere har hævdet, og det er anført i kommentarer til Skriften, at tegnet på en sand profet er udførelsen af mirakler. Vi har endnu ikke fundet en regel af denne art i Skriften.

GSAM 306.3Hvis udførelsen af mirakler er bevis på en sand profet, ville den »falske Profet«, der nævnes i Åbenbaringen 19:20, trods alt blive erklæret for en sand profet; for der står: »Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke.« Den samme kraft omtales igen i Åbenbaringen 13:14 som den, der bedrager »dem, som bo på Jorden, for de Tegns Skyld, som det blev givet det at gøre for Dyrets Åsyn.« Ved samme anvendelse af denne regel ville vi blive drevet til den konklusion, at selv Satan er en sand profet. Visse ånder, der vil udføre et særligt værk under den sjette af de syv sidste plager, kaldes »Dæmoners Ånder, som gøre Tegn; og de gå ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen på Guds, den almægtiges, store Dag.«²⁰

GSAM 306.4Hvis beviset på, at en profet er sand, skal findes i de mirakler, han udfører, mens han ikke er i et syn, ville vi kun finde få af Bibelens profeter, der ville bestå prøven, især hvis afgørelsen skal baseres på det, der er nedskrevet om deres gerninger. Det er sandt, at der er nedskrevet mirakler, som nogle af profeterne udførte, som i tilfældet med Elias, Elisa og Paulus. Men hvem har fundet en beretning i Bibelen om mirakler udført af Esajas, Jeremias, Daniel, Hosea, Joel, Amos osv.? Alligevel var disse Herrens sande profeter, og det fremgår, at de er det, ud fra de regler, Herren har givet som prøve på en sand profet.

GSAM 307.1At udførelsen af mirakler ikke er prøven på en sand profet, ses tydeligt ved at læse den bibelske beretning om Johannes Døberen. At han var en profet, fremgår af forudsigelsen fra hans far, Zakarias, da han fortalte om det syn, Gud havde givet ham vedrørende den søn, der skulle fødes til ham: »Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje.«²¹ Vores Frelser selv anerkendte Johannes som netop den profet, der skulle berede vejen foran ham; for om Johannes sagde han: »Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet! Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes?«²²

GSAM 307.2Her har vi altså en klar udtalelse fra Frelseren om, at Johannes var en profet. Lad os anvende kriteriet om at udføre mirakler og se resultatet. I evangeliet, som det er skrevet af evangelisten Johannes, finder vi disse ord: »Og mange kom til ham [Kristus], og de sagde: ›Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‹«²³ Denne udtalelse alene er en fuldstændig tilbagevisning af påstanden om, at tegnet på en sand profet er udførelsen af mirakler.

GSAM 307.3Denne regel, der er angivet i 5. Mosebog 13:1-3, og som vi betegner som regel seks i vores nuværende opregning, skal beskytte os mod at løbe efter noget vidunderligt eller mirakuløst, før vi først omhyggeligt har bemærket, om det fører til større nærhed til Herren eller til en fjernelse fra ham. Denne tekst siger os i praksis, at vi skal anvende alle reglerne, især for at se, om det er i harmoni med Gud og hans lov.

GSAM 308.1Denne sjette regel lærer os, at hvis et mirakel udføres af en bedrager, vil man, når det omhyggeligt undersøges, se, at det afviger fra de hellige sandheder i Guds ord og sænker standarden for at imødekomme et hjerte, der er tilbøjeligt til at undgå selvfornægtelsens vej. Herren tillader, at en sådan bedrager opstår, og hans færden er en prøve for Guds sande barn, idet den giver ham en mulighed for omhyggeligt at afveje den pågældende mirakelmagers tendens eller motiv. De, der holder fast ved Guds ord i stedet for at lade sig forføre af den falske mirakelmager, træder frem stærke i Gud som følge af en sådan oplevelse.

GSAM 308.2I disse onde tider, hvor mange hævder at være »troshelbredere«, »guddommelige helbredere«, »Christian Science-helbredere« osv., ville det være klogt nøje at anvende de bibelske regler; for det vil kræve guddommelige regler og Helligåndens oplysning for at sætte os i stand til klart at skelne hensigten og formålet hos nogle af disse »helbredere«, så subtilt er deres virke; mens der på den anden side er dem, der åbent tilsidesætter Guds lov og hans sandhed for denne tid. I nogle tilfælde har disse påståede »helbredere« raset som mænd fyldt med vanvid ved blot en omtale af Guds lov. Lige så sikkert som Herren har et budskab, der forkynder hans hellige lov, lige så sikkert er disse mænd blottet for Helligåndens indvirkning, når de raser mod hans lov og fordriver dem fra deres nærvær, der blot nævner den.

GSAM 308Regel syv – Deres frugter

GSAM 308.3»Vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve. Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler? Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter. Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter. Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden. Altså skulle I kende dem af deres Frugter.«²⁴

GSAM 309.1Disse ord fra vores Frelser anerkender, at profetiens gave ville findes i evangeliets tidsalder. Hvis der ikke skulle være nogen sande profeter forbundet med værket, og enhver profetisk åbenbaring skulle stamme fra en ond kilde, ville han da ikke have sagt: »Tag jer i agt for profeterne«? Det faktum, at han så klart fortæller os, hvordan man kan kende de forskellige slags, er det bedste bevis på, at den sande profetiske gave ville findes i Trøsterens, Helligåndens, værk med at vise »de kommende Ting« (Johannes 16:13). Denne regel, som vi i vores opregning har kaldt regel syv, er ufejlbarlig. Kristus sagde ikke, at I kan kende dem på deres frugter, men helt klart: »skulle I kende dem af deres Frugter.«

GSAM 309.2Vi spørger: Hvilken frugt skal man se i virket af Guds Ånds ægte gaver? Svaret findes i Paulus’ udtalelse om Herrens hensigt med at indsætte gaverne i menigheden: »Derfor hedder det: ›Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.‹... Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, indtil vi alle nå til Enheden [›ind i enheden‹, marginalnote] i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst.«²⁵

GSAM 309.3Anvend denne regel på den profetiske gave, der har været forbundet med den tredje engels budskab lige fra dets opståen, og hvad er resultatet? — Vi ser, at den vedvarende vejledning, der er givet gennem fru White, har været i tråd med enhed og harmoni, med opfordringer til at »rådgive hinanden« og til at »stræbe sammen« for at være i samklang med Kristus og dermed sikre ægte fællesskab og enhed med hinanden.

GSAM 310.1Nogle af modstanderne af dette arbejde har hånligt sagt: »Hvis det ikke var for fru Whites syner, som I har iblandt jer, ville jeres sag for længst være gået i opløsning.« Svaret er: »Det er sandt; for fra den kilde har Herren givet råd, advarsler og lys, og dermed er uenigheder blevet fjernet, og arbejdet har blomstret.« Så det, de havde til hensigt at bruge som et angreb på gaven, er i virkeligheden et vidnesbyrd om, at dens frugt er den sande profetiske gaves frugt.

GSAM 310.2I mere end tres år er åbenbaringerne af profetiens gave gennem fru White blevet prøvet efter disse syv regler, og i alle henseender har de opfyldt de krav, der stilles til en sand profeti.