Kapitel 22 — Organisering

GSAM 343.1»Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som jeg pålagde dig.«¹

GSAM 343.2I udbredelsen af den tredje engels budskab var der gået tolv år (fra 1846 til 1858), før vores folk syntes at indse nødvendigheden af en mere formel sammenslutning end blot troen på sandheden og den kristne kærlighed. Selvom Herren havde talt til sit folk om dette emne gennem profetiens gave, så det ud til, at der var brug for nogle modgangserfaringer for fuldt ud at vække dem til en bevidsthed om nødvendigheden af at organisere konferencer, menigheder og foreninger til forvaltning af sagens verdslige anliggender.

GSAM 343Modstand mod organisering

GSAM 343.3I en fodnote på side 12 i Supplement to Experience and Views, udgivet i 1854, siger pastor James White:—

GSAM 343.4»Efter at tiden i 1844 var gået, herskede der stor forvirring, og flertallet var imod enhver form for organisering, idet de hævdede, at det var uforeneligt med evangeliets fuldkomne frihed! Fru White var altid imod enhver form for fanatisme og erklærede tidligt, at en eller anden form for organisering var nødvendig for at forhindre og afhjælpe forvirringen. Kun få kan i dag sætte pris på den fasthed, der dengang var påkrævet for at fastholde hendes holdning mod det herskende anarki.«

GSAM 344.1Den enhed, der har eksisteret blandt syvende-dags adventisterne, er i høj grad blevet fremmet og opretholdt gennem hendes rettidige advarsler og vejledninger.

GSAM 344George Storrs om organisation

GSAM 344.2Følgende citat fra George Storrs, skrevet i 1844, viser, hvad der blev lært om organisation til dem, der havde adskilt sig fra kirkerne under adventproklamationen:—

GSAM 344.3»Pas på, at I ikke søger at organisere en anden kirke. Ingen kirke kan organiseres ved menneskets opfindelse, uden at den bliver til Babylon i det øjeblik den organiseres. Herren organiserede sin egen kirke ved kærlighedens stærke bånd. Stærkere end det kan det ikke gøres; og når sådanne bånd ikke kan holde de påståede tilhængere af Kristus sammen, ophører de med at være hans tilhængere og falder naturligvis fra kroppen.«²

GSAM 344Orden i den apostolske tid

GSAM 344.4Syvende-dags adventisterne var, som tidligere nævnt, i mange år uden nogen form for formel organisation og havde ikke engang en kirkeorganisation. Enhver, der havde moralsk mod til at acceptere sandheden og adlyde den under det ydre pres fra modstanden, der dengang eksisterede, blev betragtet som ærlig og værdig til kristen kærlighed og fællesskab. Der kom en tid i apostlenes dage, hvor det blev nødvendigt at »bringe i Orden, hvad der stod tilbage«.³ Omkring år 65 e.Kr. fik Titus bemyndigelse til at »indsætte Ældste i hver By«, hvor der var troende, og Timoteus modtog ganske udførlige instrukser om emnet.⁴

GSAM 344Pastor White om organisation

GSAM 344.5Følgende udtalelse fra pastor James White om emnet organisation og disciplin blev bragt i Review den 4. januar 1881:—

GSAM 345.1»Organisationen blev indført for at sikre enhed i handlingen og som beskyttelse mod bedrageri. Den var aldrig tænkt som en pisk til at tvinge lydighed frem, men snarere til beskyttelse af Guds folk. Kristus driver ikke sit folk; han kalder dem. ›Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig.‹ Vores levende Hoved går foran og kalder sit folk til at følge efter.

GSAM 345.2»Menneskelige trosbekendelser kan ikke skabe enhed. Kirkens magt kan ikke tvinge kirken sammen til ét legeme. Kristus har aldrig tilsigtet, at menneskelige sind skal formes til himlen ved indflydelse fra andre menneskelige sind. ›Kristus er enhver Mands Hoved.‹ Hans opgave er at lede, forme og præge arvingerne til den evige herlighed med sit eget billede. Uanset hvor vigtig organisationen måtte være for kirkens beskyttelse og for at sikre harmoni i handlingerne, må den ikke træde ind og tage disciplinen ud af Mesterens hænder.

GSAM 345Enhed mellem to yderpunkter

GSAM 345.3»Mellem de to yderpunkter – kirkens tvang og uhelliget uafhængighed – finder vi den store hemmelighed bag enhed og effektivitet i tjenesten og i Guds kirke. Vores opmærksomhed henledes på dette i en yderst højtidelig opfordring fra den ærværdige apostel Peter til datidens ældste: ›De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares: Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden; og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans. Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi »Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde.« Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder.‹⁵

GSAM 346Enkelhed og form i den nytestamentlige organisation

GSAM 346.1»De, der udarbejdede den organisationsform, som syvende-dags adventisterne har vedtaget, bestræbte sig på så vidt muligt at indarbejde den enkelhed i udtryk og form, som findes i Det Nye Testamente. Jo mere evangeliets ånd kommer til udtryk, og jo enklere systemet er, desto mere effektivt er det.

GSAM 346.2»Generalkonferensen varetager det overordnede tilsyn med arbejdet i alle dets grene, herunder delstatskonferencerne. Delstatskonferencen varetager tilsynet med alle grene af arbejdet i delstaten, herunder menighederne i delstaten. Og menigheden er en forsamling af kristne, der er forenet i den enkle pagt om at holde Guds bud og troen på Jesus.

GSAM 346Kirkens embedsmænd er tjenere

GSAM 346.3»Embedsmændene i en lokal menighed er tjenere for denne menighed og ikke herrer, der skal herske over den med magt. ›Den største iblandt eder skal være eders Tjener.‹⁶ Disse embedsmænd bør være forbilleder for menighedens medlemmer i tålmodighed, årvågenhed, bøn, venlighed og gavmildhed, og de bør udvise en god grad af den kærlighed over for dem, de tjener, som kommer til udtryk i vor Herres liv og lære.«

GSAM 346Det første vidnesbyrd om orden

GSAM 346.4I Supplement to Experience and Views, der blev udgivet i 1854, gives der nogle særlige anvisninger vedrørende emnet evangelisk orden. På side atten læser vi følgende:—

GSAM 346.5»Kirken må søge tilflugt i Guds ord og blive grundfæstet på evangelisk orden, som er blevet overset og forsømt. Dette er uundværligt for at bringe kirken ind i troens enhed.«

GSAM 347Orden er nødvendig nær slutningen

GSAM 347.1I et vidnesbyrd afgivet den 23. december 1860 læser vi:

GSAM 347.1»Idet vi nærmer os tidens ende, kommer Satan ned med stor kraft og ved at tiden er kort. Hans kraft vil særligt bruges på restfolket. Han vil føre krig imod dem og søge at splitte og sprede, så de kan blive svage og kastes omkuld. Guds folk bør handle med forstand og bør være forenede i deres anstrengelser. De bør være af samme sind og samme dømmekraft; så vil deres anstrengelser ikke splittes, men vil kraftigt vidne i opbygningen af den nærværende sandheds sag. Orden må følges og der må være enhed i den orden der holdes, ellers vil Satan tage fordel deraf.«⁷

GSAM 347Englenes orden skal efterlignes

GSAM 347.2I Vidnesbyrd for menigheden, nr. 14, udgivet i 1868, læser vi: »Jo nøjere vi efterligner engleskarens sammenhold og orden, desto mere frugtbringende vil disse himmelske sendebuds arbejde for os blive. Dersom vi ikke indser nødvendigheden af harmonisk handling og mangler orden, disciplin og organisation i vor gerning, så kan englene, der er grundigt organiserede og handler i fuldkommen orden, ikke virke for os med held. De vender sig bedrøvet bort; thi de er ikke bemyndiget til at velsigne forvirring, splittelse og uorden.

GSAM 347Gud er stadig en Gud af orden

GSAM 347.3»Har Gud forandret sig, så at han ikke længere er ordenens Gud? Nej, han er den samme i den nuværende husholdning som i den tidligere. Paulus siger: ›Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.‹ Han er lige så nøje nu som den gang; og han har til hensigt, at vi skal hente lærdom angående orden og organisation fra den fuldkomne orden, som på Mose tid blev indført til gavn for Israels børn.«⁸

GSAM 348Kristi bøn om orden

GSAM 348.1I et vidnesbyrd skrevet i 1882 ser vi den samme holdning udtrykt med disse ord:

GSAM 348.1»At enhed og kærlighed måtte råde iblandt hans disciple, var hovedemnet i vor Frelsers sidste bøn for dem forud for hans korsfæstelse.... ›Jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig, at de må alle være ét; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være ét i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig.‹«⁹

GSAM 348Faren ved individuel uafhængighed

GSAM 348.2I 1885 blev følgende vidnesbyrd afgivet:

GSAM 348.2»Der er ét punkt, man må værne om, og det er individuel uafhængighed. Som soldater i Kristi hær bør der være enighed om handlingen i de forskellige afdelinger af arbejdet.«¹⁰

GSAM 348Satan glæder sig over at vælte ordenen

GSAM 348.3I et særligt vidnesbyrd, der blev offentliggjort i 1895, læser vi:

GSAM 348.3»Hvor ville det fryde Satan, hvis han kunne få held til at komme ind iblandt dette folk og skabe forstyrrelse i arbejdet, på en tid da en gennemført organisation er påkrævet og vil være den vigtigste faktor til at holde falske bevægelser ude og tilbagevise påstande, som Guds ord ikke bifalder! Vi ønsker at holde linjerne jævne, så der ikke sker et sammenbrud i systemet med regler og orden.«

GSAM 348Ros til prædikanterne

GSAM 348.4Et af de første punkter, der skulle overvejes i forbindelse med at skabe orden blandt vores folk, i overensstemmelse med de netop citerede vidnesbyrd, var en eller anden form for anerkendelse af dem, der forkyndte budskabet. Fra 1850 til 1861 var den plan, der blev vedtaget, at give de prædikanter, der havde bevist deres gave, og som åbenbart var godkendt af Herren og i overensstemmelse med hele arbejdet, et kort, der anbefalede dem til fællesskabet blandt Herrens folk overalt, hvor der blot stod, at de var godkendt i evangelietjenesten. Disse kort var dateret og underskrevet af to af de førende prædikanter, som vores folk kendte som ledere i arbejdet.

GSAM 349Støtte til prædikanter

GSAM 349.1I vinteren 1858-59 blev der givet vejledning om, at Bibelen indeholdt et fuldstændigt system til støtte for prædikanttjenesten, og at hvis vores menighed studerede emnet ud fra et bibelsk synspunkt, ville de finde dette system. Derfor blev der afholdt en bibelklasse i Battle Creek, som pastor J. N. Andrews ledede. Efter en omhyggelig og bønnfuld gennemgang af Skriften blev der udarbejdet en artikel, som blev offentliggjort i Review den 3. februar 1859, og som fremlagde en plan, der omfattede princippet om tiende. En tale om dette emne blev fremlagt for en stor forsamling af vores menighed, der var samlet til et generalmøde i Battle Creek, Michigan, den 6. juni 1859, og den blev enstemmigt vedtaget ved afstemning blandt hele forsamlingen.

GSAM 349Den fastlagte orden rost

GSAM 349.2I Testimony No. 6 fra 1861 talte Herren således gennem fru White om det system, som syvende-dags adventisterne havde vedtaget:

GSAM 349.2»Stjæl ikke fra Gud at holde din tiende og gaver tilbage fra ham. Det er den første hellige pligt at give Gud en passende del. Lad ingen skyde sine krav ind og lede dig til at frarøve Gud. Lad ikke dine børn stjæle dine gaver fra Guds alter, til deres egen vinding.

GSAM 349Tiendesystemet skal udvikle karakteren

GSAM 349.3»Dette tiende-system, så jeg, ville udvikle karakteren og afsløre hjertets sande tilstand. Hvis folk får denne sag forelagt i sin rette sammenhæng, og de får lov til selv at træffe en beslutning, vil de se visdom og orden i tiende-systemet.«

GSAM 349.4På denne måde blev der etableret et finansieringssystem blandt syvende-dags adventisterne til støtte for prædikantarbejdet, og det anvendes nu af vores folk over hele verden.

GSAM 350.1I Review fra den 21. juli 1859 blev det – som følge af de anvisninger, der tidligere var givet gennem Vidnesbyrdene – for første gang foreslået, at hver delstat skulle afholde et årligt møde, hvor arbejdet skulle planlægges omhyggeligt; og dermed undgå den forvirring, der alt for ofte herskede i forbindelse med prædikanternes arbejde, og at der blev holdt orden og system i vores arbejde. Dette forslag pegede i virkeligheden frem mod oprettelsen af delstatskonferenceorganisationer.

GSAM 350Ejerskab af kirkens ejendom

GSAM 350.2Efterhånden som budskabet bredte sig og antallet af medlemmer voksede, fulgte der naturligvis en ophobning af ejendom, hvilket førte til overvejelser om lovligt at besidde kirkens ejendom. I en artikel af pastor White, der findes i Review fra den 23. februar 1860, læser vi følgende:—

GSAM 350.3»Vi håber dog, at den tid ikke er langt væk, hvor dette folk vil være i den nødvendige position til at kunne forsikre kirkens ejendom, forvalte deres forsamlingshuse på en ordentlig måde, og at de, der opretter testamente og ønsker at gøre det, kan afsætte en del til forlagsafdelingen. Vi opfordrer vores prædikanter og ledende brødre til at give sagen deres opmærksomhed. Hvis nogen har indvendinger mod vores forslag, bedes de venligst udarbejde en plan, som vi som menighed kan handle efter.«

GSAM 350Juridisk organisation godkendt

GSAM 350.4I løbet af sommeren samme år var der en mere eller mindre venlig diskussion om dette emne i Review. Og ved en generel forsamling af repræsentanter for vores menighed fra Michigan og flere andre stater, der blev afholdt i Battle Creek fra den 28. september til den 1. oktober, fandt der en åbenhjertig drøftelse af emnet sted samt en uddybende og fri diskussion om en juridisk organisation med det formål at forvalte kontoret og kirkens anden ejendom – forsamlingshuse osv. Denne diskussion kan læses i sin helhed i Review, bind 16, nr. 21, 22 og 23, udgivet den 9., 16. og 23. oktober 1860.

GSAM 351.1Som resultat af overvejelserne ved dette møde blev det enstemmigt vedtaget at oprette en lovformelig forlagsforening, og for at en sådan forening kunne oprettes så hurtigt som muligt, blev der valgt et udvalg på fem medlemmer af den forsamlede konference.

GSAM 351Et kirkesamfundsnavn

GSAM 351.2Denne konference drøftede også spørgsmålet om, hvilket navn vores menighed skulle bære. Dette gav igen anledning til forskellige meninger, idet nogle talte for det ene navn og andre for et andet. Da navnet »Guds Kirke« blev foreslået, blev der gjort indsigelse mod det med den begrundelse, at det ikke gav udtryk for nogen af de særlige kendetegn ved vores tro, mens navnet »syvende-dags adventister« ikke blot ville fremhæve vores tro på Kristi snarlige genkomst, men også vise, at vi overholdt sabbatten på den syvende dag. Forsamlingen var så enstemmig i sin støtte til det sidstnævnte navn, at da det blev sat til afstemning, stemte kun én mand imod det, og han trak kort efter sin indvending tilbage.

GSAM 351Navnet godkendt

GSAM 351.3I Testimony No. 6 læser vi:

GSAM 351.3»Intet navn, som vi kan tage, vil være passende, uden det, der svarer til vor bekendelse og udtrykker vor tro og kendetegner os som et særskilt folk....

GSAM 351.4»Navnet syvende-dags adventist bringer de sande træk i vor tro i forgrunden og vil overbevise det søgende sind. Som en pil fra Herrens kogger vil det såre Guds lovs overtrædere og det vil lede til omvendelse til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus.«

GSAM 351.4Virkningen af dette vidnesbyrd var, at dette spørgsmål for altid blev afklaret i de troendes sind.

GSAM 351Den sande gaves opgave

GSAM 351.5Er dette ikke netop det særlige område, hvor Guds Ånds gaver kommer til udtryk? Paulus sagde, at de var sat i menigheden »til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, indtil vi alle nå til Enheden i Troen« osv.¹¹ Hvor passende er det ikke, at når de troende i bøn og ydmyghed har søgt lys, så taler Ånden og siger: »Dette er vejen; jeres konklusioner er korrekte;« og derefter »opbygger« menigheden endnu mere, som i dette tilfælde, ved at fortælle dem den praktiske betydning af spørgsmålet og nogle af de gode resultater, der vil følge af deres beslutninger.

GSAM 352Kirkens organisation

GSAM 352.1I en tale, som pastor White holdt for Generalkonferensen i Battle Creek i april 1861 og som blev offentliggjort i Review den 11. juni 1861, introducerede han tanken om en mere fuldstændig organisering af vores menigheder. På opfordring afholdt ni prædikanter et bibelstudie for at søge lys over emnet, og de blev af konferencen bedt om at offentliggøre resultaterne af denne undersøgelse i Review. Efter at have fremlagt det bibelske vidnesbyrd om kirkens orden og kirkens embedsmænd blev emnet om ligelig repræsentation fra de forskellige stater i Generalkonferensen drøftet, ligesom en passende og ligelig repræsentation af menighederne i delstatskonferencerne. I virkeligheden var dette den første fremstilling af ideen om at have behørigt valgte delegerede til de generelle foreninger efter et eller andet ligeligt forhold, som man kunne blive enige om.

GSAM 352Michigan-delstatskonferencen blev oprettet

GSAM 352.2Den 6. oktober 1861 blev Michigan-konferencen oprettet ved valg af en formand, en sekretær og et eksekutivudvalg bestående af tre medlemmer. Ved afstemning på konferencen blev det anbefalet, at menighederne organiserede sig og vedtog følgende som en menighedspagt:—

GSAM 352.3»Vi, de undertegnede, slutter os hermed sammen som en menighed under navnet syvende-dags adventister; vi indgår en pagt om at holde Guds bud og troen på Jesus Kristus.«

GSAM 353Prædikanternes akkreditiver

GSAM 353.1På denne konference blev det for første gang besluttet, at der skulle udstedes akkreditiver til alle syvende-dags adventist-prædikanter i denne delstat, der havde god anseelse, og at prædikanterne skulle bære papirer bestående af et ordinationsbevis samt akkreditiver underskrevet af konferencens formand og sekretær, hvilke akkreditiver skulle fornyes årligt.

GSAM 353.2Det blev også vedtaget, at der skulle nedsættes et udvalg til at udarbejde en redegørelse, der skulle forelægge vores menighed fremgangsmåden ved oprettelse af menigheder. Denne redegørelse blev offentliggjort i Review den 15. oktober 1861.

GSAM 353Delegaternes akkreditiver

GSAM 353.3I september 1862 afholdt Michigan-konferencen sit første møde i Monterey. Her blev for første gang fremlagt idéen om at optage menigheder i konferencerne, ligesom medlemmer blev optaget i menighederne ved afstemning. Da sytten menigheder i delstaten allerede var blevet oprettet, blev disse ved afstemning optaget i konferencen; og alle medlemmer af disse menigheder, der var til stede, blev accepteret som delegerede.

GSAM 353Prædikanternes løn

GSAM 353.4Det var også på denne konference, at man vedtog en ordning, hvor prædikanterne skulle modtage et bestemt beløb om ugen for deres tjeneste. Prædikanterne skulle på deres side aflægge rapport om den tid, de havde brugt på arbejde i konferencen, sammen med deres indtægter og udgifter, og konferencen skulle på baggrund af denne rapport foretage den rette afregning.

GSAM 353Første fremlæggelse af akkreditiver fra delegerede

GSAM 353.5Den 20. maj 1863 blev Generalkonferensen afholdt i Battle Creek, Michigan. Det var det første møde i dette organ, hvor delegaterne fremviste akkreditiver fra deres respektive stater. Repræsentationen var dog ikke baseret på et numerisk grundlag. De stater, der var repræsenteret ved denne lejlighed, var Michigan, Wisconsin, Iowa, Minnesota, New York og Ohio.

GSAM 354Generalkonferensens og delstatskonferencernes forfatninger

GSAM 354.1Den 21. maj vedtog Generalkonferensen en forfatning, og samme dag blev der fremsat en anbefaling om en forfatning på delstatsplan til delstatskonferencerne. Den blev vedtaget på et møde i Michigan-konferencen. Disse forfatninger fastlagde et numerisk grundlag for delegerede-repræsentationen på delstatskonferencerne og på Generalkonferensen. Den forfatning på delstatsplan, der blev anbefalet der, svarer stort set til den, der i dag anvendes af vores 72 lokale konferencer over hele verden.

GSAM 354.2På tidspunktet for Generalkonferensen i foråret 1864 blev der for første gang fremsat en anbefaling til delstatskonferencen om, at der skulle udvælges et revisionsudvalg bestående af lægfolk, som ikke havde været ansat af konferencen i løbet af året, til at samarbejde med eksekutivudvalget om revision og afregning med prædikanterne. Således blev der trin for trin, efterhånden som behovet opstod, skabt orden i Guds arbejde og sag.

GSAM 354.3Således har vi kort skitseret de skridt, der førte til den formelle organisering af arbejdet. Dette skete, da kirkesamfundet var meget lille sammenlignet med, hvad det er i dag.

GSAM 354.4Da Generalkonferensen var fuldt organiseret i 1863, var det samlede antal delegerede ikke så stort, som det vi i dag årligt ser i nogle af de små lokale konferencer.

GSAM 354Formålet med organiseringen

GSAM 354.5Formålet med organisationen var, at organisationens ejendom kunne besiddes og forvaltes lovligt, og at arbejderne i arbejdet kunne arbejde i harmoni uden forvirring, fordi deres handlinger skete efter rådslagning og derfor uden splittelse. De samme principper, der blev vedtaget i vores organisation frem til 1864, blev indarbejdet i arbejdet, efterhånden som det voksede og bredte sig til andre lande og nationaliteter.

GSAM 355Dannelse af generelle organisationer

GSAM 355.1Efterhånden som budskabet bredte sig, blev følgende generelle organisationer dannet, hvis ledere blev valgt på Generalkonferensens ordinære møder:—

GSAM 355.2General Conference Association – et juridisk organ bestående af 21 medlemmer, der skulle være ejere af de forskellige institutioners ejendomme i Amerika og andre lande.

GSAM 355.3Udenlandsmissionens bestyrelse – med ansvar for at lede og udvide missionsarbejdet uden for de organiserede konferencer.

GSAM 355.4International Tract Society – hvis opgave var uddeling af læsestof og korrespondance med henblik på at åbne nye missioner.

GSAM 355.5Religious Liberty Association – hvis særlige opgave var at hjælpe dem, der blev forfulgt på grund af deres samvittighed, og at udbrede litteratur om principperne for religionsfrihed.

GSAM 355.6International Sabbath-School Association – hvis formål var opbygning og fremme af sabbatsskolearbejdet på alle områder.

GSAM 355.7Medical Missionary and Benevolent Association – hvis arbejde vedrørte uddannelse af læger og sygeplejersker samt drift af sanatorier, børnehjem, ældreboliger osv.

GSAM 355Det område, der blev dækket frem til 1868

GSAM 355.8Indtil 1868 omfattede vores virkefelt den del af USA, der lå øst for Missouri-floden og nord for den breddegrad, der svarer til Missouris sydlige grænse. På det tidspunkt bestod Generalkonferensens udvalg kun af tre medlemmer, hvoraf konferencens formand var et af medlemmerne. De otte lokale konferencer var alle under tilsyn af Generalkonferensen, som havde sit hovedkvarter i Battle Creek, Michigan.

GSAM 356Hvorfor en omorganisering var nødvendig

GSAM 356.1Efterhånden som budskabet bredte sig til andre lande, opstod der et behov for en omorganisering af hele arbejdsområdet. Derfor blev der i 1897 taget skridt i den retning; men omstruktureringsarbejdet er blevet gennemført mere grundigt i løbet af de sidste fire år, hvor der er blevet oprettet en europæisk Generalkonferens med et eksekutivudvalg på fjorten medlemmer; og den oprindelige Generalkonferens, med hovedkvarter i Washington, D.C., har et eksekutivudvalg på otteogtyve medlemmer, der repræsenterer budskabets alle forskellige interesser og træder i stedet for nogle af de generelle foreninger, som er blevet nedlagt.

GSAM 356Organiseret pr. 1. januar 1903

GSAM 356.2Følgende uddrag fra Generalkonferensens Year Book fra 1904 giver nogle interessante statistiske oplysninger frem til 1. januar 1903:—

GSAM 356.3På det tidspunkt bestod vores organiserede arbejde af to Generalkonferenser, der omfattede fjorten Unionskonferencer, tooghalvfjerds lokale konferencer og toogfyrre missioner. Disse fordeler sig som følger: Lokale konferencer i Nordamerika, niogfyrre; uden for Nordamerika, treogtyve. Unionskonferencer i Amerika, otte; i andre lande, seks. Missionsfelter i Amerika, inklusive Alaska, Hawaii og Newfoundland, fem; missioner uden for Amerika, syvogtredive, fordelt som følger: Tolv i Europa; fire i Afrika; tre i Asien; to i Sydamerika; to i Sydafrika; og resten i Mellemamerika, Mexico, Vestindien og Stillehavsøerne. Tilknyttet disse missioner er syvogtres ordinerede og autoriserede prædikanter samt hundredeogenogtredive menigheder.

GSAM 356Enhed i mangfoldighed

GSAM 356.4Det er en kilde til opmuntring at vide, at disse forskellige organisationer i forskellige lande og nationaliteter alle er forenet i fremme af den ene store sag: sandheden og menneskenes frelse. Vi sætter ikke vores lid til den blotte formelle organisationsmekanisme, men til Gud, ordens skaber. Med hans velsignelse over sine medarbejderes forenede og harmoniske indsats kan vi indse, hvor godt og behageligt det er at lade »alt ske sømmeligt og med Orden«.